KartoffelNyt nr. 5

Tekst: Adam Z. K. Jensen, SAGRO

Aktuelt fra marken

Jordtemperaturen den kommende uge ser ud til at blive stigende, så der er mulighed for at forårsarbejdet så småt begynder på de sandede boniteter, hvis det forbliver tørt.

I landskabet er de første tidlige spisekartofler lagt og udkørsel af protamylasse er så småt begyndt på det høje afdrænede sandjord. Mens de certificerede avlere har sorteret læggekartoflerne en god måneds tid nu, begynder brugsavlerne nu at sortere de første partier af egne læggekartofler.

Figur 1 Jordtemperatur ved Herning.

Figur 2 Jordtemperatur ved Toftlund.

Godkendelse af flydende ammoniak

Anvendelse af flydende ammoniak til gødskning af landbrugsafgrøder er nu blevet sikkert anvist af en arbejdsgruppe i DAKOFO – dog med betydelige begrænsninger på den maksimale dosering i forhold til nedfældningsdybde.

Tabel 1 viser maksimal dosering i forhold til nedfældningsdybden. 

Det er brugeren, der har ansvaret for at overholde ovenstående anvendelseskriterier af ammoniakken.

Leverandøren af ammoniakken vil overdrage en erklæring til brugeren, hvoraf tilladelsen fremgår.

De nærmere retningslinjer omkring hvorledes denne dokumentation skal fremgå er endnu ikke udmeldt og vil først fremkomme når der bliver udarbejdet en vejledning.

Bejdsning

Gennemsnittet af de bejdseforsøg som er udført siden 1984 og frem, har vist et merudbytte på 3-4 % for bejdsning i stivelseskartofler. Alle som kan, bør bejdse kartoflerne. Ved avl af spisekartofler hvor kvalitet er lige så vigtigt som udbyttet, er bejdsning en nødvendighed, så frasorteringen pga. deformiteter såsom revner og skæve knolde kan holdes på et minimum.

Der er to muligheder for at anvende af bejdsemidler på læggekartofler: Et bejdseanlæg på læggeren eller rullebordsbejdsning.

Et bejdseanlæg på læggeren vil være den fortrukne løsning for de fleste (husk at der er krav om syn af bejdseanlæg hver 3. år).

Rullebordsbejdsning kan medføre en ekstra håndtering af lægge materialet. Her er der krav til egnede anlæg og arbejdsmiljø. Derudover er der en forhøjet risiko for spredning af bakteriesygdomme, hvorfor denne løsning er bedst til avlere som forstår vigtigheden af hygiejne og korrekt håndtering.

Nordisk Alkali har i samarbejde med AKK udført test af vandmængde, tryk og dyser i forbindelse med bejdsning under lægning. Konklusionen i dette tilfælde var at der skal skulle bruges en vandmængde på min. 90 l/ha og min. 3 bars tryk på de dyser som blev anvendt.

Anvendes dyser som fra fabrikanten f.eks. angiver et minimums arbejdstryk på 3 bar, er det vigtigt at følge dette for at undgå tilstopning og få ordentlig dækning.

Vi har før anbefalet fladsprededyser af hensyn til afdrift og tilstopning, men sammenligning af runddyser og fladsprededyser viser, at runddyserne sikrer den bedste dækning, f.eks. en Lechler TR 80-01 eller TR 80-02. Under læggearbejdet er det vigtigt at have en rutine med tjek af dyserne, så kørsel med tilstopning kan minimeres.

Omrøringskapacitet skal være 6 % af tankens kapacitet. Er der erfaring for bundfældning af bejdsemidlet, bør tanken og slangernes tømmes og skylles, efter afsluttet lægning.

Bejdseforsøg

Nedenfor ses tabel med et udpluk af sidste 4 års bejdseforsøg, udført i stivelseskartofler, med forskellige kombinationer af det biologiske produkt Serenade (bacillus amyloliquefaciens QST 713) og Rizolex. Maxim har i denne periode været afprøvet i 3 år, og vil effektmæssigt være på niveau med Rizolex mod rodfiltsvamp (rhizoctonia solani).

