Tekst: Anette Møller Sørensen, SAGRO

Få dækket kulerne til

Der er nu udsigt til, vi får mere vedvarende frost og også dagsfrost i løbet af næste uge. Alene den kolde vind vi har lige nu får temperaturen i kulerne til at falde og risikoen for at få frosne kartofler vil stige. De kartofler, som ikke skal leveres inden for den nærmeste fremtid (dvs. her mens der stadig er plusgrader om dagen) bør derfor tildækkes nu. Det gælder også de kuler, hvor der ligger fiberdug på. Fiberdugen er kun nok til at holde en meget kortvarig frost ude, og skal derfor erstattes af et godt lag halm, plastic og halm ovenpå igen. Der hvor kulerne er dækket til, men hvor der er åbnet op i siderne, bør også lukkes ned nu med udsigt til mere koldt vejr.

Sædskiftekrav – melfabrikkerne

Alle melfabrikker har fra sidste sæson (dvs. dyrkningsåret 2018) indført sædskiftekrav på min. 2 kartoffelfrie år (KMC) og min. 3 kartoffelfrie år (AKV). Dette her er blot en lille reminder om at huske på sædskiftekravet, når der i den kommende tid skal laves markplan for næste år, så man ikke overser måske især delmarker (hvor der har været kartofler), der bliver lagt sammen eller lagt ind under hovedmarken igen. Vi opfordrer derfor til, at man sammen med sin planterådgiver får tjekket sædskifteplanen godt igennem. I IMK, som er kortdelen i Tast- Selv- Service, hvor der søges om enkeltbetaling, er der kortlag, som kan bruges til at kontrollere, hvornår der sidst har været kartofler på arealerne. Husk at sædskiftekravet gælder alle typer kartofler på bedriften, når der leveres til melfabrikkerne. Dvs. har man f.eks. spisekartofler, så gælder sædskiftekravet også for disse, såfremt man har en leveringsret til én af melfabrikkerne.

Syn af sprøjter på kartoffellæggere

Husk at alt sprøjteudstyr til bejdsning af kartofler på læggere skal være synet senest den 1. januar 2019.  Landbrugsstyrelsen vil udføre tilsyn hos en række kartoffelavlere fra april 2019 for at kontrollere, om kartoffellæggere med sprøjteudstyr er blevet synet. Sprøjter, som kun anvendes til udbringning af gødning er ikke omfattet af krav om syn. Det er fortsat uafklaret, hvilken dokumentation, der skal fremvises, hvis anlægget kun bruges til udbringning af gødning.

Gødningsplan til kartoflerne

Planlægning af den nye sæson er så småt i gang, og med det følger gødningsplanen og de overvejelser, det giver anledning til. Afhængig af hvilken type kartofler, der skal dyrkes, skal gødningsplanen sammensættes og afspejle den afsætning kartoflerne skal dyrkes til. Derfor vil der i nedenstående gives en række generelle anbefalinger for de enkelte typer af kartofler og vedlagt nogle eksempler på forskellige typer planer.

Kvælstof, fosfor og kalium

For alle kartofler gælder det om at ramme især kvælstofniveauet så godt som muligt. Her skal der tages højde for jordtype, forfrugt, eftervirkning af evt. husdyrgødning, sortsvalg, udbyttepotentiale og anvendelse.  Kvælstof er den faktor, der har størst betydning for udbyttet, men har også indflydelse på tørstofindholdet. Fosfor spiller en vigtig rolle for tidlig plantevækst/knoldsætning og indlejring af stivelse i knoldene. Der er i forsøg opnået pæne merudbytter ved at placere op til 60 kg P/ha, men i praksis skal der tages højde for fosforloftet på ejendommen, og det vil de fleste steder betyde, at det ikke er realistisk at anvende en så stor mængde. Det kan dog anbefales at placere 10-20 kg/ha, hvis der er placeringsudstyr på læggeren, og især i våde, kolde forår, på kolde arealer og ved spiretræge sorter vil der være en gevinst ved, at fosforen er lettilgængelig for læggekartoflen. Kali spiller en stor rolle i forbindelse med stivelsesindlejring, kogefasthed og stødfølsomhed. Det er derfor vigtigt at kalitildelingen er afstemt i forhold til anvendelse af kartoflerne og jordens indhold af kali.

