KartoffelNyt nr. 32, 2018

Tekst: Erik Mikkelsen

Efter en periode med mildt og tørt vejr ser det nu ud til at efteråret har indfundet sig med mere nedbør og lavere temperaturer. Meldingerne fra marken er, at optagningen hidtil har forløbet godt og effektivt med god kapacitet som følge af de gode forhold. Det varierer meget fra avler til avler, hvor langt man er med optagningen – enkelte er helt færdige, men de fleste mangler stadig en del. Det er primært stivelseskartofler, der sidder i jorden endnu – spise, lægge og proceskartofler samt stivelsekartofler til lager bør tages op under vejrforhold som sikrer en lagerfast vare. Udfordringen har specielt på uvandede arealer været, at kartoflerne ikke modner af, og knolde, som er dannet efter nedbøren, fortsat ikke er skindfaste. Det stiller store krav til tørring og sårheling af kartofler, som skal lagres – se nærmere om dette i foregående numre af kartoffelNyt.

Planlægning af kartoffelproduktionen 2019

Når kartoflerne om nogle uger forhåbentlig er godt af jorden, er det tid at se frem mod næste års produktion. Det er bl.a. indkøb af læggemateriale, overvejelser om sædskifte og nye arealer, jordprøver samt køb af gødning, der skal tages stilling til.

Sædskifte

Det er velkendt og godt dokumenteret, at et godt sædskifte er lig større indtjening. Det ved vi både fra forsøg, businesscheck og fra praksis. Selvom der nu er indført regler for antal kartoffelfrie år i stivelsesproduktionen er det i egen interesse at sikre et godt sædskifte, uanset hvilken kartoffelproduktion man har. Er du stivelsesavler er samtlige kartoffelarealer omfattet af sædskiftekravet om 2 kartoffelfrie år – HUSK DET i planlægningen.

Har man ikke selv tilstrækkelig med egnede arealer til, at der kan opnås et sundt sædskifte med flest mulige kartoffelfrie år, er det oplagt at foretage jordbytte eller leje jord i nabolaget. Man skal være opmærksom på, at transportomkostninger og tidsforbrug stiger markant ved større afstande, så det er vigtigt, at det er større arealer, hvis man skal køre langt. I meget kartoffelintensive områder er frisk kartoffeljord måske ikke en mulighed, og man bør overveje, om man har det rigtige kartoffelareal, eller kartoffelandelen i sædskiftet skal justeres.

Læggemateriale

Med til god planlægning hører også, at der er styr på næste års læggemateriale. Hvis man køber alt ind, er det vigtigt, at dette er bestilt, så der kan fås de rigtige mængder, de rigtige sorter og den rigtige kvalitet. Laver man eget læggemateriale skal der foretages en kritisk vurdering af, om der er opnået en tilstrækkelig mængde af en ordentlig kvalitet. Der skal evt. virustestes, og der skal løbende holdes øje med kvaliteten af de lagrede kartofler. For nogle er det blevet vigtigt at få sorter med en god brok- eller nematoderesistens og her vil resistensegenskaberne være vigtigere end udbytteegenskaberne.

Arealer og jordprøver

I planlægningen af næste års markplan, er det vigtigt at forholde sig kritisk til om de valgte kartoffelarealer nu også egner sig til kartoffelproduktion. Er arealerne vandlidende, og kan der evt. gøres noget for at afhjælpe dette? Kan der vandes, er arronderingen i orden, eller skal der køres alt for langt for at passe kartoflerne?  Det er også nu, at man skal få klarhed over om jordbundstallene er i orden. På lettere jorde kan kalitallene ændres hen over vinteren, så udtagning af jordprøver bør foretages i det tidlige forår, men vær sikker på, at have resultaterne i tilstrækkelig god tid, til at man kan nå at anvende dem til at gøde efter. Frivillig test for cystenematoder er desværre blevet mere relevant og et redskab til at planlægge placering af opformering og valg af sorter med relevante resistenser.

