KartoffelNyt nr. 14

Tekst: Jesper Kjelde, SAGRO

Aktuelt fra marken

De først lagte kartoffelmarker er kommet i god vækst. I disse marker og sorter er anlagt mange knolde, da der har været fin næringsstof- og vandforsyning i knoldsætningsperioden. Planternes bladtilvækst og udvikling sker i nogle marker så hastigt at næringsstofferne ikke helt kan følge med ud i bladstilkene.

De sidst lagte marker har derimod stået lidt mere stille de sidste 14 dage grundet det forudgående kolde vejr. Mange af disse marker har varierende udfordringer med vitalitet efter flere gange afspiringer, råd og rodfiltsvamp.

Forårets gentagne udfordringer med høj grundvandsstand og nedbør præger landskabet og har forvoldt mange kompromiser og flere avlere har lagt kartoflerne lige fra april til ind i juni måned. Dette viser sig med virkelig store variationer rundt blandt markerne lige fra fremspiring til blomstring og medfører mange forskellige strategier med ukrudt, skimmel og skadedyr.

Vi ser lige nu mange forskellige symptomer på bladmassen. Nogle symptomer ses på baggrund af sent udbragte jordmidler eller stor effekt af midlerne på baggrund af vandmættet jord/nedbørsperiode. Andre symptomer er sorts- eller vækstbetinget.

Billede 1 Vækstbetinget Saturna.

Billede 2 Effekt/stress af ukrudtsmiddel.

Billede 3 Vækstbetinget i Ydun.

Efter store nedbørsmængder i den første del af juni måned plus store nedbørsmængder gennem foråret er det tiden til at gøre status og opfølgning/eftergødskning for særligt kvælstof og kalium. Det er vigtigt at få gennemgået sine gødskninger og få suppleret efter behovet.

Skimmel

Kartoffelskimlen har med varmen nu udviklet sig og der findes dagligt skimmel, som registreres i registreringsnettet. Skimmelfundende fordeler vest for højderyggen i Jylland fra syd til nord og Sjælland nord/midt. Forekomsterne er typisk via jord- og knoldsmitte, men også sekundært til andre planter. Fundene er heldigvis endnu ikke epidemiske via sekundærsmitte.

De mange forskellige stadier af kartoffelmarkernes udviklingstrin medfører at der vil være forskellige behandlingsstrategier rundt i markerne, hvilket kan være besværligt at overskue og bliver meget individuelt for den enkelte avler.

Det vigtigste i strategien er altid at blande og skifte mellem midlerne/virkemekanismerne, anvende kurative midler inden Zorvec behandlingerne og aldrig at udbringe Zorvec i marker med etableret skimmel.

Figur 1 Oversigt over infektionstal i Toftlund d. 24. juni.

Figur 2 Oversigt over infektionstal i Dronninglund.

Anbefaling i marker der i sidste uge blev behandlet med Zorvec + Sporax:

0,4 l Shirlan/Banjo/Zignal plus 0,25 kg Cymbal/0,2 kg Option pr. ha

Anbefaling i market før rækkelukning:

0,4 l Shirlan/Banjo/Zignal plus 1,0 l Sporax pr. ha

Anbefaling i marker der endnu ikke er behandlet:

0,4 l Shirlan/Banjo/Zignal + 0,45 l Revus pr. ha

Ved fund eller forekomst af aktiv skimmel i marken/områder anbefales en "stop-sprøjtning".

Stopsprøjtning:

2,5 l Proxanil* + 0,4 l Shirlan/Banjo/Zignal pr. ha

(* kan erstattes af 1,4 l Sporax + 0,25 kg Cymbal/0,2 kg Option)

Aktivstoffet Propamocarb som findes i midlerne Sporax/Rapport og Proxanil har ved forsøg vist en 3-4 dages senere systemisk effekt mod skimmel.

Anvendes Sporax/Raport mod forekomst af aktiv skimmel tilsættes cymoxanil (midlerne 0,25 kg Cymbal eller 0,2 kg Option) til at bekæmpe det aktive skimmel øjeblikkeligt inden effekten af Propamocarb indtræder.

Cikader

Marker på stadiet halv rækkelukning og som endnu ikke er behandlet mod forekomst/indflyvning af cikader behandles med 0,15 kg Mospilan pr. ha.

Lugning af læggemateriale

Ved produktion af læggekartofler er det nødvendigt at luge sine partier for virus, sortben og fremmed sort. Lugningen foretages når planterne når rækkelukning eller stadie 50. For certificerede læggekartoffelavlere er lugning en selvfølge og disciplineret arbejde. Processen er krævende men nødvendig og lønsomt for at undgå spredning og opformering af smittede planter.

Sortben/stængelbakteriose

Smitte med sortben (Pectobacterium) og stængelbakteriose (Dickeya) er en stigende udfordring i kartoffelavlen. Forekomsten af bakterien er alvorlig idet blot en inficeret knold kan inficere helt op til 6 hkg knolde ved håndtering.

Øvelsen er derfor at få smittede planter væk fra læggepartierne hurtigst muligt, så disse ikke smitter andre planter. Smitten sker ved håndtering, men forskere har belyst at smitte også kan ske via jordvæske, vanding og plantesaft i forbindelse med aftopning og kørsel.

Angreb af sortben synes med tiden mere aggressiv og angreb af sortben og stængelbakteriose ses ofte først hen imod nedvisningstidspunktet, hvilket udfordrer lugningen. Derfor vil lugning være aktuel helt frem til nedvisningstidspunktet.

Tabel 1 Certificeret krav til læggemateriale vedrørende sortben og stængelbakteriose.

Tolerancen for certificerede klasse A partier er 1 % angreb. Producenter af egen opformering skal være opmærksom på om forekomsten af sortben. Såfremt sygdommen overstiger tolerancen bør der kraftigt evalueres på læggekartoflernes videre anvendelse. I sådanne tilfælde kan partiet op-gødes og leveres som produktionskartofler.

Billede 4 Symptomer på sortben.

Billede 5 Symptomer på sortben.

Virus

Virus Y er den mest udbredte virus i læggekartofler. Virus overføres med sug fra bladlus fra smittede planter. Forekomsten af bladlus er temperaturafhængig og derfor stigende gennem sommeren. Kartoffelplanter er modtagelige særligt som unge planter og derfor bør smittede planter afluges hurtigst muligt.

Forekomst af virus i produktionsmarker medfører lavere udbytte og dårligere kvalitet. Tommelfingerreglen er et udbyttetab på 0,6 % for hver 1% inficerede planter i marken. Symptomerne er forskellige fra sort til sort, men typisk vil symptomerne ses som krøllede/krusede blade, mosaik/marmorede bladnuancer og begrænset topvækst i forhold til ikke-inficerede planter.

Billede 6 Symptomer på virus Y.

Billede 7 Symptomer på virus Y.

Tabel 2 Certificeret krav til læggemateriale vedrørende virus.

Hos autoriserede præbasisavlere udtages en prøve pr. ha (110 knolde) der bliver analyseret for forekomst af kartoffelbladrullevirus og virus Y. For Basisavlere er det en prøve for hver linje over 0,1 ha og op til hver 7. ha.

Fremmed sort/afvigende typer

For autoriserede læggekartoffelavlere afluges for fremmed sort eller spildkartofler.

Tabel 3 viser kravene for forekomsten af fremmed sort.