KartoffelNyt nr. 19

Af Planterådgiver Klaus Beck-Hunderup, SAGRO

Aktuelt – Vanding & Nedvisning

Vi kan se tilbage på en uge hvor nedbørsmængderne har været mere moderate end tidligere og hvor vi har fået et islæt af sommer, dog uden at temperaturerne er stukket af, men har holdt sig på de 18-20 grader som for kartoflerne er optimalt vækstvejr.

Vandingsregnskabet, der det meste af sæsonen har været overflødigt, begynder nu igen at være aktuelt. Vi har på trods af fredagens nedbør, mange steder et nedbørsunderskud på 10-12 mm pr ha. Det vil i den kommende uge med lunt og tørt vejr stige yderligere. Derfor bør I senere på ugen ud og se i markerne om der kan være begyndende vandingsbehov og være klar med vandingsmaskinerne, således at I ikke kommer for sent i gang.

 Kartoflerne der lige nu er i gang med stivelsesindlejringen og knoldfyldningen har et stort behov for vand, derfor bør vi for alt i verden undgå at de går i stå på grund af tørkestress, særligt når de ikke tidligere i sæsonen har været udsat for vandmangel, så er de ekstra følsomme, da de ikke er ”vænnet til det”.

Ellers giver den kommende uge gode betingelser for aftopning og nedvisning af læggekartofler og spisekartofler, da vi har tørre forhold og rigelig med sol til at få en god effekt af Mizuki der helst skal ud om formiddagen på dage med fuld sol.

Desuden bør vandmængden her øges til minimum 300 L/ha samtidigt med at der bruges sprøjteteknik der sikrer at midlet kommer ind på stænglen (vinklede dyser). Derudover er det vigtigt at huske at komme ekstra olie i blandingen. Selvom Mizuki i forhold til forgængeren Gozai er ”færdigformuleret” med olie så har forsøg og praksis vist at yderligere tilsæt at op til 5 L/ha Renol har givet en øget svidningseffekt og en bedre nedvisning.

Skimmel/bladplet/cikader – uge 31

Denne uges anbefalding:

0,4 L/ha Shirlan/Banjo/Zignal + 0,20 kg/ha Option eller 0,25 kg/ha Cymbal

+

Eventuelt 0,4 L/ha Narita og 0,25 kg/ha Mospilan hvis det ikke er kørt sidste uge!

Meldingerne fra avlerne og de rådgivere der går i markene er at der er godt styr på skimmelen på nuværende tidspunkt. Der bliver ikke indmeldt mange nye fund og de fund der bliver gjort, har ofte en forklaring i form af forlængede intervaller, manglende blanding af midler eller dårlige sprøjtebetingelser med regn kort tid efter, så midlerne ikke er tørret ind og blevet regnfaste. De steder hvor strategien er fulgt og hvor der er styr på intervaller og sprøjtebetingelser er der ikke gjort fund.

Infektionstrykket ser dog ud til at være faldende i forhold til sidste uge, dog stadig på et moderat højt niveau. Dog er det vigtigt at understrege at infektionstrykket kan ændre sig meget hurtigt. Derfor skal vi fortsat være obs på kartoffelskimmel, særlig i en sort som Kuras der afblomstrer nu og igen begynder at lave nytilvækst, hvorfor den igen bliver følsom.

Figur 1, 2 & 3 viser infektionstryk for de tre stationer i Syd-, Midt- og Nordjylland. 

Er der i sidste uge behandlet med 0,6 L/ha Revus + 1,0 L/ha Sporax, så fortsætter vi i planen med 0,4 L Shirlan/Banjo/Zignal + 0,20 kg/ha Option WG eller 0,25 kg/ha Cymbal

Sidste uge var opstart på kartoffelbladplet i tætte sædskifte. I de sunde sædskifter begynder vi denne uge. Så har man ikke haft 0,4 L Narita med i sidste sprøjtning så tages det med i blandingen nu. Anden behandling foretages 14 dage efter første behandling – her anvendes 0,45 L/ha Propulse.

Cikadenymfer bør være behandlet med 0,25 kg/ha Mospilan i sidste uge, hvis det ikke er gjort, bør det medtages i denne uge, så de kommer under kontrol. 

Billede 1 & 2 viser kraftige sugeskader fra cikadenymfer.

