KartoffelNyt nr. 1

Tekst: Pia Mai Thorshauge, LandboNord

Aktuelt fra marken

Godt nytår til alle vores læsere! Vi ser tilbage på et 2023, som i den grad bød på store forandringer og udfordringer for hele den samlede branche bl.a. i form af resistens mod Revus i EU43, afmeldelsen af Ranman, en ny landbrugsreform og det vådeste vækstår nogensinde. Alt dette stillede store krav til evnen til at omstille sig til en ny strategi og kollektivt løfte os igennem de udfordringer vi måtte møde. Man må sige det lykkedes, og der skal lyde en stor ros til de danske kartoffelavlere som tog opgaven seriøst og tog ansvar.

Nu ser vi ind i 2024 med spænding og forhåbning. Både på pris- og afsætningsfronten går det godt i branchen, og vi ser ind i et gødningsmarked som har stabiliseret sig – i hvert fald for nu. Der er imidlertid nok at tage fat i til kommende sæson, hvor vi måske står uden flydende ammoniak og for manges vedkommende, skal nedvisne med nye midler.

I skrivende stund er kampagnen slut i Karup, og slutter i dag, tirsdag på Langholt, mens fabrikkerne i Brande og Toftlund indkalder de sidste kartofler. Alle fabrikker forventer at afslutte kampagnen senest i næste uge. Udbytterne er svingende og ikke alle fabrikker når de 100%. Der berettes om stigende smudsprocenter primært pga. forsøg på optagelse af kartofler som har fået frost.

Jordprøver

En påmindelse om at det er på høje tid at få bestilt jordprøver på de arealer, hvor der skal være kartofler i kommende sæson. Grundet det våde efterår, hvor det mange steder ikke var muligt at udtage jordprøver, vil der være et efterslæb og potentielt ekstra vente på udtagning.  Det er vigtigt at få taget friske analyser, så man kan få gødningsplanen rettet til, særligt i forhold til kalium og magnesium. Få dem udtaget i god tid, så de er klar til udkørsel af kartoffelfrugtsaft og gødning.

Bestilling af læggekartofler ved KMC og AKV

Husk at bestille læggekartofler til 2025. Deadline for bestilling hos KMC var 8. januar, mens der på AKV er deadline d. 12. januar.

Reglone, kun til certificerede læggekartofler i 2024

Der vil for sæson 2024 kun blive ansøgt om dispensation til anvendelse af Reglone i certificerede læggekartofler, hvilket betyder at det ikke vil være muligt at nedvisne egen opformering, spise-, pulver- eller chipskartofler med Reglone i 2024. Beslutningen er taget på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Danske Kartofler som følge af godkendelsen af svidningsmidlet Beloukha. Den kemiske del af nedvisningen skal således udgøres af en kombination af Beloukha og det kendte Mizuki.

Fund af rodgallenematoden Meloidogyne chitwoodi

Tekst: Lars Bødker, Seges

Rodgallenematoden er en fritlevende nematode og er nu fundet for første gang i Danmark. Nematoden er en EU-karantæneskadegører, der ikke må forekomme i noget EU-land, hverken i jord, planter eller knolde.

Landbrugsstyrelsen har fundet M. chitwoodi i en enkelt knoldprøve i forbindelse med det ordinære EU-undersøgelsesprogram for karantæneskadegører.

Der findes tre rodgallenematoder, som er meget svære at adskille ud fra symptomerne: M. hapla, M. chitwoodi og M. fallax. M. hapla er meget udbredt i alle lande inkl. Danmark, men heldigvis ikke en karantæneskadegører. M. chitwoodi og M. fallax er mere sjælden og karakteriseret som karantæneskadegørere i EU. M. chitwoodi er udbredt i de fleste lande i Europa og derfor var det frygtet, at den ville komme til Danmark.

Figur 1 Forekomst af rodgallenematoden Meloidogyne chitwoodi i Vesteuropa. Af kortet ses, at det indtil 2023 kun var England, Danmark og Norge, som ikke har registreret M. chitwoody.

