Udgivet d. 16-12-2024
Optagningen af kartofler er på nuværende tidspunkt afsluttet, de kartofler der eventuelt måtte side i jorden endnu er efter den frost der var tidligere i november, ikke meget værd og man bør overveje om det kan betale sig at tage dem op. Ellers kører kampagnen på melfabrikkerne derudaf og med de udvidelser der er lavet, skal der både hos AKD og AKV, lagres kartofler ind i det nye år hvor kampagnen forventes at strække sig til begyndelsen af februar. AKK melder at de bliver færdig før jul, her kan julefreden sænke sig.
Vær opmærksom på at passe godt på de kuler der ligger ude i landskabet, hold øje med dem, tjek temperaturen og få lukket op for dem i perioder med lunt vejr, så de kan få noget luft. Husk også på at varmen stiger op ad, derfor kan det være nødvendigt at snitte et par udluftningshuller i plastikken i toppen af kulen, så varmen kan komme ud, træk gerne lidt halm med op og ud af hullet så regn ikke kan trække ind.
Ud over at I skal holde godt øje med melkulerne, skal også lyde en opfordring til at holde øje med de spisekartofler og pulver/chip, der ligger i kule og på lager. Umiddelbart meldes der ikke om lagerproblemer nogle steder i disse partier, da det ofte er spiretræge sorter, som ikke rører på sig endnu. I forhold til læggekartofler, så er der flere observationer at især spirevillige sorter som Ydun, Stratos og Seresta begynder at få øjne i kuler og lagrer uden mekanisk køl hvor der anvendes udeluft til nedkøling. Her har det flere steder været svært at få temperaturen ned under 7-8 grader, med de milde vejr der har været i de sidste par uger.
For at få ro på kartoflerne er eneste mulighed at ventilere ret kraftigt på dem for på den måde at forsøge at sænke temperaturen.
De steder hvor kartoflerne er på mekanisk køl er der ikke umiddelbart meldinger om problemer med spiring.
Der er meldinger om knoldskimmel i flere partier af læggekartofler. Der er særlig Allstar og Kuras, der er problemer med. Det eneste der umiddelbart er at gøre, er at ventilere på dem i et forsøg på at udtørre skimmelen så det ikke spreder sig. Men i de fleste tilfælde er det bedre at kassere partierne og få andre læggekartofler købt ind. Derfor kom ud og se på jeres læggekartofler om der er sygdomme i dem som knoldskimmel, sortben eller fusarium og få taget en beslutning om det er noget der er værd at gemme på til foråret eller om det skal til afsted til mel nu.
Status på at få læggekartofler fra KMC, er at man bliver skrevet på venteliste, da der umiddelbart er udsolgt af de læggekartofler der foreløbigt er tilrådighed. Dog vurderes det at der er lidt flere læggekartofler på lager rundt omkring hos både læggekartoffel avlere og af egen opformering. Hvorfor nogle vil afbestille læggekartofler, der er bestilt for en ”sikkerheds skyld” i tilfælde af dårlig avl, udbredte lagerproblemer eller en udvidelse af arealet der ikke bliver realiseret. Derfor forventes det at det hele nok skal flaske sig når vi kommer til foråret, så der er læggekartofler nok til alle.
Opfordringen herfra hvis man har et behov for læggekartofler, er at man tager fat i KMC og kommer på venteliste, så man bliver prioriteret når der dukker noget op.
En gang årligt samles alle kartoffelrådgiver og konsulenter fra hele kartoffelbranchen til kartoffelworkshop hos SEGES i Aarhus. Formålet er at dele den nye viden der bliver skabt i landsforsøgende samt hente nye viden hjem fra udlandet til inspiration i rådgivningen. Her kommer nogle highlights fra de mest aktuelle emner:
Dr. Ashleigh Holmes – forsker fra James Hutton Institute i Skotland havde et indlæg om sortben med særlig fokus på smitteveje. Tidligere har fokus været på at smitten sker ved kontakt fra inficerede læggekartofler til sunde læggekartofler. Primært fra lager og gennem inficerede maskiner. Men forskningen fra Skotland viser at både fritlevende nematoder og forskellige insekter kan flytte smitten. Deres forsøg viste at Nethuse over de første generationer af præbasis-læggekartofler gav en reduktion i forekomsten af sortben i de efterfølgende generationer. Hvilket tilskrives minimeringen af insektsmitte.
