Tekst: Ib Clemmensen, Vestjysk

Skimmelsituationen

Endelig viser vejrudsigten nogle sammenhængende tørvejrsdage fra sidst i denne uge, hvilket helt sikkert sætter fart på mejetærskningen. Det håber vi inderligt på holder stik – så vi samtidig kan finde vejr til at fortsætte forebyggelsen mod kartoffelskimmel og bladplet på melkartofler til lagring og sen levering.

Der er stadigvæk masser af vækstpotentiale i stivelseskartoflerne, trods enkelte marker har tabt lidt farve de sidste uger. Tilvæksten har historisk set vist 6-7 hkg/dag/ha eller ca. 1,6 hkg stivelse/dag/ha i Kuras i marker til prøveopgravningen. Det svarer til over 500 kr./dag/ha.

Marker med store skimmeludfordringer, hvor der fortsat er vækstpotentiale (mere end 2 uger) bør derfor stadigvæk behandles med Proxanil (2-2,5 l/ha) kombineret med skimmelmidler (helst Ranman Top). Behandlingen efterfølges 4-5 dage efter med fuld dosis af de almindelige skimmelmidler kombineret med 0,2 kg/ha Cymbal.

Marker med en kontrolleret skimmelsituation og fortsat vækstpotentiale anbefales, at fortsætte med fuld dosis af enten Ranmann Top eller Revus - hvis antallet af kørsler tillader det. Alternativt anbefales Shirlan, Zignal med 0,4 l/ha eller Banjo Forte med 1 l/ha.

Shirlan og Zignal har mindre effekt og regnfaste end både RanmanTop og Revus. Banjo Forte i fuld dosis ligger effektmæssigt på niveau, men til et højere prisniveau.

Bladplet

Der er en del bladplet – især i trængte sædskifter – og vi skal have en sidste bladpletsprøjtning i denne sæson, hvis ikke allerede det er gjort.

På jomfruelige arealer, ser vi ofte at kartoflerne står fint grønne til ind i september, men så kan det pludselig gå stærkt. Derfor er det vigtig at bekæmpe bladplet på disse arealer.

Der sprøjtes med 0,25 kg/ha Signum.

Skånsom optagning

Om kort tid skal der tages mange kartofler op til lagring. Tidlig optagning af skindfaste kartofler minimerer mekaniske skader, sklerotier af rodfiltsvamp, sølvskurv, black dot, phoma og bakterieråd. Kørslen med optageren og indstillingen af maskinen har stor indflydelse på kartoflernes kvalitet.

Det er især skærene, jordkædens hastighed, kartoflernes retningsskifte i maskinen og ved store faldhøjder ved overgange til/fra vogne/containere, der har stor betydning for stød og rifter.

Husk også at planter med sortbensyge smitter. Lav derfor en plan for optagningsrækkefølgen, så ”rene” partier optages først med en ren optager.

Regler for jordbearbejdning i forbindelse med kartoffelproduktion

Hovedreglen er, at der ikke må foretages jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder herunder kartofler fra høst af forfrugt til henholdsvis:

• oktober på lerjord (JB 7-9)
• november på lerjord (JB 5-6 og JB 10-11)
• februar på sandjord (JB 1-4) 

Hensigten med forbuddet er at undgå frigivelse og eventuelt udvaskning af kvælstof i jorden, som følge af jordbearbejdningen.

Der gælder dog en række undtagelser til forbuddet omkring jordbearbejdning. De undtagelser der er direkte relateret til kartoffelproduktion, er skitseret nedenfor:

• På arealer, hvor der den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler af autoriserede læggekartoffelavlere og avlere af spisekartofler, må der uanset jordtypen jordbearbejdes fra den 1. november.
• På arealer, hvor der har været dyrket kartofler, må der jordbearbejdes fra den 1. november - uanset jordtypen.
• På arealer, som har fået pålagt restriktioner fra Landbrugsstyrelsen om at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, må der uanset jordtypen, foretages jordbearbejdning fra 1. oktober.

De arealer, der er pålagt restriktioner fra Landbrugsstyrelsen, er automatisk dækket af undtagelsen og fremgår af Internet Markkort (IMK) i Tast selv-service under fanen ”Kartofler”. Undtagelsen gælder så længe arealet er pålagt restriktioner fra Landbrugsstyrelsen, derefter skal arealet igen følge de generelle regler om forbud mod jordbearbejdning.