KartoffelNyt nr. 27, 2018

Tekst: Jakob Ulstrup, LMO

 

Skimmelsituationen

Figur 1 Infektionstryk for Vojens uge 34, 2018.

Figur 2 Infektionstryk for Billund uge 34, 2018.

Figur 3 Infektionstryk for Dronninglund uge 34, 2018.

Risikoen for skimmelsmitte vurderes at være relativ høj. Af figurerne ovenfor fremgår det, at infektionstrykket ligger tæt på 40 i store dele af landet. Samtidig er vejret omskifteligt med regndage og høje nattemperaturer, hvilket er en kombination der øger smitterisikoen. Ydermere findes der en smule skimmel i rigtig mange marker.

Det anbefales derfor at køre med fuld dosis i denne uge. 0,6 l/ha Revus eller 0,5 l/ha Ranman Top.

Ved mistanke om aktiv skimmel i lokalområdet medbringes evt. 0,25 l/ha Cymbal 45.

Ved fund af skimmel i marken (som skal stå længe endnu) udføres en stopsprøjtning:
Dag 0: 0,5 l/ha Ranman Top + 2-2,5 l/ha Proxanil
Dag 3: 0,3 l/ha Revus + Cymbal 45 0,25 l/ha
Dag 7: 0,5 l/ha Ranman Top + 2-2,5 l/ha Proxanil
I sprøjtningen dag 7 kan Proxanil evt. udelades.

Lokalt kan infektionstrykket ligge lidt lavere. Du kan tjekke din lokalitet her.

Hvor længe skal der skimmelsprøjtes?

Hvor længe skimmelstrategien, med én sprøjtning hver syvende dag, skal fortsættes, afhænger især af to ting:

1. Hvordan ser markerne ud?
   Hvis kartoffelplanterne for længst er vendt og ved at afløve naturligt giver det ikke mening, at fortsætte med sprøjtningerne, fordi der ikke vil være merudbytte at hente.Hvis planterne derimod stadig er grønne og/eller i god vækst, fortsættes strategien. Dette vil typisk være kartofler lagt ind i maj måned og/eller kartofler på uvandede arealer.

2. Hvornår skal kartoflerne tages op?
   Uanset planternes udseende stoppes de forebyggende skimmelsprøjtninger to-tre uger før forventet optagning.

Skimmelen sidst på sæsonen kan give anledning til dannelse af hvilesporer, som kan overleve i jorden i hvert fald i tre år. Det er disse hvilesporer, som giver primære angreb (jordsmitte). I trængte kartoffelsædskifter, hvor der ikke er minimum tre kartoffelfrie år, vil der derfor være særlige argumenter for, at køre strategien til ende, så dannelsen af hvilesporer evt. kan forhindres.

 

Bladplet

Der findes til stadighed mere og mere bladplet i produktionsmarkerne. Det anbefales, at udføre denne sæsons sidste bladpletsprøjtning i denne eller næste uge:
0,25 kg/ha Signum WG medtages ved skimmelsprøjtning.

Genspiring i læggekartofler

I nogle læggekartoffelmarker findes datterknolde, som spirer i jorden, mens de stadig sidder på planten. Fænomenet kaldes ”genspiring” og skyldes kombinationen af meget høje temperaturer og alvorlig vandmangel. Det er plantens ”stressreaktion” for at sikre sit afkom, hvorfor genspiring også (mest) forefindes på uvandede arealer.

Reaktionen er yderst uheldig, fordi genspiringen gør kartoflerne fysiologisk gamle. De bruger energi på spiringen og de spireøjne på datterknoldene, som er spiret i jorden, vil ikke kunne spire ved lægning til foråret. Desuden bliver knoldene uundgåeligt afspirede i forbindelse med optagning, så opbevaring helt frem til næste forår vil blive vanskeligt.

Anbefaling:

• Hold øje med dine læggekartofler. Også dét, som sker under jorden!
• Ved konstateret genspiring nedvisnes kartoflerne. Lav en integreret vurdering af knoldstørrelsen og udbredelsen af genspiringen, når denne beslutning skal tages. Nedvisning ved understørrelse kan være løsningen.
• Spørg din konsulent. Det her er en svær situation, som kræver vanskelige vurderinger/beslutninger.

Fænomenet med genspiring er ikke ukendt, men udbredelsen er usædvanlig udbredt i år.
 

Optagning af læggekartofler

Sæsonen for optagning af egen opformering står for døren. Husk, at skånsom og korrekt optagning og lagring er altafgørende for næste års resultater i produktionsmarken.

Opmærksomhedspunkter ved optagning:

1. Undgå skader. Kartoflerne skal være skindfaste ved optagning, og optager og øvrigt udstyr skal indstilles således, at mekaniske skader og stød undgås.
2. Kør i godt vejr. Godt optager-vejr er først og fremmest tørvejr, så råd og spredning af diverse svampe- og bakteriesygdomme forhindres. Jordtemperaturen skal helst være over 10 °C og lufttemperaturen 12-14 ° C eller derover. Dét giver færrest skader og bedst sårheling.
   
   

Skånsom optagning:

• Hold hastigheden moderat, så der kommer rigeligt med jord med op, specielt på 1. jordkæde. Jordkædens hastighed må ikke overstige fremkørselshastigheden.
• Stil bund- og rulleskær i korrekt dybde, så kartoflerne ikke beskadiges.
• Indstil optageren til ordentlig frarensning. Jord, toprester og græsknolde skal væk, fordi det forhindrer ordentlig beluftning efter optagning. Moderknolde, sten og evt. rådne knolde fjerne også. Derfor er pillemandskab ved optagning nødvendigt!
• Pas på med store faldhøjder ved aflæsning. Brug falddæmper, så stødskader undgås. Generelt bør faldhøjden ikke være større end 20 cm noget sted i optagnings-kæden. Større højder giver stødskader, og dét giver udbyttetab og dårlig lagerstabilitet og fremspiring næste år.
  
  

Lagring

Sårhelingen/bræmningen er de første to-tre uger efter optagning, hvor kartoflerne sårheler ved at forbrænde stivelse af. Processen er nødvendig for, at knoldene bliver lagerstabile, men den giver et tab. Tabet minimeres, ved at sikre, at kartoflerne er uden skader, tørre, temperaturen omkring 12-14 ° C og godt ventilerede.

Tørring og ventilering er et must for lagerstabiliteten.

Ideelt set er kartoflerne som allerede beskrevet tørre ved optagning. Bliver de alligevel våde, skal de tørres. Vogntørring i fire til otte timer (afhængig af lufttemperatur og -fugtighed).

Ventilation i sårhelingsperioden er nødvendig. Den varer to til tre uger, og her afgiver knoldene fugt, som skal ventileres væk, så partiet forbliver tørt og stabilt.

Der kan ventileres i nord-syd-vendt kule, hvor kartoflerne er dækket med halm og plastic. Hvede- eller rughalm foretrækkes og plasticen skal være trukket godt op i siderne, så vinden kan ventilere ind gennem kulen fra vest mod øst.

Ved lagring i kasser kan tilstrækkelig ventilering opnås ved, at lade de fyldte kasser stå udendørs, evt. under halvtag, i den første tid efter optagning. Dette i en periode på fra en enkelt nat til nogle dage, før kasserne sættes på lager, hvor der så ventileres mekanisk efter behov, indtil sårhelingen er overstået.