KartoffelNyt nr. 25

Tekst: Pia Mai Thorshauge, Agrinord/LandboNord

Aktuelt fra marken

Vejret har den sidste uge været mere stabilt, og dermed givet gode betingelser for at komme i gang med optagningen. Godt landmandskab dikterer at læggekartofler skal tages op i høj sol og skjorteærmer, og det må man sige har været tilfældet i sidste uge. Læggekartofler der tages op til kule skal have masser af luft, men bør dækkes ned med dug eller halm og plastik ved omslag i temperaturen.

Vi finder skimmel i enkelte marker, primært i områder hvor der har været udfordringer med dækning igennem sæsonen. Det vil ikke være nødvendigt at sprøjte alle kartofler i denne uge. Kartofler som er aftaget væsentligt i farve og vækst eller som skal leveres i september kan udelades. Grønne marker som skal stå til de sene leveringer eller som skal lagres, skal imidlertid beskyttes i denne uge. Bladpletbekæmpelse er ikke længere relevant.

Denne uges anbefaling:

0,4 L Shirlan + 0,25 L Cymbal

Som avler bør man desuden være opmærksom på vandregnskabet i sin kartoffelmark. Grønne marker har pt. vandforbrug svarende til 3mm om dagen og bør vandes hvis de skal stå til sen levering på lette afvandede jorde. Vær dog opmærksom på de kortsigtede vejrudsigter, så der ikke spildes en vanding.

Tilvækstpotentialet har været højt igennem de sidste uger, hvor vejret har vist sig fra den gode side. Små parceforsøgene viser samme flotte tendens, som vi har set i prøveopgravningerne, og vi forventer derfor et flot resultat af også 3. prøveopgravning i næste uge.

Verticilium

Lige nu vil visnesyge blive tydelig i markerne, sammen med andre sygdomme som fusarium, som vi nævnte i sidste uge. Visnesyge forårsages af en gruppe svampe, der kan angribe kartoflerne og have betydelige økonomiske konsekvenser. Sygdommen opstår, når svampesporer inficerer plantens karvæv, primært i stængler og rødder. Dette fører til nedsat eller ingen vandtransport gennem stænglerne.

Billede 1 viser typiske symptomer som inkluderer en ensidig visning af småbladene.

Hvis man skærer stænglen på langs, vil karvævet fremstå brunligt. Visnesyge ses oftest i stivelseskartofler, der dyrkes i et snævert sædskifte, på let jord og under eksterne stressfaktorer som tørke. Svampen kan overleve i jorden i op til syv år, og dens sporer kan spredes gennem jordbevægelse eller inficeret plantemateriale. Der findes ingen behandling mod visnesyge, så forebyggelse gennem et sundt sædskifte er afgørende.

Stængelbakteriose og sortbenssyge

Generelt finder vi mere stængelbakteriose og sortbenssyge i år end tidligere. Samtidig oplever vi også at sorter, som almindeligvis ikke har været kendt med disse tendenser, netop i år også er inficerede. Begge sygdomme er bakteriesygdomme, der rammer kartofler og kan føre til betydelige tab i udbyttet. Sygdommen skyldes bakterien Pectobacterium eller Dickeya, som inficerer plantens stængler og knolde. Når bakterien trænger ind i planten, ødelægger den cellevævet, hvilket resulterer i visne stængler og blød, vandigt råd i knoldene. Infektionen sker oftest via fysiske skader på planten, der kan opstå under håndtering eller som følge af skadedyrsangreb.

Symptomerne omfatter mørke, vandmættede pletter på stænglerne og en ildelugtende blødråd i knoldene. Bladene kan begynde at visne, og planterne får et generelt sygt udseende. Stængelbakteriose og sortben trives især i fugtige og varme forhold, hvor bakterierne hurtigt kan sprede sig. Bakterien overføres primært gennem inficeret plantemateriale, læggekartofler eller via vand i jorden.

