KartoffelNyt nr. 4, 2018

Udgivet d. 28-02-2018

Tekst: Jannie Rendbæk Sørensen, Agrinord

Levering og opbevaring af læggekartofler

Så blev det vinter i Danmark. For læggekartoflerne indebærer det risiko for frostskader og underafkøling - råd, nedsat spireevne og langsom spiring.

Vær opmærksom på, at læggekartofler, der leveres i denne periode, skal opbevares frostfrit. I huse, der er dårligt isoleret, kan opvarmning være en løsning.

Temperaturen i kartoffellagrene bør være mellem 3 og 4°C og ikke komme under 2,5°C.

Delt gødskning og planteanalyser

Der har i løbet af de seneste år været en stigende interesse for plantesaftanalyser og delt tildeling af kvælstof.

Dermed er der i landsforsøgene også gjort et stort stykke arbejde i forhold til at fastsætte sorternes økonomiske optimale N behov. Som det ses i figur 1, er behovet meget forskelligt sorterne imellem. Også andre parametre som jordtype, sædskifte, vækstsæsonens længde og gødningstype, er forhold, der har stor indflydelse på, hvad den optimale kvælstoftildeling er.

Figur 1: Stivelsesudbytte i ti sorter af stivelseskartofler på to lokaliteter ved stigende mængder kvælstof. Det røde punkt markerer den økonomisk optimale kvælstofmængde til sorten. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2017

Formålet med at bruge plantesaftanalyser er at sikre, at kartoffelplanten er velforsynet med kvælstof hele vækstsæsonen, og dermed også have kontrol med, at marken gror af på det rigtige tidspunkt. Som vi ved, giver for tidlig afmodning et for lavt udbytte, og for sen afmodning giver for lavt stivelsesindhold.

Strategien er, at der tildeles 30-40 kg N mindre ved lægning end forventet behov. Bladstilkens indhold af nitrat måles 3-4 gange i sæsonen. Resultatet af målingerne medvirker til at beslutte, om der skal tildeles mere N, hvor meget og hvornår. Prøverne udtages med en uges mellemrum med start 25 dage efter fremspiring.

I figur 2 viser kurverne, hvordan nitratindholdet i bladstilkene falder hen over vækstsæsonen ved forskellige gødningstildelinger. Plantesaftanalyserne anvendes på den måde, at hvis målingen ligger under den optimale N-kurve 2 målinger i træk, bør der tildeles ekstra kvælstof.

Der er stor forskel på både årene, men også fra mark til mark, i forhold til, hvad den rigtige kvælstoftilførsel er. Derfor giver det mening, at give lidt mindre kvælstof ved lægning, og derefter fylde op efter behov.

Det vil sige, at beslutningen om at bruge planteanalyser til at bestemme gødningsstrategien med, skal tages allerede nu, så gødningsplanen tilpasses.

Figur 2: Nitratindhold i plantesaftprøver i løbet af sommeren 2017 ved forskellige gødningstildelinger. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2017

Plantesaftanalyser kan ikke stå alene, men skal vurderes sammen med markens vækst, potentiale og erfaringer fra mark og egn. 

I figur 3 ses resultatet af målingerne på en ejendom i 2017. Den grønne linje er normkurven, og de kortere kurver er målingerne for de forskellige marker. Med udbytter og stivelsesprocenter i hånden, når kartoflerne er leveret, er der god mulighed for at resonere og lære af den foregående sæson.

Figur 3: Eks. fra 2017 - Kilde Agrinord

Er dette noget, du har lyst til at høre mere om, så kontakt en rådgiver fra DLBR kartofler. 

Kend dine nematoder – minikursus for kartoffelavlere

Vil du vide mere om, hvad en nematode er for en størrelse, og hvad den gør ved dine kartofler, afholder vi et minikursus for kartoffelavlere og/eller medarbejdere.

I Tyskland, Holland og herhjemme ser vi ofte, at både cystenematoder og fritlevende nematoder forårsager store udbyttetab – er der noget vi kan gøre, for det ikke skal komme så vidt i Danmark? Først og fremmest skal man vide, hvad man skal kigge efter i marken.

Vi har nu fået mulighed for at få en af Europas førende nematode-specialister; Albert Wolfs fra HLB i Holland til at komme til Danmark og holde kurset. Albert Wolfs vil fortælle om forskellen på de forskellige nematoder, hvad de betyder for udbyttet, og hvordan man kan teste for forekomsten. På kurset gennemgår vi både fritlevende- og cystenematoder, hvoraf de sidstnævnte også dækker karantæneskadegørere. Vi ser billeder af symptomer i marken, samt på bekæmpelse og håndtering af problemet. Desuden er der gennemgang af metode til udtagning af jordprøver og tolkning af resultaterne, samt hvordan man proaktivt kan forebygge problemet inden det bliver et problem.

Kurset foregår på engelsk.

Tid: Fredag d. 16. marts kl. 9.00-12.00

Sted: SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Tilmelding:  senest den 8. marts på www.sagro.dk eller på tlf. 8080 2040.

Pris: 750,- kr. inkl. formiddagskaffe