Gødning

Selve gødningsplanlægningen er også relevant at begynde på i god tid. Der skal vælges gødningstyper, foretages indkøb og brug af organisk gødning skal overvejes. Prisen på handelsgødning spiller selvfølgelig en rolle for, hvorvidt alternativer i form af organiske gødninger er interessant. Dette gælder specielt stivelseskartoffelproduktionen.  I spisekartoffelproduktionen eller andre produktioner, hvor kvaliteten spiller en afgørende rolle, vil det som regel være for risikabelt at anvende organiske gødninger, eller på anden måde gå på kompromis med kvaliteten af den anvendte gødning.

I stivelsesproduktionen vil det ofte være økonomisk fordelagtigt at anvende gylle eller protamylasse som et supplement i gødningsplanen, men det er vigtigt at kende indhold og pris – der skal være en væsentlig besparelse for at opveje usikkerheden ved brug af organiske gødninger. Endelig skal man også have styr på, om de nye fosforlofter kan overholdes, specielt hvis man samtidig ønsker at placere fosfor ved lægning. 

 

Forbud mod diquat fra EU

EU Medlemslande skal senest 4. februar 2020 forbyde anvendelse af diquat. Der forestår en stor opgave med at finde løsninger for de produktioner, som er afhængige af at kunne anvende diquat-midler.

EU Kommissionen har den 12. oktober 2018 vedtaget at diquat ikke længere må anvendes i medlemslandene. Det betyder, at Miljøstyrelsen senest den 4. februar 2020 skal forbyde anvendelse af alle midler med indhold af diquat, dvs. Reglone, Quad-Glob og Mission.

Forud for beslutningen er foregået et langt forløb med revurdering af diquat efter reglerne i pesticidforordningen. Vurderingen af stoffet har været, at der er en høj risiko for sprøjteførere, andre tilstedeværende, forbipasserende til behandlede marker og lokale beboere samt en høj risiko for fugle. Det har ikke været muligt for de ansøgende firmaer at påvise sikker anvendelse. Det er muligt for firmaerne igen at ansøge om godkendelse, hvis der kan anvises sikre anvendelsesmetoder, der nedsætter risikoen for mennesker og fugle.

Det er velkendt, at diquat-midler er afgørende til nedvisning i mange produktioner af kartofler, frø og gartneri. Der forestår en stor opgave i snarest muligt at:

• afsøge mulighederne for at anvise sikre anvendelser i Danmark og herefter søge om dispensation til de opgaver, hvor der ikke kan findes alternativer

• fortsætte søgningen efter effektive alternativer, da hidtidige alternative løsninger har haft begrænset succes. Man kan håbe, at der på baggrund af at et forbud i hele EU vil være et større potentiale for at finde løsninger.

I den kommende tid vil L&F og SEGES i dialog med alle parter arbejde på at finde løsninger, som kan bevare en stor dansk produktion af kartofler, frø og grønt.

Landsdemonstration af GRIMME kartoffelmaskiner

Tid: Torsdag den 1. november kl. 10.00-15.00 - 100 års Landsdemonstration af GRIMME kartoffelmaskiner
Sted: Godset I/S, Vester Moselundvej 12, Munklinde, 7441 Bording
Arrangør: Grimme Skandinavien

 

Markedet

Danmark

Dine pommes frites bliver kortere: Årets tørre sommer har givet færre kartofler – og det smitter af på størrelse af pommes fristes

Læs mere på sagro.dk

Europa

I Tyskland er optagningen ved at slutte, her afventes stadig, hvordan kartoflerne vil holde sig på lagrene. Priserne ligger stabile, og godt 130 % højere på spisekartofler end samme tidspunkt sidste år.

Fra Sverige lyder meldingerne omkring 20 % lavere udbytte i forhold til gennemsnittet over de sidste 5 år.

Belgiske forsøgsopgørelser i proceskartofler, viser laveste udbytte i de 5 sorter, der er med i opgørelsen, siden 2013.

Ligeledes viser Hollandske forsøgsopgørelser 20 % lavere udbytte i forhold til sidste år og 12,5 % lavere udbytte i forhold til de sidste 5 års gennemsnit.

Kartoffelhøsten er stadig ikke færdig i Storbritannien, de foreløbige meldinger er også herfra en mindre høst end de seneste år.