Tekst: Erik Mikkelsen, SLF

Status på optagningen

Der er fortsat fuld gang i kartoffelhøsten, men kraftig nedbør og begyndende nattefrost udfordrer arbejdet med kartoflerne.

De fleste læggekartofler er forhåbentligt snart taget op og bør absolut prioriteres, hvis det endnu ikke er sket. Som det fremgår af nedenstående om lagersygdomme, så er jordtemperaturer under 8-10 grader ikke befordrende for kvaliteten. Efter den første nattefrost har jordtemperaturen været nede omkring 8 grader, men med udsigt til et par graders stigning den kommende tid. Kvaliteten af læggekartofler høstet indtil nu har været meget fin.

Optagning af spisekartofler er i fuld gang og her gælder det også at optagning i godt vejr inden jordtemperaturen bliver for lav, vil være med til at sikre en god kvalitet.   

Fra fabrikkerne lyder det at kampagnen forløber stort set planmæssigt. Optagningen af lagerkartofler er nogen steder forsinket, bl.a. i Nordjylland pga. regn, og her kan det fortsat være svært at finde de gode timer til høst af kartofler til opbevaring. Fra AKK Karup lyder meldingen, at de seneste 14 dage har været positive for optagesituationen. Her er der optimisme mht. at få alle kartofler bjerget - også på de vanskelige arealer. I Sønderjylland har store mængder regn den seneste 1½ uges tid betydet, at optagningen på nogle arealer er vanskeliggjort og smudsprocenten stiger.

Fra fabrikkerne er vurderingen at der er tale om et udbytteniveau omkring middel. Der er store udsving og specielt er der enkelte marker, som præsterer alt for lavt. Generelt er stivelsesprocenterne ikke for høje (AKV Langholt: 19,1%, AKK Karup: 18,9 %, AKM Brande: 19,1 %, AKS Toftlund: 18,8 %). Det må give anledning til at overveje om der noget der skal justeres til næste sæson (sortsvalg, gødskning, planteværn vanding etc.) men vejrforholdene spiller selvfølgelig en afgørende rolle. I Nordjylland har kombinationen af tørke og uvandede arealer spillet en rolle og i hele landet har skimmel og bladplet næppe bidraget med noget positivt, hvad angår udbytte og stivelseindhold. AKS har lavet fjerde prøveopgravning, som tidligere opgravninger viser har den opgravning også en noget højere stivelsesprocent end gennemsnittet ved fabrikkerne.

Tilsyn med kartoffelkuler

På nuværende tidspunkt gælder det om af få rigeligt med luft i de kuler, som allerede er lavet. Hvert år ses kuler, som bliver lukket for tidligt, hvor temperaturen stiger og i værste fald synker kulen sammen. Selvom der har været nattefrost, er det oftere varme, der ødelægger kartoflerne – ikke mindst her tidligt på lagringssæsonen. Tjek temperaturen i kulerne med et kuletermometer og undlad at lukke kulerne så længe, der ikke er frost.

Forebyggelse af lagersygdomme i lægge- og spisekartofler på kølelager

Tekst: Lars Bødker, SEGES

Smittespredning sker primært ved optagning og sortering specielt ved lav temperatur. Kartoflerne skal holdes tørre (uden kondensdannelse) i hele lagerperioden.

Tørring og køling med specielt udeluft kræver kendskab til luftens temperatur og kartoflernes dugpunktstemperatur.

I marken

De fleste lagersygdomme kommer fra to primære smittekilder: læggeknoldene eller fra jorden. Mange af sygdommene er svære at se på optagetidspunktet, men smitstoffet kan ligge latent på knoldene og udvikle sig senere på lageret eller i kulen. Der skal stilles samme krav til egen opformering, som til indkøbte certificerede læggekartofler, hvor der er tolerancer for sygdomme og kvalitetsparametre. Jo længere sædskifte jo bedre, men der bør mindst være tre frie år mellem to kartoffelafgrøder for at reducere risikoen for opformering af sygdomme.

• Minimum 3 frie år mellem to kartoffelafgrøder - gerne 4-5 år.
• Brug sunde læggekartofler af samme kvalitet som certificerede læggekartofler for at forhindre introduktion af smitte.

Optagning

Følgende gælder i normale år. Smittespredning sker ved optagning, håndtering og sortering - specielt ved sen optagning (lav temperatur).