Forskellige arter af efterafgrøder blev også testet for deres evne til at være vært for sortben. Olieræddiker, vikke og honningurt, lå på niveau med kartofler i modtagelighed mens havre var en dårligere vært for sortben. Så den menes at kunne have en reducerede effekt, på det sortben der eventuelt kan overleve i jorden.
Bakteriofager der er virus der kan slå bakterier ihjel, blev også fremhævet som en mulig bekæmpelsesmetode. Der er virksomheder i England (APS Biocontrol) der har arbejdet med at lave et produkt (BiolysePB) med bakteriofager specifikt til sortben bakterier der kan bruges forebyggende i præbasis avl i de mest følsomme sorter.
Figur 1 Graf der viser de faktorer der sandsynlighedsmæssigt forårsager sortben i kartofler.
Stefan Hansson fra Lyckeby der er de svenske stivelsesfabriker, havde et indlæg omkring de mest spændende forsøg de havde lavet derovre i det forgangne år.
De har arbejdet med efterafgrøder og effekten på udbyttet i kartofler året efter. Her var fokus særligt på udsædsmængde og gødskning af efterafgrøden i efteråret for at få den til at blive til noget. Resultatet uden efterafgrøder var omkring 600 tdr – mens effekten af efterafgrøder gav et merudbytte på 50 og 80 tdr kartofler! Særligt dobbelt udsædsmængde og tilførsel af 50 kg N til efterafgrøden har givet mellem 70-80 tdr knolde ekstra.
Ellers har de også arbejdet med vandingsstrategier hvis man har en begrænset mængde vand på kun 100 mm pr ha til rådighed.
Tabel 1 viser vandingsstrategierne.
Konklusionen blev at det bedste udbytte blev nået når vandet blev fordelt ligeligt gennem sæsonen. Det blev også særligt fremhævet at stivelseskartofler ikke må mangle vand i knoldfyldingsperioden i juli og august. Derfor blev de højeste udbytter også opnået i de 2 strategier hvor der blev tilført vand i august.
Derudover har de også set på hvilke sorter der klarer sig bedst under uvandede forhold og her er det ikke overraskende Kuras der blev bedst, se Tabel 2:
Flere af indlæggende fra workshoppen bliver desuden gentaget på Kartoffelkongressen i Vingsted centeret den 23. januar – se mere sidst i dette Kartoffelnyt.
Om kort tid skal bestillinger af læggekartofler der skal bruges til egen opformering og brugsavl i 2026 falde.
Så er spørgsmålet hvilke sorter man skal vælge? Vi har oplistet de sikre sorter vi vil anbefale. Samt nogle nye stjerner man bør have i kikkerten til fremtidens stivelsesavl og eventuelt overveje at tage med ind som test på et mindre areal hvis man er nysgerrig.
Allstar eller Avenue eller Ardeche – tidlig
Ydun – direkte levering fra marken
Kuras – lager
Kommentar: Udgangspunktet i de sunde sædskifter med vanding hvis man vil have en sikker produktion men minimale problemer med sortben og virus i egen opformering. OBS punkter er skimmel i Allstar der skal have en tidlig intensiv behandling i tilvækstfasen. Som udgangspunkt 1/3 af hver sort. Avenue kan også bruges til tidlig levering i sunde sædskifter, men den er udfordrende at lave som læggekartofler grundet stor følsomhed overfor bakterier. Ardeche er en tidlig skimmelresistent sort – OBS på at den er meget spirevillig så den skal helst på kølelager.
