KartoffelNyt nr. 28, 2018

Udgivet d. 30-08-2018

Tekst: Jannie Rendbæk Sørensen, Agrinord

 

Skimmel

Figur 1 Infektionstryk ved Dronninglund uge 35.

 

Figur 2 Infektionstryk ved Karup uge 35.

 

Figur 3 Infektionstryk ved Toftlund uge 35.

 

Figur 4 Infektionstryk ved udvalgte stationer d.d.

Vejrsituationen på nuværende tidspunkt giver generelt højt infektionstryk over det meste af landet. På figuren ovenfor ses infektionstrykket på udvalgte stationer. Det ustadige vejr ser ud til at forsætte i de kommende dage.

Det sammen med at der bliver fundet skimmel i hele landet på nuværende tidspunkt, gør at vi anbefaler at sprøjte med fuld dosis i denne uge:

0,6 l/ha Revus eller 0,5 l/ha Ranman Top

Ved mistanke om aktiv skimmel i lokalområdet medbringes evt. 0,25 l/ha Cymbal 45.

Vi anbefaler stadig at der i den sidste behandling mod skimmel anvendes et middel med en god effekt på knoldskimmel.

Jordbehandlingsregler i forbindelse med kartoffelproduktion

Hovedreglen er, at der ikke må foretages jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder herunder kartofler fra høst til henholdsvis:

  1. oktober på lerjord (JB 7-9)
  2. november på lerjord (JB 5-6 og JB 10-11)
  3. februar på sandjord (JB 1-4) 

Hensigten med forbuddet er at undgå frigivelse og eventuelt udvaskning af kvælstof i jorden som følge af jordbearbejdningen.

Der gælder dog en række undtagelser til forbuddet omkring jordbearbejdning. De undtagelser der er direkte relateret til kartoffelproduktion skitseret nedenfor:

  • At på arealer hvor der den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler af autoriserede læggekartoffelavlere og avlere af spisekartofler, må der uanset jordtypen jordbearbejdes fra den 1. november.
  • At på arealer hvor der har været dyrket kartofler, må der jordbearbejdes fra den 1. november - uanset jordtypen.
  • På arealer, som har fået pålagt restriktioner fra Landbrugsstyrelsen om at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, må der uanset jordtypen, foretages jordbearbejdning fra 1. oktober.
  • De arealer, der er pålagt restriktioner fra Landbrugsstyrelsen, er automatisk dækket af undtagelsen og fremgår af Internet Markkort (IMK) i Tast selv-service under fanen ”Kartofler”. Undtagelsen gælder så længe arealet er pålagt restriktioner fra Landbrugsstyrelsen, derefter skal arealet igen følge de generelle regler om forbud mod jordbearbejdning.

 

2. prøveopgravning ved KMC

Der er i de seneste dage blevet foretaget prøveopgravninger hos Stivelsesfrabrikkerne. KMC-fabrikkerne har gennemført 2. prøveopgravning, og AKV har lavet den første.

Der er ingen tvivl om at resultaterne dækker over en stor variation ude i markerne. Men på trods af det, er resultaterne noget bedre end ventet. Resultaterne fra AKV ligger lavere end KMC´s. Dette skyldes uden tvivl, at der i Nordjylland er et større areal med kartofler der ikke kan vandes end der er i resten af Jylland.

Hos AKV meldes der ud at resultatet af prøveopgravningen er 10% lavere end sidste år.


Prøveopgravninger KMC

 

1. prøveopgravning AKV 28/8

 

Potato Europe 2018

Potato Europe afholdes I år i Tyskland nær Hannover. Kartoffelmessen løber af stablen d. 12.-13. september.

 

Grøftekantsmøde med fokus på optagning af læggekartofler

Tid: Tirsdag den 4. september kl. 15.00 (med forbehold mod regn)
Sted: Jens Uth, ved kartoffelmarkerne på Nørskovvej, 7323 Give

Emner
Optagning - hvordan foretages skånsom optagning? Hvor er de kritiske steder i optagningen/aflæsningen? Elektronisk kartoffel.
Håndtering af kartofler ved indlagring, sårheling, lagring
Lagersygdomme: Hvilke og hvordan mindskes de?

Jens vogntørrer kartoflerne. Vi skal også se fyldning i kasser og eventuel bejdsning med Fungizil.