Der findes ingen effektive behandlinger mod disse bakterieinducerede sygdomme, så forebyggelse er nøglen. Dette omfatter brug af sundt læggemateriale, korrekt og nænsom håndtering af knoldene og en god afgrøderotation for at mindske risikoen for infektion.

Gode råd til optagning af kartofler med fokus på minimering af bakteriesygdomme

• Frilægning og optagning kun under tørre forhold
• Optagning af tidlige årgange først og senere årgange til sidst
• Optagning af egen opformering før brugsavl
• Optagning af helt sunde partier først og partier med sortben sidst
• Optagning sker så hurtig som muligt efter knoldene er skindfast og moderknolden er væk. Sortben kan udvikle sig fra 2 pct. ved optagning medio august til 40 pct. medio oktober.
• Undgå stødskader og andre former for skadede knolde. Et stødmærke er svært at sårhele. Latente infektioner vil nemmere spredes.
• Kartofler fra køre- og vandingsspor tages op til sidst, isoleres i afmærkede kasser og sælges som kl. A læggekartofler, konsumkartofler eller stivelseskartofler.
• Efter optagning: Tørring-tørring-tørring
• Hurtig nedkøling umiddelbart efter optagning og tørring
• Undgå kondensdannelse
• Isoler partier med forekomst af sortben i afmærkede kasser og undgå sortering forud for partier uden sortben. Èn inficeret knolde kan smitte op til 35 % af de efterfølgende 100 kg kartofler på sorteren.
• Undgår sortering af kolde kartofler.

Kartoffeludbytte.dk

Figur 1 Kartoffeludbytte.dk's udseende.

Stivelsesfabrikkerne er nu i fuld gang, og data i forbindelse med afregningen foreligger elektronisk på kartoffeludbytte.dk, hvor det nemt kan kobles med jeres markdata. På den måde kan de enkelte markers og sorternes udbytteniveau nemt findes, samt eventuelle fradrag for sten og smuds.

Kartoffeludbytte giver et godt overblik over de enkelte markers udbytte, som sammenholdt med årets dyrkningshistorik, kan bruges i den fremtidige planlægning af både næste sæson, men også næste gang der kommer kartofler i marken.

I SMS kvitteringen er indlagt et link, således at der kan kobles eller oprettes en mark til afregningen med det samme når læsset er analyseret.

Figur 3 SMS kvittering.

Vejledning i brug af kartoffeludbytte.dk

1. Gå til www.kartoffeludbytte.dk Login er samme som bruges til landmand.dk, markonline o.lign.
   Mangler du dette, så ring til SEGES hotline på tlf. 70155015
2. I startbilledet vises alle leverede læs, og data tilhørende leverede læs.
   Det eneste, der mangler er lokalitet, som indtastes manuelt. Gå ind under fanen ”lokalitet”
3. Tryk på ”tilføj lokalitet”
4. Opret marken med huskenavn, så du selv ved hvilken mark det er. Der er frit valg - så Heden, Bakken eller Lars Nabo kan sagtens bruges.
5. Tilføj areal. Er der flere sorter / mark kan det være en fordel at opdele marken i flere, så det f.eks. hedder Bakken Kuras og Bakken Kardal
6. Tilføj sorten der er lagt og marknummer fra markplanen
7. Tryk gem
8. Gentag punkt 4 – 8 indtil alle kartoffelmarker er oprettet, og husk at trykke gem
9. Gå tilbage til startsiden ”vejedata”
10. I kolonnen ”lokation” vælges nu den aktuelle mark for hver vejebon/læs. Dette gøres for alle læs. Er der læs der er fejl, eller købt af naboen springes over disse
11. Når hele marken er leveret, skal marken færdigmeldes under fanen ”lokation”. Vælg ja i kolonnen ”færdigmeldt” og gem
12. Under fanen ”udbytte” kan det præcise udbytte nu ses. I rullegardinet hvor der står ”udbytte renvægt kg/ha” kan nu vælges flere udbytteparametre, herunder stivelsesudbytte / ha og smuds og stenfradrag / ha. osv.

Spørgsmål kan rettes til stivelsesfabrikkerne eller din planteavlskonsulent.