Tekst: Anette Møller Sørensen, SAGRO

Jordtemperaturen og lægning af kartofler

Det meget kølige vejr driller fortsat forårsarbejdet. Som det ses svinger jordtemperaturen omkring 2-3 °C på nuværende tidspunkt afhængig af lokalitet. Hvad der er mere interessant er, at prognosen for den kommende uges tid viser en stejl opadgående kurve, hvor den forventes at ramme 5-6 °C. Man bør derfor - hvis vejrudsigten holder stik - påbegynde lægningen af kartoflerne, hvis jorden samtidig er bekvem, og kartoflerne ligeledes er forvarmet og klar til lægning. Vi ser mange gange, at der er tradition for at vente med at lægge kartofler til alle andre afgrøder er sået. Det betyder i praksis, at der etableres mange kartoffelmarker 3 -5 uger efter det optimale tidspunkt. En udbytteforskel på 100 hkg/ha mellem lægning i begyndelsen af april og lægning i begyndelsen af maj er ikke urealistisk.  Dette hænger sammen med at energiindstrålingen i maj, juni og juli ligger på ca. 600 MJ pr. m² pr. måned, men falder drastisk fra august og frem (se figur 4).  Jo længere dage og kortere nætter jo mere producerer kartoflerne, og dermed udnytter denne energiindstråling. Derfor skal kartoflerne lægges, så snart jorden er tjenlig i april – man kan ikke blot rykke vækstkurven hen til efteråret.

Figur 1 Jordtemperaturen for lokalitet Billund.

Figur 2 Jordtemperaturen for lokalitet Dronninglund.

Figur 3 Jordtemperaturen for lokalitet Vojens.

Figur 4 Kurve over energiindstråling (MJ pr. m²/måned).

Forvarmning af læggekartofler

Skulle jordtemperaturen falde efter at kartoflerne er lagt, vil fremspiringen selvfølgelig ske langsommere. Men er spirene først i gang vokser de selv ved kun 4-5 °C. Det er derfor en god ide at forvarme kartoflerne, så de ideelt set har en spire på 1-2 mm længde, når de skal lægges. Man kan sætte en varmekanon ind på lageret og varme op til 14-16 °C 1-2 uger før forventet læggetidspunkt. Man bør altid sørge for god ventilation omkring kartoflerne, så evt. kondens bliver blæst af. Ved udsigt til varmere vejr kan man alternativt sætte kasserne med læggekartofler ud under halvtag eller lignende. Forvarmningen af kartoflerne er med til at sikre hurtigere fremspiring og dermed udnyttelse af den før omtalte højere energiindstråling i forsommeren.

Plantetal – rækker læggekartoflerne?

Det kan være en vanskelig at vurdere om læggekartofler slår til, eller om de rækker for langt i forhold til det planlagte areal. Det er derfor en god ide at udtage 100 knolde fra hvert parti, veje dem og ud fra tabellerne sidst (Bilag 1) i dette nummer vurdere, hvor stort areal der er til.

Skal der bejdses mod rodfiltsvamp og hvilket middel er bedst?

I sidste nummer af KartoffelNyt blev der ganske kort omtalt de forskelige midler og deres godkendelser til bejdsning af læggekartofler ved lægning. I det følgende uddybes emnet omkring bejdsebehovet mod rodfiltsvamp.

Den primære årsag til at bejdse læggekartoflerne er for at bekæmpe eller reducere angrebet af rodfiltsvamp. Rodfiltsvamp findes overalt i jorden, hvor der dyrkes kartofler og svampen overvintrer dels i jorden og dels på kartoffelknoldene som sclerotier (hvilelegemer der ses som hårde brune belægninger, der selv efter afvaskning sidder fast). Dannelsen af sclerotierne sker mest i perioden fra moderplantens nedvisning og frem til optagning, men under fugtig og lun lagring kan sclerotiedannelsen dog fortsætte. Fra sclerotierne vokser svampen ind i spireøjnene, hvorved spirerene inficeres. Forsinkes kartoflernes fremspiring i foråret af køligt og fugtigt vejr, øges svampens skade på kartoflerne. Spirene får brune pletter eller helt døde skudspidser og giver anledning til uensartet fremspiring med svage planter til følge. Angreb af rodfiltsvamp øges jo mere presset kartoffelsædskiftet er. Ligeledes hvis der er et højt indhold af organisk plantemateriale kan der forventes mere rodfiltsvamp.

For at minimere angrebet af rodfiltsvamp er der forskellige tiltag man kan gøre:

• Anvendelse af udsæd, som er mindst muligt sclerotieinficeret.
• Forspiring eller forvarmning af læggekartoflerne (giver hurtigere fremspiring, så kartoflerne gror fra rodfiltsvampen).
• Hold læggekartoflerne tørre under forspiringen/forvarmningen.
• Bejdsning.

Tilbage i 2013 udførte AKV Langholt en undersøgelse af 18 partier læggekartofler (stivelsessorter), hvor man fandt en nøje sammenhæng mellem antallet af sclerotier på knoldene og helt op til 25 % merudbytte for bejdsning. Der er gennem tiden lavet adskillige forsøg i både spise- og stivelseskartofler med de forskellige bejdsemidler. I hovedparten af forsøgene er forekomsten af rodfiltsvamp reduceret ved fremspiring og i flere af forsøgene er der også målt færre sclerotier på de høstede knolde. Der er i enkelt forsøg opnået højere udbytter i form af højere stivelsesindhold og knoldudbytte. I langt de fleste forsøg har der ikke været signifikant forskel på midlerne.

Om man skal vælge pulver- eller flydende bejdse er således ikke entydigt rent effektmæssigt. Det bør mere afhænge af hvilket udstyr der evt. er på læggeren. Er der ikke bejdseudstyr på, vil det være pulverbejdse man kan anvende og oftest ved at drysse midlet ud over læggekartoflerne ved læsning af kartoflerne. Her kan man dog opleve en uens dækning og man skal huske at anvende personlige værnemidler ved håndtering for at forhindre indånding.