Luneba – tidlig
Nofy eller Kuras – direkte levering
Kuras – lager
Kommentar: Kuras er den absolut mest sikre på arealer uden vanding. Nofy egner sig også rigtig godt, hvis man vil prøve en skimmelresistent sort. Ellers kan man på lave arealer der skal tidligt op til de første leveringer, bruge Luneba der også har en god varme og tørke tolerance.
Stratos eller Seresta – tidlig levering
Saprodi eller Sarion – direkte levering
Avarna – lager
Kommentar: Til tidlig levering hvor der er nematode problemer er Stratos et godt valg. Har man desuden problemer med brok, så kan Seresta her bruges i stedet. Hver opmærksom på at Seresta har dårlig tolerance overfor nematoder, så det er ikke til rådigt at bruge den til at rydde op, medmindre man vil gøre det nemt for chaufføren på frakørselsvognen. Desuden er Seresta meget følsom overfor vandmangel, så den skal placeres på arealer der kan vandes optimalt. Allstar har desuden en god brok resistens, dog ikke noget særligt på nematoder.
Saprodi og Sarion er sene sorter til direkte levering, der kan bruges hvor der er problemer med både nematoder og brok. OBS på kvalitet af læggekartofler da de er tynd skindede og modtagelig overfor sortben.
Ydun har desuden god resistens overfor nematoder og må bruges på arealer med restriktioner, men tolerancen er ikke god, så den skal ikke bruges til at rydde op.
Avarna kan bruges til lagring og har fuld resistens på både nematoder og brok OBS på at Avarna skal ned i kvælstofmængde for at forhindre at væksten går i top.
Scoop – højt udbytte + måske lageregnet
Scoop er en nyere stivelsessort fra hollandske Sloots, og er udvalgt i samarbejde med KMC. En sen stivelsessort, som afmodner langsomt, og giver et udbytte af runde knolde over middel, og sammen med en høj stivelsesprocent på 24-26 pct., giver den et flot stivelsesudbytte. De foreløbige erfaringer er et lav til middel kvælstofbehov, og der skal særligt være fokus på sortens sildighed på de bedre jordtyper. Scoop sætter mange knolde, og det forventes at sorten har en evne til at kompensere for en større læggeafstand. Sorter har et robust udtryk, og angribes langsomt og sent af bladplet og andre sekundære sygdomme. Scoop har en god resistens på topskimmel, mens egenskaberne på knoldskimmel ikke er fuldt ud kendt. Scoop ser ud til at være spiretræg, men det er usikkert om den egner sig til lagring med baggrund i den høje stivelsesprocent.
Som udgangspunkt anbefales Scoop til direkte levering i den sidste del af sæsonen.
Janick – skimmelresistens rød sort til sen levering
Janick er en nyere sen stivelsessort, som afmodner langsomt, og giver et stort udbytte af røde runde knolde, og sammen med en høj stivelsesprocent på 22-23 pct., giver den et flot stivelsesudbytte. De foreløbige erfaringer er et middelhøjt kvælstofbehov, og der skal særligt være fokus på sortens sildighed på de bedre jordtyper. Janick sætter forholdsvis få knolde, så det forventes at sorten har en mindre evne til at kompensere for en større læggeafstand. Sorter har et robust udtryk, men har en tendens til at blive angrebet af bladplet. Janick har en stærk resistens på topskimmel, mens egenskaberne på knoldskimmel ikke er fuldt ud kendt, men ser ud til at være mere modtagelig. Har resistens mod nematoder af typen Ro1 og 4, men utilstrækkelig resistens mod Ro2,3 og Pa-typerne, og har ingen brokresistens. Janick er mere spirevillig, og sammen med knoldskimmel ser den ikke ud til at egne sig til langtidslagring.
Som udgangspunkt anbefales Janick til direkte levering i den sidste del af sæsonen.
