Tekst: Kasper Kjær Jensen, SAGRO

Skimmelsituationen

 Den seneste periodes nedbør er fået skimmelen til at røre på sig.

Figur 1 Infektionstryk for Vojens.

Figur 2 Infektionstryk for Billund.

Figur 3 Infektionstryk for Dronninglund.

Som det ses ligger infektionstrykket fra 40 til over 60, hvilket vil sige, at vi ligge i høj til meget høj risikozone for skimmelsmitte. Det betyder, at man skal sørge for, at holde sit sprøjteinterval ned på hver 7. dag og at dosis bør være 1/1 dosis - dvs. Revus 0,6 L/ha eller Ranman Top 0,5 L/ha.    

Meldingerne går på at der har været primære angreb på stænglerne, som nu blomstre op rundt om i markerne. Har man mistanke om, at der er skimmel i nærområdet, anbefales det at medbringe Cymbal 45 0,25 L/ha.

Er din mark blevet konstateret med et skimmelangreb, anbefaler vi, at der udføres en fuld stopsprøjtning - dvs. Ranman Top 0,5 L/ha + Proxanil 2-2,5 L/ha, som følges op 3 dage senere med Revus 0,3 L/ha + Cymbal 45 0,25 L/ha.

Bladplet

Der ses nu en del bladplet. I marker, hvor man forventer en fortsat knoldtilvækst ind i september, anbefales det at man fastholder strategien mod bladplet med sprøjtning hver 14. dag. På nuværende tidspunkt vil det sige, at der tilsættes Signum 0,25 kg/ha til skimmelsprøjtningen.

Nedvisning

Det er sæson for nedvisning af kartofler. De tidligst nedvisnede marker er nu fuldt nedvisnede og det er forløbet efter planen. Der er dog stadig en del lægge- og spisekartofler, som nedvisnes i disse dage. Her får vi dog tilbagemeldinger om udfordringer med at opnå den ønskede virkning. Særligt nedvisning af læggekartofler i sorten Kuras er en udfordring. Anbefalingen er at der anvendes Reglone 2,5 L/ha i 300-400 L vand/ha med opfølgningen 4 dage efter med samme dosering. Skal der laves yderligere opfølgning med Gozai, skal denne beslutning tages hurtigt, inden der kommer ny-tilvækst - dvs. 4 dage efter endt Reglone behandling. Har dette ikke den ønskede effekt, bør du kontakte din kartoffelrådgiver for at fastlægge en ny strategi.

Den seneste periodes nedbør har sat lidt gang i Kuras marker igen, hvorfor man bør afvente nogle dage med nedvisning, for at se om kartoflerne viser tegn på begyndende afgroning eller på kraftig vækst. Ved tegn på kraftig vækst bør man udsætte nedvisning yderligere, da nedvisning vil være forbundet med stor sandsynlighed for gengroning. Dette vil dog medføre flere overstørrelser, men vil være at foretrække, da det vil give bedre muligheder for korrekt nedvisning, og dermed bedre forudsætninger for bedre holdbarhed på lageret eller i kule.   

Vigtig! Selv om man er begyndt at nedvisne kartoflerne skal skimmelbehandling udføres indtil nedvisningen er fuldkommen. Det anbefales, at anvende Ranman Top eller Shirlan/Zignal 500 SC, da disse har bedst effekt mod knoldskimmel.

Spire på nye knolde

Vi får meldinger om at nogle enkelte avlere oplever, at de nye knolde er begyndt at sætte spire inden planten nedvisnes. Der er primært tale om kartofler, som står på uvandede arealer. Oplever man dette i sin opformering, anbefales det, at man ikke bruger disse kartofler til opformering, da skader på disse spire ikke kan undgås i forbindelse med optagning og lagring, hvilket vil medføre indgangsveje for lagersygdomme, og heraf kraftig forringet lægge-materiale.

Kransskimmel (Verticillium visnesyge) i kartofler

Tekst: Lars Bødker, SEGES

De tørre og varme dyrkningsforhold har givet ekstra gode betingelser for kransskimmel (Verticillium) i kartofler.

