KartoffelNyt nr. 4, 2019

Udgivet d. 28-02-2019

Tekst: Jannie Rendbæk Sørensen, Agrinord

Studietur – I Holland med den landsdækkende kartoffelrådgivning

I uge 8 drog vi (den landsdækkende kartoffelrådgivning) på vores årlige studietur. Lars Bødker, SEGES havde planlagt et spændende program, hvor der blev taget udgangspunkt i nuværende aktuelle problemer og kommende udfordringer.

Vi besøgte bl.a. professoer Poul Struick, der blandt meget andet er specialist i fysiologisk alder på Wageningen Universitet og Research i Holland. Der skulle vi prøve at blive klogere på de udfordringer, vi kommer til at møde i kommende sæson i forbindelse med den genvækst, vi så i vores læggemateriale i efteråret 2018.

En anden kommende udfordring er, at vi står til at miste Reglone i 2020. Derfor var der aftalt et møde med Wageningen Universitet med Joop Esserlink, der arbejder med nedvisning af kartofler.

Sidst men ikke mindst besøgte vi Agrico, som er en stor forædlingsstation, hvor de fremavler nye sorter både til stivelses- og konsumindustrien. Her blev vi opdateret på, hvad de har i pipeline til de kommende år.

Fysiologisk alder

Fysiologisk alder er ikke et nyt begreb herhjemme, men en dyrkningsfaktor det klart er nemmere at snakke om, end at styre i praksis.

Den fysiologiske alder har afgørende betydning for læggematerialets udbyttegivende potentiale, idet den påvirker læggekartoflens vitalitet, antallet af spirer, deres spirekraft, samt kartoffelplantens vækstmønster og dermed udbyttet. Der er en klar sammenhæng mellem antal spirer og antal knolde.

 Sæsonen 2018 bød på nogle meget specielle forhold for vores læggekartofler. Vi så i starten af august, at planterne i flere marker gav sig til at sætte nye knolde, eller at de eksisterende knolde satte enten nye spirer, eller at der herudfra blev dannet nye knolde. Dermed endte vi med nogle marker der havde 2 generationer af kartofler.

Grunden hertil skal findes i de fysiologiske påvirkninger kartoflerne blev udsat for sidste sommer. Den optimale temperatur til at bryde spirehvilen er 28 grader. I forbindelse med den varme sommer, nåede temperaturen i kammen så højt op at spirehvilen dermed blev brudt – bare på et alt for tidligt tidspunkt, og dermed gav datterknoldende sig til at gro i kammen.

Dette har forårsaget at læggematerialet i år forventes at være forholdsvis fysiologisk gammelt, hvilket kommer til udtryk i lagre og kuler, hvor mange læggekartofler på nuværende tidspunkt har brudt spirehvilen. Det vil have nogle konsekvenser i kommende sæson.

Nedenfor i skemaet ses, hvad der kan forventes af læggekartofler med forskellige fysiologiske aldre:

Ved brug af fysiologiske gamle læggekartofler, som det er tilfældet for mange partier i år, kan vi forvente:

  • Tidlig spiring
  • Hurtig - og nok mere uens fremspiring
  • Mange stængler – og dermed mange knolde
  • Kortere vækstsæson – og tidligere afmodning

Der er stor forskel på tidlige og sene sorter. Der vil stadig være partier, som er mindre påvirket, men der vil også være partier – især de tidligere sorter, som kan være så fysiologisk gamle, at det vil komme til udtryk som ynglesyge, og udbyttepotentialet er derfor meget lille.

Når læggekartoflerne er fysiologisk gamle, skal der meget lidt påvirkning til for at bryde spirehvilen, hvis den ikke allerede er brudt. På mange lagre er der på nuværende tidspunkt øjne på kartofler. En sortering/håndtering nu, vil sætte dem i gang. Det bedste at gøre er at lade dem ligge ved lav temperatur så længe som muligt, og først håndtere dem umiddelbart før lægning.

Rent dyrkningsmæssigt kan vi delvist imødekomme disse forhold. Vi forventer en god knoldsætning, og dermed kan læggeafstanden med fordel øges, uden at det koster udbytte. Dette vil også hjælpe på situationen med generel mangel på læggekartofler.

Vi kan også forvente, at kartoflerne i år, vil have et højere behov for kvælstof. Både fordi der er flere knolde (pænt udbyttepotentiale), men også fordi tildeling af mere kvælstof vil være et forsøg på at forlænge vækstsæsonen. Det vil være en god ide at dele kvælstoftilførslen, for dermed at have mere føling med behovet igennem vækstsæsonen.

Nedvisning af kartofler

Vi besøgte også Joop Esserlink fra Wageningen Universitet i en forhåbning om at blive klogere på, hvad løsningen er på det enorme problem, det er for kartoffelindustrien, at Reglone bliver forbudt at anvende fra 2020. Her blev vi lidt skuffede.

I de fleste andre EU-lande findes der andre midler, der er til rådighed til nedvisning, og dermed ser de ikke diquatforbudet som helt samme problem, som vi gør med danske øjne. Vi snakkede om forskellige mekaniske løsninger (toptrækning, afbrænding, rodskæring, elektricitet m.m.), som er afprøvet igennem tiden, men aldrig helt er slået igennem. Dette skyldes, at forholdet mellem omkostninger og effektivitet ligger langt fra de resultater, der normalt opnås med diquat til nedvisning.

Der vil i de danske landsforsøg i 2019 blive lavet en stor forsøgsserie, hvor vi forhåbentligt kan blive lidt klogere på, hvordan vi løser udfordringen i de kommende år.

Forædling

Sidste destination var et besøg på Agrico. Agrico er en forædlingsstation, der arbejder med udvikling og salg af nye sorter og læggekartofler. De har en produktion af læggekartofler fra 13.500 ha i Holland alene. Dertil kommer en produktion på 4000 ha i bl.a. Frankrig og Polen.

Der bliver hvert år lavet krydsninger, der potentielt giver ca. 200.000 nye sorter. Herefter følger ca. 9 års udvælgelse. Ud af et års krydsninger er der herefter 2-4 nye sorter, der muligvis kan bruges. De skal så registreres, og først herefter introduceres til markedet. Det tager altså rigtig mange år at forædle sig frem til en ny kartoffelsort.

 

På billedet ses bakker, hvor alle de 200.000 nye frø fra krydsningerne er blevet sået.

Vi spurgte, hvilke udfordringer Agrico ser for fremtiden, og hvilke kvalitets/dyrknings-/resistensegenskaber de arbejder for at få ind i de nye sorter.

 

De udfordringer, og dermed egenskaber, de har størst fokus på er:

  • Nematoder
  • Skimmel
  • Skurv
  • Brok
  • Sortben
  • Tørke/ vand

De pointerede dog, at var udbyttet og stivelsesprocent ved en ny sort ikke i orden, havde den ikke en plads på markedet.