Jubilat – ny tidlig sort
En nyere middeltidlig sort, med en tidlig vækstrytme, hvilket gør sorten velegnet til direkte levering i den første del af sæsonen. Jubilat giver et stort knoldudbytte tidligt på sæsonen, med en middel stivelsesprocent typisk omkring 19-20%, og har en fin oval og glat knoldform. Der er dog endnu kun sparsomme dyrknings- og lagererfaringer med Jubilat. Sorten har en almindelig skimmelresistens, og skal derfor behandles efter den normale skimmelresistensstrategi. Har lav modtagelighed for virus Y, samt fuld resistens mod nematoder af typen Ro1-4 og kartoffelbrok af typen 1.
Jubilat skal bruges til den tidlige direkte levering og er umiddelbart mindre egnet til lagring.
Vil man læse mere om de enkelte sorter, så kan vi anbefale at man går ind under sortsinfo på avlerinfo: https://www.avlerinfo.dk/sortsinfo
Kom til Danske Kartoflers Kartoffelkongres på Vingsted Centret torsdag den 23. januar 2025.
Formiddagens generalforsamling gennemføres i henhold til vedtægterne og indeholder blandt andet formandens beretning, fremlæggelse af regnskab og valg til bestyrelsen.
Under Danske Kartofler generalforsamling har unge og medarbejdere mulighed for at deltage i et særskilt medarbejderprogram, der skræddersyet til dem. Programmet er lavet i samarbejde med Landboungdom og indeholder tre indlæg om bl.a., hvordan det er at være nyuddannet landmand i kartoffelbranchen.
Eftermiddagens program indeholder i alt 13 spændende indlæg fordelt på to parallelle spor, hvor det er muligt at skifte spor afhængig af interesse. Det ene spor omhandler primært emner omkring dyrkning, og det andet spor fokuserer på afsætning.
På dyrkningssporet får du:
På afsætningssporet får du:
Vil du være udstiller på Kartoffeltorvet?
Ønsker du en stand på Kartoffeltorvet, så se mere her.
Valg til bestyrelse på generalforsamling - HUSK DER ER VALG
Som avlermedlem er du stemmeberettiget til valg af avlermedlemmer til bestyrelsen.
Tryk her for tilmelding.
8.30 |
Velkomst |
8.45 |
Indlæg ved Planteavlskonsulent Jannie Rendbæk Sørensen. Vi er kommet godt ud af sæsonen 2024 på trods af flere udfordringer. Hvad lærte vi af sidste års sæson? Hvordan kommer vi bedst muligt i gang med 2025? Etablering, læggekartoflernes kondition – hvor får vi størst effekt af vores handlinger? |
9.15 |
Rundstykker og kaffe |
9.45 |
Indlæg ved Jesper Kjelde, Sagro, Den Landsdækkende Kartoffelrådgivning. Jesper vil fortælle om, hvad der er nyt inden for biogasgylle og fiber til kartofler, mikronæringsstoffer m.m. |
10.15 |
Indlæg ved Planteavlskonsulent Pia Mai Thorshauge. Pia vil give en opdatering på skimmel. Hvordan kom vi ud af 2024, og hvordan vi kommer godt igennem 2025. |
10.45 |
15 min. Pause |
11.00 |
Indlæg fra Peter Klemmensen, Nordisk Alkali. Peter vil opdatere jer på nedvisning. Udfordringerne herved og hvordan vi får denne opgave udført mest effektivt. |
11.30 |
Indlæg ved Malthe Nybo Andersen fra Seges. Malthe vil snakke om kartofler og klima, men ikke på den trælse måde. Hvor kan vi lave indsatser effektivt? Hvad kan udnyttes? Hvad er op og ned på kartofler og klima? |
12.00 |
Diskussion og afrunding |
12.20 |
Frokost |
Tilmelding
Tilmelding til via formular nedenfor eller på tlf. 96242424.
Ved spørgsmål kontakt:
Janni Damm Bager
Tlf. 963511150 eller mail jdb@agillix.dk
Eller
Karina Bondeven Lundmose
Tlf. 9624 2565 eller mail klu@agillix.dk
Adresse
Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev
Pris
300 kr. + moms pr. person
Tryk her for tilmelding.
Sæt kryds i kalendere til Aftenkongres 20. januar i Billund og 22. januar i Aulum.