Findes der skimmel i marken bør der udføres en stopsprøjtning med:

1,4 L/ha Sporax + 0,4 L/ha Shirlan + 0,25 kg/ha Cymbal/0,2 kg/ha Option

Eller

2,5 L/ha Proxanil + 0,4 L/ha Shirlan

Der kan, hvis det er nødvendigt, følges op med 0,25 kg/ha Cymbal eller 0,2 kg/ha Option 3-4 dage efter for at få yderligere kurativ effekt på etableret skimmel.

Første resultat af genotypetest af kartoffelskimmel 2024 – fra Landbrugsinfo

Aarhus Universitet har frigivet de første foreløbige resultater af genotypetest (fingerprints) af indsamlede isolater af kartoffelskimmel fra første halvdel af vækstsæsonen 2024.

Alle testede isolater er de såkaldte ”others” (figur 1), som indikerer, at hvert eneste skimmelisolat er en enkeltstående type, og som med stor sandsynlighed stammer fra jordsmitte (oosporer). Der er således ingen forekomst af genotypen EU43 i starten af 2024, som i 2022 og 2023 var stærkt korreleret med resistens overfor Revus (mandipropamid) eller andre genotyper (EU37 og EU46), som i større eller mindre grad er korreleret til resistens overfor Shirlan/Banjo/Zignal (fluazinam) eller Zorvec Enicade (oxathiapiprolin). 

Resultaterne er fremkommet meget hurtigt i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og James Hutton Institute i Skotland indenfor det europæiske forskningsnetværk EuroBlight. Resultaterne skal tages med forbehold, da de endnu ikke er dobbeltkontrolleret, men er af så stor betydning for den fremtidige bekæmpelsesstrategi, at de bringes nu.

Figur 4 Foreløbige resultater af genotypetest foretaget af James Hutton Institute i samarbejde med Aarhus Universitet viser, at alle isolater er af typen ”others”, dvs. enkeltstående isolater. De endelige resultater vises senere på året på EuroBlights hjemmeside. Isolaterne er indsamlet af Aarhus Universitet, konsulenter fra rådgivningsvirksomheder og fra stivelsesfabrikkerne.

Når isolaterne tilsyneladende stammer fra oosporer, som er dannet for mindst tre år siden, er der lille risiko for, at der er udviklet resistens i isolater fra oosporer i første halvdel af vækstsæsonen overfor Revus eller Zorvec Enicade (oxathiapiprolin). Dette betyder, at der forventelig har været god effekt af både Zorvec Enicade og Revus i blanding med andre midler i første halvdel af sæsonen. Det er endnu ikke muligt at sige noget om sandsynligheden for følsomhed overfor Shirlan/Banjo/Zignal (fluazinam), men da kartoffelskimmel generelt er under kontrol, selv under de meget skimmelfavorable forhold i starten af vækstsæsonen 2024, ser det ud til, at fluazinam fortsat har godt effekt. 

De endelige resistenstest af svampemidler er tidskrævende og kommer først senere på året.

Fortsat anbefaling:

Nedgangen i forekomsten af blandt andet EU 43 viser, at strategien med blanding og alternering har vist sig at være effektiv. Strategien skal derfor fastholdes, også i sidste halvdel af vækstsæsonen, både af hensyn til forebyggelse af kartoffelskimmel i sæson 2024 men også i 2025 og fremadrettet.

• Zorvec Enicade bør ikke længere bruges i sæson 2024, da der nemt udvikles resistens, hvis der behandles på selv lidt skimmel. Det er vigtigt, at effekten af Zorvec Enicade fastholdes.
• Anvend altid mindst to forskellige virkemekanismer/midler i hver behandling.
• To behandlinger efter hinanden bør indeholde mindst tre forskellige virkemekanismer.

Afsnittet er forfattet af Lars Bødker, SEGES og taget fra Landbrugsinfo (25-07-2024) og kan læses ved at klikke her.

Kartofler der gulner nu – hvorfor gør de det?

Vi ser nu en del marker der af forskellige årsager begynder at få et gulligt skær. Det kan der være mange årsager til som blandt andet nærringstofmangel (kvælstof og kalium), naturlig afmodning grundet fremskredet fysiologisk alder eller sædskifte sygdomme der nu begynder at ødelægge rødder og stængler hvilket får kartoflerne til at se kedelige ud.