Vækstsæsonen 2018 har været præget af en helt usædvanlig tørke og vedvarende varmestress i perioden maj-august. Dette betyder, at kartoflerne hurtigere er blevet fysiologisk gamle og afmodner af flere forskellige årsager herunder på grund af kransskimmel også på engelsk kaldet Verticillium visnesyge. Kransskimmel er i Danmark mest kendt fra lucerne (V. albo-atrum), raps (V. longisporum) samt spinat, jordbær (V. dahliae), men også kartofler.. Der er to arter, som giver visnesyge i kartofler: Verticillium dahliae og V. albo-atrum. V. dahliae er den mest almindelige og inficerer primært stressede planter. V. albo-atrum er mere sjælden, men er til gengæld også den mest udbyttereducerede og kan inficere under alle forhold. V. dahliae har det bredeste værtplanteregister. Verticillium er primært jordbåren og er dermed en sædskiftesygdom, men kan også spredes med inficerede knolde (kun V. albo-atrum) og vedhæftet jord (både V. dahliae og V. albo-atrum). I Holland optræder V. dahliae primært i stivelseskartofler med snævert sædskifte og på lettere jorde, samt specielt under stressforhold som tørke og vandmangel. Skadetærsklen er meget påvirket af temperaturen – hvilket betyder, at svampen har størst påvirkning under varme og tørre forhold. Kransskimmel anses i Europa for mindre betydningsfuld, men kan under meget varme og tørre forhold give et udbyttetab på op til 25 % i kartofler.

Billede 1 Eksempel på kransskimmel i England. Kilde: Sutton Bridge CSR. 

Billede 2 Kransskimmel i en dansk stivelsesmark, hvor småbladene på halvdelen af bladet visner, som følge af at kun enkelte ledningsstrenge blokeres. 

Symptomer

V. dahliae er sandsynligvis den mest fremherskende art af Verticillium i kartofler - også i Danmark, og angreb ses ofte som spredte pletter og enkeltplanter i marken. V. dahliae indgår i komplekset af sædskiftesygdomme sammen med black dot og fusarium, som får planterne til at afmodne 3-6 uger for tidligt (på engelsk “ potato early dying complex”). Svampen har optimum ved 24-28 C og trænger ind via rødderne og spredes opad i planten og blokerer ledningsstrengene for transport af vand og dermed næringsstoffer. Planterne kommer til at lide af vandmangel efter nogle dage med stærk sol også selvom der vandes. De første symptomer forårsaget af V. dahliae viser sig efter blomstring i form af en gulning af bladene mellem bladnerverne. Bladene mister inden for få dage saftspændingen, bliver grågrønne og visner ofte med nekrotiske læsioner begyndende fra bladspidsen. Symptomerne ses ofte som en ensidig visning af småbladene (se billedet). De brunfarvede ledningsstrenge ses ved at foretage et langsgående snit af stænglen ved jordoverfladen og opefter, og hvor de visnede blade er påhæftet stænglen.

Billede 3. Inficerede planter står som enkeltplanter
og ”flagrer” (på engelsk ”flagging”).

Billede 4. Brunfarvning af ledningsvævet ses ved en langsgående gennemskæring af stængelbasis.

 Senere på vækstsæsonen og ved afmodning kan der ligeledes ses talrige små hvilelegemer (mikrosklerotier) nederst på stænglerne (mindre og tættere end black dot) og brunfarvning af ledningsstrengene i knoldene tættest på navleenden.

Bekæmpelse

V. dahliae er den mest almindelige og sandsynligvis også den art, som fremkommer i kartofler (nærmere undersøgelser skal vise dette), da symptomerne passer, og den også findes i flere andre to-kimbladet afgrøder og ukrudtsarter. Enkimbladede afgrøder som korn, græs og majs er resistente overfor Verticillium. V. dahliae kan overleve i jorden som mikrosklerotier i op til syv år. Kranskimmel tilhører komplekset af svampe sammen med black dot og fusarium, som opformeres ved tæt sædskifte med kartofler. Selvom kransskimmel kan opformeres på andre specielt tokimbladede afgrøder, anbefales det at holde mindst 3-4 kartoffelfrie år. Fritlevende nematoder (fx rodsårsnematoden Pratylenchus penetrans) kan forstærke angrebet af kransskimmel. Litteraturen siger, at der er forskel på sortsmodtageligheden, men denne information er svært at finde frem. De fleste sorter udviser dog god tolerance, så længe der ikke er plantestress, som er helt speciel i 2018. Der kan udføres en jordtest for forekomst af Verticillium, men der skal mere kendskab til betydningen af de to arter af Verticillium, før dette anbefales.