Udgivet d. 11-10-2018
Dette kunne være en ok vejrudsigt for diverse sejlere, men det er i bund og grund også opskriften på tørre lagerkartofler. Det er yderst vigtigt, at alle kartofler, der skal lagres i selv meget kort tid bliver tørre i løbet af de første 24 timer. Sygdomme som knoldskimmel, sortben, black dot, phoma og fusarium er nogle af de sygdomme, der udvikler og spreder sig, hvis der er fugt omkring knoldene.
Lægges kartoflerne i huse bør de tørres inden indlægning. Alternativt skal de beluftes mekanisk. I huse har man ikke helt samme mulighed for at tørre efterfølgende. Sørg for, at kartoflerne som minimum beluftes på toppen, hvor kondensen altid vil dannes, da varmen stiger opad Overdækning med halm kan tage det mest akutte fugt, der vil dannes i dyngen, men det er vigtigt, at også halmen holdes tør, alternativt skal det skiftes undervejs. Anvend evt. fiskenet under halmen så er det let at fjerne igen.
Skal kartoflerne lagres i kuler, er der følgende forhold, som skal være i orden:
10 skarpe på kuler
Se videoen nederst.
Det er fortsat muligt at tage en frivillig test for cystenematoder. Ved avl af læggekartofler til kontrol er dette en obligatorisk prøve. Der er oplysningspligt på fund af cystenematoder, da det er en karantæneskadegører, men skal man lave egen opformering af læggekartofler, kan det fortsat være en god ide, at få testet det areal, hvor man næste sæson skal have sin opformering, så man ved fund ikke får spredt cystenematoderne til hele brugsarealet. Der vil ved fund efterfølgende komme en handleplan for bekæmpelse af cystenematoderne.
Der findes to arter af kartoffelcystenematoder – De gule (Globodera rostochensis – Ro) og de hvide (– Pa) Der findes 5 patotyper af Globodera rostochensis (Ro1-Ro5) og 3 patotyper af Globodera pallida (Pa1-Pa3). Inden for spisekartofler findes der kun få sorter, der har resistens mod Pa1-3 mens flere stivelses sorter kan bekæmpe både Ro og Pa
Vil man have testet sin jord for kartoffelcystenematoder kan prøverne sendes til :
Firma |
HLB BV |
Eurofins |
Landbrugsstyrelsen i Ringsted
|
Adresse |
Kampsweg 27 |
Ådalen 7c |
Søndervang 2 |
Pris |
Ca. 260 kr. /prøve (antal) |
Ca. 250 kr. /prøve (antal) |
Ca. 330 kr./prøve (test for cystenematoder) |
Behandlingstid ca. 6 uger
Virustest af egne læggekartofler
Skal man anvende egne læggekartofler, vil det være en god ide, at man har lavet envirus test på disse inden anvendelsen. Virus Y kan reducere udbyttet betydeligt, og ved store angreb kan det være aktuelt at finde andre læggekartofler. Rigtig mange læggekartofler er begyndt at gro igen i 2018 som følge af den meget tørre sommer, og det derfor har været svært af nedvisne især stivelsessorter, der har været presset på vandforsyningen. Bladlustællingen ophørte i uge 33, men rigtig mange marker med egen opformering har fået lov at gro helt hen til september måned for at blive store nok med risiko for nysmitte. Der skal samles 110 knolde repræsentativt rund i hele partiet. Prøverne mærkes med Navn, Adresse, telefonnr, mailadresse samt hvilke analyser, man ønsker foretaget. Det mest almindelige er at man vælger en Virus Y (PVY) samt bladrullevirus (PLRV) analyse. Analyserne kan sendes til
Firma |
HLB BV |
Landbrugsstyrelsen i Ringsted |
Adresse |
Kampsweg 27 |
Søndervang 2 |
Pris |
Ca. 1.050 kr/prøve |
Ca. 1.700 kr/prøve |
4. prøveopgravning i Toftlund
Der er i denne uge lavet 4. prøveopgravning ved AKS Toftlund. Resultatet kan ses herunder. Prøverne er 5 m opgravning rundt ved forskellige avlere.
Sort (antal prøver) |
Udbytte (hkg/ha) |
Stivelses % |
Udbytte (hkg stivelse/ha) |
Kuras (5) |
728 |
18,2 |
133 |
Oleva (1) |
618 |
17,2 |
106 |
Stratos (1) |
657 |
19,4 |
127 |
Avenue (1) |
655 |
17,2 |
113 |
Eurogrande (2) |
512 |
19,8 |
101 |
Wotan (1) |
550 |
19,5 |
107 |
Meldingerne fra de forskellige fabrikker viser at stivelsesprocenten i år ligger skuffende lavt. Brande er trods opstartsvanskeligheder kørende.
Fabrik |
Stivelses% |
Brande |
17,9 |
Karup |
18,6 |
Langholt |
18,6 |
Toftlund |
18,3 |
Sent sået vintersæd efter kartofler
Ønsker man at så vintersæd efter kartofler, vil dette også være en mulighed. For at undgå unødvendig mange spildkartofler er det tilrådeligt, at der sås direkte i kartoffelstubben. Laver man den helt store jordbehandling, får man placeret kartofler, der er spildt efter kartoffeloptageren langt ned i jorden. Derved er der meget stor risiko for, at disse vil spire frem i næste års afgrøde, og der igen bliver produceret nye spiredygtige knolde. Spildkartofler har vist sig som et meget stort problem i 2018, specielt i de marker, hvor man havde store problemer med at få kartoflerne kørt op i efteråret 2017. Man skal fremover have rigtig meget fokus på spildkartofler, da det giver anledning til falsk sædskifte og derved anledning til opformering af sædskiftesygdomme.
Sådan laver du den perfekte kartoffelkule from SAGRO on Vimeo.