Den fysiologiske alder på kartofler har stor betydning for hvor tidligt de gror af. Vi har mange læggekartofler der fysiologisk er gamle til i år. En sen optagning sidste efterår hvor de har ligget lang tid i ”varm” jorden er med til at gøre dem ældre. Dette kombineret med sen lægning og afspiring gør kartoflerne fysiologisk gamle. Fysiologisk gamle læggekartofler har en kortere vækstsæson end fysiologisk yngre læggekartofler, derfor vil vi se at de begynder at modne af på nuværende tidspunkt.   

Nogle marker begynder også at gro af simpelthen fordi de løber tør for næringsstoffer. Det er særligt kvælstof og kalium de løber tør for, det er også de nærringstoffer der er nemmest, er udvasket med de store nedbørsmængder vi har haft. Se det efterfølgende afsnit for hvad der giver mening at sengødske.

Hovedparten af de marker vi ser gulne af på nuværende tidspunkt ligger fortrinsvis i de tætte kartoffelsædskifter og her bliver markerne angrebet af kransskimmel (Verticilium dahlia), den kaldes på engelsk også ”PED” eller Potato Early Die – kartoflernes tidlige død!

Billede 3 viser Saturna med angrev af kransskimmel 29. juli 2024. Kilde: Birgitte Andersen, SAGRO.

Selve udtrykket PED dækker over et kompleks af sygdomme der findes i jorden og som angriber rødderne og den underjordiske del af stænglen som svækkes. Senere bliver toppen også træls at se på, der bliver gul og visner.

De skadevoldere der udgør PED er kranskimmel/verticilium, black dot, fusarium, knoldbægersvamp, rodfiltsvamp og fritlevende nematoder. Alt sammen sygdomme der opformeres af hyppig kartoffeldyrkning og som koster 10-30 % udbyttetab sammenlignet med sunde sædskifter hvor de ikke optræder.

Billede 4 viser de første symptomer på kransskimmel, hvor man ser den ene side af bladet visner væk.

Der er ikke særligt meget at gøre ved PED, det er sygdomme der kommer fra jorden og vokser med rødderne op. Mange af vores bladpletmidler har en sideeffekt på nogle af sygdommene, men de har ingen kurativ effekt. Desuden sker infektionen i jorden, derfor har behandling på toppen ingen effekt. En forbedring af sædskiftet med flere kartoffelfrie år, er den bedste bekæmpelsesmetode. Dog tager det lang tid at sanere jorden fuldstændig (10 frie år) hvilket i praksis med et øget kartoffelareal ikke er realistisk.    

Har i marker der gulner af før tid og er i tvivl om hvad i skal gøre, så tag gerne din kartoffelrådgiver med på råd, de kan hjælpe jer, så i ikke træffer de forkerte beslutninger.

Eftergødskning – hvad er muligt og hvad giver mening på nuværende tidspunkt?

Eftergødskning med faste gødninger bør som udgangspunkt være afsluttet omkring den 10-15. juli i alle kartofler. Undtagelsen er marker der er lagt meget sent og først er i begyndende blomstring nu hvorfor det stadig kan give mening i disse at give den sidste eftergødskning med NS27-4 eller andre faste N-gødninger.

Tilførsel af patentkali bør også være afsluttet nu, da der går ca. 3 uger fra det bliver kørt ud til det er optaget og ude i bladende.

Vil man ud og tilfører mere kvælstof for at holde væksten i gang og afhjælpe tidlig afmodning grundet næringsstof mangel. bør det ske med flydende gødning som for eksempel en N18. Her bør der ikke tilføres mere end 5-10 kg N pr ha pr. gang, da der er risiko for svidning ved en højere mængde. Der er som udgangspunkt ikke noget problem af tilfører N18 sammen med skimmelsprøjtning således at der ikke er ekstra omkostning til udkørsel.

Det er som udgangspunkt kun kartofler i gode sædskifter og med en lang vækstsæson hvor det kan give mening at lave yderligere tilførsel af flydende gødning for at holde dem i gang. Kartofler der skal op inden for 5-6 uger bør ikke tilførsel yderligere da de skal have tid til at gro af og få de sidste sukkerstoffer fra toppen ned i knoldede.

Dette gælder også for alle kartofler dyrket i tætte sædskifter hvor smittetrykket af PED eller kransskimmel/verticilium er stort. Her er det bedre at lade kartoflerne gro naturligt af lidt før tid end at satse på et højere udbytte ved at holde dem i gang og at de så dør af Potato Early Die uden at de når at få hele udbyttet med.    

