KartoffelNyt nr. 12

Tekst: Mads Bendix, Vestjysk

Aktuelt fra marken

Den seneste tids traditionelle danske sommervejr er fantastisk vækstvejr for  kartoflerne, og der ses generelt hurtigt fremspiring og vækst – også af de sidstlagte kartofler. Nedbøren har bidraget til, at der generelt ses fugtige kamme, som giver gode muligheder for knolddannelse – et stadie som mange af de førstlagte marker nærmer sig kraftigt.

Billede 1 Sorten Luneba lagt d. 18. april - d. 7. juni lukker de rækkerne. Foto Mads Bendix, Vestjysk

Skimmel

Den hurtige vækst der ses i markerne, betyder også at mange marker nærmer sig et stadie, hvor det vil være relevant at påbegynde de forebyggende behandlinger mod kartoffelskimmel. Det eneste skimmelfund, som officielt er registreret siden 13. maj, er gjort d. 9. juni i en Kuras mark omkring Hagebro.

Selvom vejrsituationen er ganske ustadig og fugtig, så er der samtidig forholdsvis lave nattemperaturer, som er med til at forsinke/reducere smitterisikoen betragteligt. Dét, sammenholdt med, at der er ikke fundet andet end ét nyt skimmelangreb de sidste tre uger, gør at sporeantallet i luften bør være relativt lavt.

Det er vigtigt fortsat at holde øje med forekomst af evt. primærangreb (som skyldes skimmelsmitte fra moderknolden) samt angreb af jordsmitte (oosporer der ligger i jorden og som via blade, der rører jorden, kan give anledning til angreb). De første skimmelangreb skyldes ofte én af ovenstående faktorer, som derefter spredes til naboplanter som sekundær smitte.

Der er endnu en del marker, hvor kartoflerne er for små til at de skal behandles mod kartoffelskimmel. Planterne bør minimum være 20-30 cm høje og nærme sig rækkelukning inden de behandles første gang.

Denne uges anbefaling for marker, som er behandlingskrævende og, hvori der endnu ikke er begyndt skimmelforebyggelse er:

0,45 l/ha Revus + 0,4 l/ha Shirlan

I de marker som er behandlet tidligere følges strategien som er beskrevet i kartoffelnyt nr. 11

Cikader

Selvom der tidligere er observeret mange cikader i markerne, vurderes behandling endnu til at være for tidlig. Der bør først behandles 3-4 uger efter første indflyvning. Der bør derfor ikke behandles mod cikader i denne uge.

I marker hvor der ses synlige angreb af tæger langs markkant og læhegn er randbehandling med 0,3 kg/ha Lamdex stadigt aktuelt.

Billede 2 Tæge på kartoffelblad med gule nekroser efter sugeskader.

Eftergødskning

Der er i mange gødningsplaner lavet en strategi med deling af gødskningen således, at der er en mængde fast kvælstof eller kali gødning til eftergødskning. Eventuel eftergødskning med kali bør ske nu, mens eftergødskning med kvælstof kan ske i perioden indtil ca. medio juli.

Mængden og timingen af eftergødskningen bør vurderes ud fra markens aktuelle forhold såsom sort, jordtype, optagningstidspunkt m.v.

I denne sæson har udbringning af husdyrgødning og lægningen strakt sig over en lang periode. Det betyder i praksis, at der kan være store variationer i, hvor mange næringsstoffer som potentielt er udvasket og derved ikke tilgængelige for kartoffelplanterne. Risikoen for udvaskning vil være størst på JB 1.

Horibamålinger

På nuværende tidspunkt er det i de først lagte marker ved at være en god måned siden fremspiring, hvorfor det er tid til at begynde at følge kartoflernes kvælstofstatus, hvis markens kvælstofniveau vurderes med hjælp af horibamålinger.

Fremgangsmåden er at ca. 20 bladstilke fra 4. øverste fuldt udviklet blad på kartoffelplanten, indsamles fra et repræsentativt sted i marken. Saft fra disse presses ud at bladstilkende og måles med en nitratmåler, der måler væskens indhold af nitrat.

Der er i flere års forsøg fundet god sammenhæng mellem kartoflernes kvælstofstatus og mængden af nitrat i bladstilkende. Oplagring af nitrat er plantens måde at gemme optaget kvælstof, til der senere kommer behov for det til videre vækst. Derfor er der en god sammenhæng til kvælstofforsyningen, hvis koncentrationen af nitrat i bladstilkene ligger under optimumkurven for den givne sort i flere målinger i træk. Det kan være en indikation på, at jorden ikke stiller mere kvælstof til rådighed, og at der kan være behov for tilførsel af ekstra kvælstof.

Erfaringsmæssigt opnås der størst sikkerhed for at få et retvisende resultat, hvis markerne er velforsynede med vand, samt at prøverne udtages tidlig morgen, mens temperaturerne stadig er lav. 

Planteanalyser

Planteanalyser er et alternativ til horibamålinger – her måles det totale indhold af forskellige næringsstoffer i tørstoffraktionen af de bladprøver man indsamler. Fordelen ved planteanalyser er, at man er uafhængig af, om nitratkoncentrationen i bladsaften falder eller stiger som direkte følge af vandforsyningen. Udforingen ved brug af planteanalyser kan ligge i tolkningen af resultaterne, da vi ikke har gode referenceværdier for de udbredte stivelsessorter der dyrkes under danske forhold. De referenceværdier vi har til rådighed, stammer fra den engelske og amerikanske spise og proceskartoffelindustri, hvilket ikke kan overføres direkte til danske forhold. Det er særligt kalium, der skiller sig ud, hvor vi måler værdier meget lavere end referencen, uden at vi forventer kalimangel eller en udbytterespons for mertilførsel af kali.

Kontakt gerne din kartoffelrådgiver, hvis du er interesseret i at få taget horibamålinger eller planteanalyser.