Organiske gødninger

Som udgangspunkt bør de organiske gødninger ikke anvendes i spise- og læggekartoffelproduktion, idet frigivelsen af især kvælstoffet sker over en længere periode, og kan være svær at styre. Det kan således gå ud over både kogekvalitet og afmodningsgraden af kartoflerne. Til stivelses- og pulverkartofler, som har en noget længere vækst, er de forskellige typer af gylle et udmærket og billigt alternativ til handelsgødning. Vi har dog hidtil holdt lidt igen med kvæggylle. Dels er der en større del på organisk form og dels kan der være et højt klorindhold. Der bliver netop i disse år lavet forsøg, hvor der sammenlignes forskellige typer gylle i stivelsesproduktionen. Dybstrøelse og lign. bør ikke indgå I en gødningsplan til kartofler, da både kvælstof og kali indhold er en ubekendt faktor i den type gødning og desuden har kvælstof en meget lang frigivelsestid, da meget af det er på organisk form.

Ud over husdyrgødning er der andre typer organiske gødninger; typisk restprodukter fra andre produktioner. Ofte er der en økonomisk gevinst ved at modtage og anvende disse typer gødninger. Men inden man laver aftaler omkring dette, er det vigtig, at man har tjekket med aftageren af kartoflerne, om det må bruges til kartoflerne eller i det hel taget i et kartoffelsædskifte. Desuden kan der også i nogle af disse gødninger være stor forskel på frigivelsen af kvælstoffet i løbet af sæsonen.

Protamylasse/K2, som er et restprodukt fra kartoffel melproduktionen, er dog en af disse typer, der med fordel kan anvendes til kartofler. Protamylasse har et højt indhold af kali og indeholder også både kvælstof og fosfor. Alle næringsstoffer er vandopløselige og derfor hurtigt tilgængelige for kartoflerne. Protamylassen er derfor et godt og billigt alternativ til patentkali.

Analyser af gylle

Anvendes der gylle, bør der altid tages en analyse enten lige forud for udkørslen eller i forbindelse med udkørslen, så man kender det nøjagtige indhold af næringsstoffer. Hvis der ikke tages analyse, gødes der kun efter standardtal og nærmest lidt i blinde. Når man har analysen, kan gødningsplanen korrigeres og dermed blive mere nøjagtig.

Handelsgødninger

Oftest bruges en kartoffelgødning (14-3-15) til spise- og læggekartoffelproduktionen, da gødningen er afstemt i forholdet mellem næringsstoffer, så det passer til kartoflernes behov. Afhængig af kalital kan der suppleres med patentkali til spisekartoflerne og en billigere kaligødning til læggekartoflerne, hvis ikke de skal opfylde krav til kogekvalitet/stivelsesindhold. I læggekartoffelproduktion, hvor der stilles krav til skindkvalitet kan der anvendes svovlsur ammoniak, da det kan have en reducerende effekt på skurv. Til mel- og pulverproduktion vil det være for dyrt at fuldgøde med 14-3-15, og ofte er der i disse sædskifter en vis mængde gylle, der skal anvendes. Her kan der så suppleres med en ren N gødning enten i form af flydende ammoniak, N 27 eller anden N-gødning. Om der skal anvendes flydende eller fast gødning er et spørgsmål om pris, da der effektmæssigt ikke er forskel. Desuden skal der tilpasses med kali, fosfor og magnesium efter behov. På sandjorde vil det være en fordel at dele kvælstofgødningen, så der gives ca. 80 % ved lægning og resten efter behov i løbet af vækstsæsonen. Der kan være sorter, hvor der med fordel kan eftergødes flere gange i løbet af vækstsæsonen.

Jordprøver forud for kartofler

Tag altid jordprøver forud for kartoflerne uanset type af kartofler.  Kali og magnesium er let-udvaskelige og jordbundstallene kan hurtigt ændre sig. Det anbefales derfor, at tage jordprøverne lige inden kartoflerne og helst i februar/marts måned. Kommer der megen nedbør i løbet af vinteren kan der ske udvaskning og dermed et fald i både magnesium- og kalital, hvis prøven tages om efteråret.

Eksempler på gødningsplaner til kartofler

I de vedhæftede bilag er der eksempler på forskellige typer gødningsplaner til spise, lægge og melkartofler dyrket på sandjord. Der er sat aktuelle priser hentet fra Kornbasen ind i beregningen. Gødningsplanerne er blot til inspiration og skal naturligvis tilpasses den enkelte bedrift.

Melkartofler m. Protamylasse og biogasgylle:

Melkartofler m. svinegylle og patentkali:

Spisekartofler

Læggekartofler