Rodukrudt og spildkartofler – det er nu det skal bekæmpes!

”Glyphosatmangel” er et udtryk som konsulenterne spøgefuldt bruger om marker det stille og roligt er groet til i diverse rodukrudtsarter som tidsler, gråbynker, kvik, følfod og svinemælk. Og det er ikke uden grund, da glyphosat er det bedste middel til at bekæmpe disse arter. Timingen er her afgørende da vi skal have nedadgående transport af saft til rødderne, for at få den fulde systemiske virkning af glyphosat. Denne effekt opnås ofte bedst i perioden før høst – slutning af juli - start august, hvor ukrudtsplanterne har nået et stadie hvor de er i ”begyndende afmodning” og på samme måde som kartofler lægger sukkerstoffer/energi ned i rødderne.

Vi er dog begrænset af flere forhold der gør glyphosat før høst til en udfordring: maltbyg, brødkorn og græsefterafgrøder gør at mange ikke bliver nedvisnet før senere hen på efteråret. Mange marker først efter den 20. oktober når efterafgrøderne må destrueres. Her skal vi ikke forvente at få effekt på rodukrudtet, da den nedadgående saftstrøm for de fleste arter (ud over kvik) er stoppet, hvorved vi ikke får glyphosat med ud i alle udløbere og rødder, disse vil overleve til næste år.

Har man derfor marker hvor det er et begyndende eller et alvorligt problem er vores anbefalding at man dropper konsumkorn og græsefterafgrøder og giver sig i gang med pletsprøjtning før høst, samt hvis der er muligt før en vintersædsafgrøde, giver en opfølgende behandling på nytilvæksten i september.

I reglerne og etiketterne for glyphosat, er generel nedvisning ikke tilladt, dog er selektiv bekæmpelse af rodukrudt tilladt. Der er ingen krav om at det skal foregå ved hjælp af dronebilleder eller spotprøjtning, det er nok selv at køre og åbne og lukke for sprøjten i de områder hvor det er et problem. Har man en sprøjte der kan køre med sektionsafluk efter tildelingskort og er forberedt til spotprøjtning, så kan der være mange fordele ved at få arealet overfløjet med drone og få kortlagt sit rodukrudt. Man får en meget mere målrettet bekæmpelse samt nogle kort der kan bruges i flere år, da rodukrudtet sjældent flyttet sig og bliver i de samme kolonier. Derfor kan kortende også bruges til at målrette behandlinger med midler mod rodukrudt om foråret som MCPA eller Mustang Forte i de følgende år. Om ikke andet så er det i hvert fald en god ide at få disse områder noteret så man ved hvor de står, brug eventuelt hotspot funktionen i farmtracking det er den rigtig god til.  

Ved bekæmpelse af rodukrudt før høst anbefales højeste dosering af glyphosat på 1080-1440 gram pr ha, husk 0,15 L/ha spredeklæbemiddel og 2,00 L/ha ammoniumsulfat. Alternativt kan diverse pH-sænkende produkter som f.eks. NovaBalance også tilføjes hvor man erfaringsmæssigt har meget hårdt vand med meget calcium.

Spildkartofler bør i store træk behandles på samme måde som rodukrudt, udfordringen er her at spildkartofler ofte er spredt over hele arealet og sjældent står i kolonier, hvorfor decideret spotprøjtning eller manuel åben og luk, ikke er tilstrækkelig til at bekæmpe alle kartofler. Dette også fordi spildkartoflerne står i mange forskellige størrelser, helt fra store planter magen til dem der findes i dyrkede kartoffelmarker, til små meget spinkle planter. Fælles for dem er dog at de sætter nye døtre knolde og derved holder spildkartoffel populationen ved lige.  

Da spildkartofler har meget stor betydning for falsk sædskifte samt opformering af sygdomme; herunder skimmel, kartoffelbrok og cystenematoder, så bør bekæmpelse have højeste prioritet.

Spildkartofler bekæmpes med en lav dosis, så omkring 360-480 gram glyphosat pr ha er nok. Vi anbefaler at der desuden tilsættes 0,15 L/ha spredeklæbemiddel samt 2,00 L/ha ammoniumsulfat. Etablering af efterafgrøder – giver stor værdi når de håndteres rigtigt!