• Skånsom optagning og håndtering af læggekartoflerne er afgørende for at svampe- og bakteriesporer ikke inficerer knoldene. Ved lave temperaturer under 8-10 grader stiger kartoflernes modtagelighed overfor beskadigelser og holdbarheden er stærkt reduceret.
• Når nattemperaturen falder under 5 grader, bør man måle jordtemperaturen og udsætte optagningen om morgen og formiddagen til senere på dagen, hvor jordtemperaturen er over 8-10 grader.
• Kartoflerne bør tages op, så snart de er skinfaste. Jo længere tid kartoflerne ligger i jorden jo højere risiko for mekaniske skader, rodfiltsvamp, black dot, sølvskurv, phoma og bakterieråd (figur 1 og 2).
• Kontroller at optageren står korrekt ved løbende at kontrollere for stødmærker og såringer.
• Undgå faldhøjder over 30 cm ved læsning i tørrevogn og mellem vogn og kasser.
• Håndter kartoflerne så få gange som muligt. Fusarium inficerer primært via sår og stød og i lavere grad gennem sår fremkaldt ved snit. Angreb af fusarium øges med 50 procent hver gang knoldene sorteres.
• Det er sværere at sårhele mekaniske beskadigelser i form af stødmærker (dyb såring) sammenlignet med snit og overfladisk flossede kartofler.
• Kartofler fra vandings- og sprøjtespor lagres separat eller køres til fabrik.
• Der kan ske smitte af læggekartofler, hvis man kører fra en brugsmark inficeret med eksempelvis sortben til en mark med opformering (figur 3).

Figur 3. Hvis blot én rådden kartoffel kører over et rullebord, kan der efterfølgende inficeres helt op
til 600 kg kartofler. Af de første 50 kg. vil ca. 80 procent af knoldene blive latent inficerede
(bakterierne sidder i skindet og udvikler sig kun, hvis der sker en såring af vævet og forholdene er
gunstige for bakteriernes udvikling på lager eller i den efterfølgende sæson).

Indlagring

Fyld lagret indenfor en uge og maksimum 14 dage. Hvis der går længere tid, bør lageret opdeles.

Alle kasser skal stables til samme højde på lageret.

Der skal være mindst 60 cm mellem bagvæg og kasser.

Ventilering og tørring

Ventilering og tørring bør igangsættes senest to timer efter at kartofler er læsset enten i tørrevogn eller kørt ind på lageret til tørring. Kartoflerne skal derefter holdes tørre i hele lagerperioden dog uden at blive udtørret. Ved for stærk tørring hæmmes sårhelingen, og der sker en ophobning af døde celler i sårene, som er indfaldsvej for blandt andet Fusarium (tørråd). Kartoflerne ånder meget under sårhelingsfasen og frigiver fugtighed, som kan kondensere igen. Der anvendes som tommelfingerregel 0,02-0,04 m³/sekund/ton for løslager (mest luft ved tidlig optagning) og 0,08 m³/sekund/ton for kasselager.

Sårheling

• Sårheling foretages ved 12-16 grader i 10-14 (21) dage (jo lavere temperatur, jo længere tid) efter optagning – afhængig af sorten.
• Sårhelingen hæmmes af stødpletter = knust væv i sårene. I dybe sår er sårhelingen ofte ufuldstændig! Jo mere knoldene er beskadiget, desto længere skal sårhelingsperioden være.
• Sårheling er vigtig for specielt forebyggelse af Phoma og til dels Fusarium, men en for høj temperatur i sårhelingsperioden og i tiden efter indlagring øger risikoen for udvikling af råd og specielt black dot, sølvskurv, skimmel og bakterieråd samt tidligere brydning af spirehvilen.
• Hvis specielt Phoma og fusarium er et problem, bør der sårheles i mindst 10-14 dage ved 12-16 grader.
• Hvis black dot, sølvskurv, skimmel og bakterieråd er det primære problem, bør kartoflerne køles ned umiddelbart efter optagning, tørring og indlagring til den endelig lagertemperatur.
• Hvis kartoflerne tages op ved høje temperaturer (>18-20 grader = tidlig optagning), bør man efter indlagring og tørring begynde at sænke temperaturen langsomt (0,5 grader/dag), da der vil gå mindst 10 dage inden temperaturen er 15 grader (optimal sårhelingstemperatur). Sårhelingen foregår medens at temperaturen sænkes.
• Hvis kartoflerne tages op ved lave temperaturer (< 18-20 grader = sen optagning), bør man foretage en sårheling ved 12-16 grader.

