Udgivet d. 17-07-2018
Det ekstreme tørvejr fortsætter uforhindret sin hårde påvirkning af afgrøderne. Forekomsten af skimmel er minimal og det meget tørre mikroklima omkring planterne gør at skimmelsvampen ikke trives. Vores anbefaling er derfor uændret i forhold til sidste uge.
I kartofler til mel, chips og pulver hvor der ikke er bejdset med Prestige, og det er ca. 3 uger siden, der er behandlet med Mospilan SG mod cikader, bør der genbehandles med 0,25 kg/ha Mospilan SG.
Mospilan SG har en virkningstid på 2-4 uger og kan blandes med skimmel- og bladpletmidler. Cikadernes stik/sug skader plantecellerne. Symptomer ses som nekroser på bladene, hvorefter skaden er sket. Det er derfor vigtigt at forebygge disse skader. Vær opmærksom på eventuel genbehandling, såfremt det bliver nødvendigt med et andet middel senere på sæsonen.
Der er fortsat høje smitterisikotal i Holstebro og Rødby for spredning af virus i læggekartofler. I de sent lagte læggekartofler, der endnu ikke har opnået den ønskede størrelse, fx grundet tørke, er der stadigvæk en opgave i at beskytte disse mod bladlus. Kartoffelplanter kan holdes beskyttet med olie- og insekticider. I nedenstående tabel ses registreringen for ugerne 23-28. Ved risikotal over 1,0 er der stor smitterisiko.
Kartoffeldagen 2018 finder sted den 2. august på Greenvej 34, Arnborg, 7400 Herning kl. 08:30.
Kartoffeldagen begynder med kaffe i teltet, hvorefter der er 5 forskellige poster med følgende emner:
Kartoffeldagen afsluttes med frokost kl. 12:30.