Rodgallenematoden har mange værtsplanter, men er i Danmark især en trussel i gulerods- og kartoffelproduktionen, hvor symptomerne viser sig som galleagtige opsvulmninger på rødder og knolde. Tidlige stadier af smitte viser dog sjældent symptomer. Rodgallenematoder er 0,4-2 mm store og er derfor vanskelige at se med det blotte øje. Forekomst i marker afdækkes ved brug af jordprøver for fritlevende nematoder og visuelt syn af knolde og rødder.

Billede 1 Milde symptomerne i kartofler til venstre kan ses som gule vandige prikker ved skrælning. Dette kan skyldes både M. hapla, M. chitwoodi og M. fallax. Til højre ses kraftige symptomer som knolde med opsvulmede galler. Disse symptomer er ikke registreret i Danmark. Foto: NPPO, Holland.

Angreb af rodgallenematoden medfører udbyttetab og kvalitetsforringelse primært i gulerødderne, hvor der konsekvent testes for forekomst i jordprøver forud for såning. De spredes let med inficerede planter som bl.a. læggekartofler men også med inficeret jord.

Der er endnu ingen dansk handleplan for håndtering af M. chitwoodi, men både Landbrugsstyrelsen og kartoffelerhvervet er ved at indsamle viden fra udlandet vedrørende muligheder for inddæmning, forebyggelse og bekæmpelse.

Økonomi i kartoffelavlen

Priserne på stivelses har været på himmelfart de seneste par år, men det er fortsat central at holde sig for øje hvordan omkostningssiden udvikler sig. I dette nummer af kartoffelnyt vedlægges to kalkuler for hhv. stivelse og spisekartoffelproduktion. Her kan avleren selv indtaste egne indtægter og omkostninger, og dermed danne sig et overblik over både indtægts- og omkostningsdelen ved de ændrede dyrkningsomkostninger vi står med til denne sæson. Der kan indtastes i de gule felter.

Priserne på både indtægter og udgifter kan være svære at spå om og mange forhold kan være fastlagte, men regnearkene giver mulighed for at se outputtet af små justering i produktionsformen. Der er selvfølgelig mange andre forhold på bedrifterne, som vil influere på resultatet, det værende sig fx arbejdskraft, kapacitetsfaciliteter og maskiner mm. Men regnearkene kan give et indblik i indtjeningspotentialet i kartoffelavlen og også i forhold til andre afgrøder.

Der tages udgangspunkt i et standardudbytte, fordeling af størrelser og priser. Disse kan være vurderet for højt eller for lavt i forhold til praksis eller hvad markederne kan tilbyde ude i fremtiden. I spiseavlen er der stor forskel på om det er til proces-, skrælle- eller små kartofler.

Priser på stykomkostninger er listepriser fra Kornbasen, Middeldatabasen og maskinomkostninger er taget fra farmtalonline, m.fl. Arkene kan med fordel opdateres med egne data i baseret på egne forhold/rabatter. Læggekartoflerne er prissat efter 10 % indkøb og 90 % egen opformering.

Vanding: Her er indsat 5 vandinger med 100 mm til en pris på ca. 1 kr. pr. kWh, hvilket i den grad kan variere både i mængde og pris, hvilket netop kom til udtryk i foregående sæson.

Landbrugsstøtten er opdelt i 3 dele:

• Grundbetaling, svarende til ca. 1.900, - pr. ha.
• Varieret planteproduktion, svarende til ca. 650 kr. Her forudsættes af betingelserne for denne ordning opfyldes: Kartoflerne (eller en anden specialafgrøde) skal udgøre mindst 5%, den største afgrøde maksimalt 70% og de to største afgrøder maksimalt udgør 90%. Derudover skal der være 2-4 afgrødekategorier i markplanen, afhængigt af hvor stort et omdriftsareal der dyrkes (4 afgrødekategorier ved over 30 ha).
• Koblet støtte til stivelseskartofler, svarende til ca. 500 kr.

I stivelsesavlen er der desuden afsat kr. 2.000 i forrentning af andele svarende til 4 % af 50.000 kr.

God fornøjelse med arkene.

 

 

Arrangementer i den kommende tid

16. januar Nytårskur hos Agrinord i Aalborg.

25. januar Generalforsamling i Danske Kartofler i Vingsted