Der er mange fordele ved efterafgrøder hvilket også er beskrevet i KartoffelNyt nr 16.

I forhold til etablering er den altoverskyggende regel om det bliver succes eller ej, etableringstidspunktet! Jo tidligere det bliver etableret, jo bedre og mere kraftig efterafgrøde får man. Særligt når vi bevæger os i koldere egne som Midt- og Nordjylland har det stor betydning at få dem tidligt etableret.  

Etableringsmetoderne kan groft deles i to:

1. Spredning før høst
2. Såning med jordbehandling efter høst

Afhændig af høsttidspunkt og arbejdspres, bliver såning efter høst ofte udsat så sent at efterafgrøden bliver meget svag og kun lever op til den offentlige kontrol. Men ellers ikke har nogen stor gavnlig effekt på jordens struktur eller en stor forfrugtsvirkning som kartoflerne kan få gavn af.

I disse tilfælde, hvor erfaringerne fra tidligere viser ovennævnte resultat, så bør man overveje en anden etableringsmetode, enten græsudlæg i vårbyg hvor det kan praktiseres eller eventuelt en spredning før høst.

Der er mange måde hvorpå efterafgrøder kan spredes før høst. Spredning med centrifugal gødningsspreder er en rigtig god metode når der er tale om storfrøede arter som sennep og olieræddiker, samt på arbejdsbredter op til max 28-30 meter (Kræver gode vindforhold!) ellers fungere det bedst på 24 m eller mindre.

Blanding med store og små frø anbefales ikke spredt med centrifugal gødningsspreder, da de deler sig for meget hvor ved der opstår striber hvor der ikke er planter af de småfrøede arter. Disse anbefales spredt med bomspreder eller flere el-spredere monteret på sprøjtebom. Det giver et helt jævnt spredebillede!

Der er mange faldgruber ved spredning før høst, som ofte har resulteret i manglende succes og at man er gået væk fra denne etableringsform:

Det kræver en ren bund fri for ukrudt! Har man et tæppe af ukrudt i bunden som F.eks enårigt rapgræs så kommer frøene ikke ned og får jordkontakt hvorved de ikke spire.

Der skal nedbør til efterfølgende! Frø der ligger på en tør jordoverflade, spire lige så hurtigt som hvis de ligger på beton. Der skal fugt til, gerne regn der også kan være med at presse frøet lidt ned i jorden, så de bedre får jordkontakt og gerne hurtigst muligt efter at de er spredt.

Færdsel med mejetærskere, kornvogn og pressere forstyrrer desuden de små planter, det kræver disciplin ikke at køre over det hele.

Man skal desuden ikke regne med at det er alle jordtyper og jordbundsforhold der er lige egnet til etablering før høst. Det kræver en vis jordstruktur samt et vis indhold af ler og organisk materiale for planterne at gro når de er spredt oven på jorden. Særligt på meget skarpe og grusede sandjordere der er komprimeret og sammenkørt, anbefales det ikke.

Her bør der bruges græsefterafgrøder udlagt i foråret, der med deres trævlerødder bedre kan løsne jorden i muldlaget. Eller alternativt olieræddiker sået tidligt efter vinterbyg eller tidlig vårbyg, med grubber eller strip-till maskine (Horsch Focus) således at jorden bliver løsnet op og rødderne kan gå nedad og lave varig jordstruktur i dybden.       

Vær opmærksom på hvad der er brugt af ukrudtsmidler? Hvis man skulle få den ide at være god ved sin jord og bruge en frivillig efterafgrødeblanding med mange forskellige arter (herunder kvælstoffikserende), så skal man være opmærksom på at nogle af arterne kan være meget følsom overfor nogle af de ukrudtsmidler der er brugt. Særligt Mustang Forte og Broadway kan være hårde ved bælgplanter og honningurt efterfølgende. Olieræddiker og korn er sjældent følsom overfor tidligere brugte ukrudtsmidler.           

Det sker i den kommende periode:

Grøftkantsmøde Vækststandsning – forude for kartoffeldagen 2024

Se vækststandsningsmaskinerne i aktion på Ytteborgs forsøgsmark i Assing

Mandag den 5. august klokken 13.00 ved Assingvej 6, 6933 Kibæk

Følg med på facebook: SAGRO - Kartofler

https://www.facebook.com/sagrokartofler

Kartoffeldagen 2024