Mange af de nyere sorter (eksempelvis Stratos, Avenue, Aventra, Seresta, Energie) er mere spirevillige og nogle er tyndere i skindet end de gammelkendte sorter som eksempelvis Kuras. Den fysiologiske alder starter allerede i marken, så kartofler, som har siddet længe i varm jord er allerede længere fysiologisk end kartofler, som er taget op og lagt på køl. Spirehvilen forkortes derfor af tørre varme forhold, og hvis kartofler er dyrket under vandlidende forhold, mens kartofler dyrket under kølige forhold har længere spirehvile. Spirevillige sorter bør køles ned, så snart sårhelingsperioden er overstået. Disse sorter egner sig ikke til kulelagring og andre former for lagring med større udsving i temperatur og luftfugtighed.

Kondensering

Der er flere koncepter for ventilation: Fristrømsventilation, tvangsventilering med over- eller undertryk og med og uden blandefunktion og det er vigtigt at lageret er konstrueret til netop den type køl som anvendes og at kasserne og ikke mindst antallet af kasser er i overensstemmelse med den oprindelige dimensionering. Kondens på overfalden af kartofler skaber grobund for svampe og bakterier, som sidder på knoldene og som hvirvler rundt i luften på lageret.

Luft med en temperatur på 20 grader kan bære 17,5 g vand/ m³ uden at kondensere, men kun 6,4 g/ m³ ved 5 grader. Når kold udeluft rammer varme kartofler opvarmes luften og kan dermed bære fugtighed væk fra kartoflerne. Man er altid sikker på, at der ikke dannes kondens, hvis udeluften er koldere end kartoflerne på lageret. Men kondensrisikoen afhænger af udeluftens temperatur og fugtighed og temperaturen på kartoflerne i lageret. Monter ventilatorer henover kartoflerne for at fordele den fugt, som kan dannes på de øverste kartofler. Kontakt din køleleverandør vedrørende styringssystemer, og hvis der er tvivl om placeringen og mængden af kasser på kølelageret.

Der er risiko for kondens:

• Når kartoflernes temperatur på lageret er lavere end udeluftens dugpunkt.
• Når varme kartofler sættes ind på et koldt lager. Fugtigheden i den varme luft vil kondensere på de koldere kartofler.
• Når ventilationen hen over kartofler er utilstrækkelig og temperaturen falder bare en grad.
• Når der sker en afkøling af et for dårligt isoleret hus, som sænkes temperaturen uden at fjerne fugt.
• Når der mangler udluftning, så den relative luftfugtighed (RH) er >100 %.
• Når varm udeluft trænger ind gennem en åben dør eller utætheder til et koldt lager.
• Når recirkuleret varm luft kommer ud i toppen af lageret og ledes ind i en koldere lavere del af lageret.
• Når ventilationen stopper og varm luft stiger opad og afkøles på undersiden af de øverste kartofler.
• Når der ventileres med kold natteluft og på den efterfølgende dag med naturligt opvarmet luft.
• Når temperaturforskellen overstige 0,5 grader mellem de to temperaturmålere placeret henholdsvis 70 og 300 mm ned i kartofler i de øverste kasser.
• Når temperaturforskellen mellem kasser overstiger 4 grader i indlagrings- og sårhelingsperioden.
• Når temperaturforskellen mellem kasser overstiger 1-1,5 grader, når kartoflerne er nedkølet til den endelige lagertemperatur.
• Dugpunktstemperaturen af luften til opvarmning og varmestød skal være over temperaturen på kartoflerne.
• Ved en temperaturforskel mellem ude- og lagertemperatur kombineret med dårlig isolering kan der dannes kondens på bygningskonstruktioner.
• Etc.

Udvikling af sygdomme på lager

Mange af sygdomme ligger latent på knoldene og udvikler sig på lageret eller i kulen. Sunde læggekartofler og godt sædskifte er derfor en afgørende forudsætning for høst af sunde kartofler. Der er forskel på, hvor meget de enkelte forebyggende foranstaltninger betyder for de enkelte lagersygdomme.