KartoffelNyt nr. 28

Tekst: Anette Møller Sørensen

Aktuelt fra marken

Årets kartoffelhøst er rigtig godt i gang derude og vi hører fortsat om meget svingende udbytter, men stadig forholdsvist høje stivelsesprocenter. Vi kommer nu ind i en periode, hvor der skal være fokus på at tage kartofler op, der skal lagres primært i kuler. Udnyt det forholdsvis gode tørvejr som vejrudsigten ser ud til at love i den kommende uges tid, til at få kartoflerne tørt og godt op, og vær omhyggelig med at få lavet en kule der ikke er for stor (max. 30 tdr/lb m), se KartoffelNyt nr. 26.De kartofler som er taget op for 3-4 uger siden, begynder at være sårhelet nu, og derfor kan temperaturen i lageret så småt begynde at sænkes stille og roligt, så der ikke dannes kondens på kartoflerne.

Undgå kondens på lager

Man er altid sikker på, at der ikke dannes kondens, hvis udeluften er koldere end kartoflerne på lageret. Når den kolde ude luft, fx om natten, rammer varme kartofler, opvarmes luften og kan dermed bære fugtighed væk fra kartoflerne. Kondensrisikoen afhænger derfor af udeluftens temperatur og fugtighed og temperaturen på kartoflerne på lageret. Når kartoflerne er nedkølet og tørret af den kolde natteluft, skal man ikke fortsætte den efterfølgende dag med naturligt opvarmet luft. Fugtigheden i den varme luft vil igen kondensere på de koldere kartofler. Monter ventilatorer hen over kartoflerne for at fordele den fugt, som kan dannes på de øverste kartofler.

Opfordring til frivillig test for kartoffelcystenematoder på næste års kartoffelarealer

Kartoffelcystenematoder er skadedyr, der potentielt kan føre til store tab i kartoffelproduktionen. Angreb ses hovedsageligt på arealer med trængt sædskifte, hvor der i væsentlig grad ikke har været dyrket sorter med bred resistens mod begge arter af kartoffelcystenematoder. Der findes to arter af kartoffelcystenematoder — De gule (Globodera rostochensis — Ro) og de hvide (Globodera Pallida — Pa) Der findes 5 racer af Globodera rostochensis (Ro1-Ro5) og 3 racer af Globodera Pallida (Pa1-Pa3). Inden for spisekartofler findes der kun få sorter, der har resistens mod Pa1-3, mens flere stivelsessorter kan bekæmpe både Ro og Pa. Der er i de senere år kommet mange nye stivelsessorter i dyrkning, som har rigtige gode resistens egenskaber overfor cystenematoderne. Vi ser derfor heller ikke helt så mange tilfælde i markerne længere, som før i tiden, og de stikprøvekontroller som Landbrugsstyrelsen tager, viser også et fald i indholdet af cystenematoderne.

Billede 1 Symptomer på kraftige angreb af kartoffelcystenematoder. Foto: Mads Bendix, Vestjysk

Vi vil dog fortsat opfordre til at udtage jordprøver frivilligt til undersøgelse for kartoffelcystenematoder på arealer med anstrengt kartoffelsædskiftelang og på marker hvor man husker kartoflerne stod dårligt sidst der var kartofler i marken.

Som minimum bør der tages jordprøver til analyser for kartoffelcystenematoder på arealer, hvor der påtænkes dyrkning af læggekartofler til kommende sæson. På den måde sikres det, at eventuelle kartoffelcystenematoder ikke spredes med læggekartoflerne til nye arealer.

I praksis bør jordprøveudtagningen ske i hele pløjelagets dybde, og der bør udtages minimum en prøve pr. tre ha. Der bør tages mindst 60 stik pr. prøve for at opnå tilstrækkelig dækning af prøvearealet. Der skal bruges minimum 600 ml jord pr. prøve. Jordprøven bør ikke langtidsopbevares og bør opbevares mørkt og køligt indtil afsendelse til laboratoriet.

Hvis der findes kartoffelcystenematoder i det undersøgte areal, kan fundet undersøges nærmere ved at lave en racebestemmelse af kartoffelcystenematoderne. På baggrund af denne racebestemmelse kan der udvælges kartoffelsorter til arealet, som er resistente mod den fundne race. Oplysningerne om industrikartoflers resistens kan findes på www.avlerinfo.dk

Jordprøverne kan sendes til:

HLB BV
Kampsweg 27
NL – 9418 PD Wijster
Holland

Svartiden forventes at være ca. 4-6 uger.

Husk at angive kontaktoplysninger på prøverne, samt at angive hvilke analyser der ønskes udført. For at få mest viden ud af jordprøverne anbefales det, at der både udføres test for forekomst af kartoffelcystenematoder, samt at der laves artsbestemmelse.