Udgivet d. 12-06-2019
Billede 1 Kartoflerne gror godt med de nuværende vækstbetingelser.
Der er risiko for kartoffelskimmel med seneste nedbørsforhold, fugtighed og temperaturforhold. I nedenstående oversigt af skimmelstyrings infektionstryk ses, at der i Billund forventes en højere risiko. Anbefalingen er denne uge, at forebygge skimlen med 0,3-0,4 l Revus pr. ha i kartoffelmarker, der har lukket rækkerne eller hvor toppen som minimum dækker kammen.
Laveste dosis i kartofler med god resistens (Kuras, Thor, Wotan, Ydon, Novano m.fl.). Højeste dosis i modtagelige sorter (spisesorter, Eurogrande, Thor, Avenance m.fl.)
Figur 1 Skimmel-infektionstryk i hhv. Toftlund, Billund og Dronninglund. De blå søjler er nedbør.
Cikaderne er nu synlige i de fleste kartoffelmarker. I den landsdækkende kartoffelrådgivning er der opsat limplader til at finde en mere præcis forekomst af cikaderne. På nedenstående kort kan ses mængderne af cikader, fanget i den foregående uge på 23 lokaliteter i Jylland. Der er fanget flest i det midtjyske område. Data kan findes i Registreringsnettet på LandbrugsInfo.
Billede 2 Cikade på et kartoffelblad.
Den nuværende forekomst af cikader udgør ikke en risiko for kartofler. Det gør derimod deres afkom: Nymferne. Cikadenymfeangreb forebygges med Mospilan SG. Mospilan er et systemisk middel, der hurtigt fordeles i kartoffelplanten. Første gang behandles 0,15 kg Mospilan pr. ha og den udføres 2-3 uge efter cikaderne forefindes i marken. Det betyder, at den første behandles times til at ligge i næste uge. Mospilan kan blandes med alle skimmelmidler.
Mospilan har effekt i 2-4 uger og skal derfor opfølges med endnu en behandling 3-4 uger senere i marker med lang vækstsæson.
Figur 2 Cikader fanget i uge 23.
Selvom der af og til kommer en regnvejrsdag er det vigtigt at holde trit med kartoflernes vandforsyning. Den nuværende periode, hvor kartoflerne danner knolde, skal vandforsyningen være optimal. Benyt vandingsregnskab, tensiometer eller grav i jorden for at sikre dette.
Nedenstående oversigt kan hjælpe med at vise hvor stor den potentielle fordampning er i kortklippet græs. I den forgangne uge var der i vandregnskabet omkring Herning en aktuelfordampning på ca. 3 mm pr. dag.
Tabel 1 Potentiel fordampning i kortklippet græs.
I veludviklede afgrøder kan der være en fordampning, der ligger op til 20 % højere end tabellen.
Torsdag den 13. juni Grimme Scandinavian 100 års jubilæum
Tirsdag den 18. juni AKK markvandring hos Terre Agro, Bondhøjvej 2, 8950 Ørsted
Tirs-, onsdag den 26.-27. juni Borgerby Feltdager, Sverige, Tema vanding og kartofler.
Tirsdag den 2. juli AKS markvandring hos Lauritz Rosenlund, Uldallund 6, 6500 Vojens
Onsdag den 3. juli AKM markvandring hos Martin Arvad, Hygildvej 34, 7361 Ejstrupholm