Resultaterne er opdelt i henholdsvis Arnborg og Dronninglund. Tabellen viser en tendens til et bedre, ikke sikkert signifikant merudbytte, hvis halv dosis Serenade (2,5 l/ha) blandes med halv dosis af Rizolex (0,375 l/ha) i Dronninglund, mens tendensen i Arnborg viser et bedre, ikke sikkert signifikant merudbytte ved anvendelse af normaldosering Rizolex.

Tabel 2 viser forsøgene fra 2020-2023.

Forsøgene i Dronninglund er placeret på bedre bonitet med 3 kartoffelfrie år, mens forsøgene i Arnborg er placeret på lettere bonitet med kun 2 kartoffelfrie år – forskellen i forsøgsresultaterne anslås at være et tegn på et højere smittetryk af rodfiltsvamp i Arnborg.

Forsøgene i Dronninglund indikere at behandlingen med Serenade virker vækstfremmende, idet Serenade ikke giver en direkte reduktion i rodfiltsvampangreb. Tidligere forsøg indikerer også effekt på black dot og bedre skindfinish.

Undersøgelser fra bl.a. AKV viser at Serenade bidrager med øget vitalitet i knoldene, hvorved lægge materialet er stærkere, den såkaldte carry-over effekt. Bakterien vil være at finde i knoldene året efter behandling, hvorved den er at finde omkring rodmassen – undersøgelser fra Bayer viser en større rodmasse samt et højere næringsindhold, især af Fe og Ca i knoldene.

Der er ikke klar dokumentation for hvilke forhold som skal være til stede, for at anvende en given kombination af henholdsvis Maxim, Rizolex og Serenade, idet rodfiltsvamp er en kompleks sygdom. Det er umuligt at forudsige om rhizoctonia først begrænser udbyttepotentialet. Det skal nævnes, at iblanding af Serenade bidrager til mindre anvendelse af planteværn og bidrager med øvrige effekter som har positiv indflydelse på udbyttet.

Anbefaling til sæson 2024

Læggekartoflerne behandles med halv dosis Rizolex/Maxim iblandet halv dosis Serenade som følge af carry-over effekten.

Stivelseskartofler på trængte sædskifter med kendskab til stort smittetryk af rodfiltsvamp behandles med fuld dosis Rizolex/Maxim, mens der i bedre sædskifter anvendes halv dosis Rizolex/Maxim og halv dosis Serenade.

Spisekartofler behandles med halv dosis Maxim iblandet halv dosis Serenade.

Tabel 3 viser prissætning samt normal dosering for tilgængelige bejdsemidler.

Veje- samt spireprøve af læggekartoffelpartier

Det er en god forberedelse ved at udtage en veje- og spireprøve på de enkelte partier. Dette giver et godt et overblik over de mængder af læggekartofler som er til rådighed.

Der udtages 100 knolde af hvert parti som vejes. Er vægten af 100 knolde = 6.000 g (= 60 gram pr. knold), bruges 27 hkg læggemateriale pr. ha ved 45.000 planter pr. ha (svarer til en læggeafstand på 30 cm ved 75 cm rækkeafstand). Som oftest bruges lidt mere end de teoretiske beregninger.

Ved en spireprøve lægges et antal knolde på et mørkt og lunt sted ved 15-20 °C for at se hvor langt tid der går, før de får spireøjne. Hvis det går meget hurtigt, er kartoflerne fysiologisk ældre, og man skal passe på med at tage dem ud for tidligt. Hvis der går længere tid, er de fysiologisk unge, kan det være en fordel at de står lunt eller de forvarmes inden lægning. 

Forvarmning af læggekartofler

Forud for lægning er forvarmning en fordel, da det bidrager til en hurtigere og mere ensartet fremspiring, f.eks. kan varmestød med fordel praktiseres ved at hæve temperaturen til 17-20 °C i 1-2 dage. Ved metoden skal kartoflerne tempereres et døgns tid eller to, således de ikke får et kuldechok i forbindelse med lægning, f.eks. ved at sætte dem under halvtag eller i maskinhuset. Metoden kan muligvis ikke praktiseres i alt opformeringsmaterialet pga. de store mængder, men brug det ved spiretræge sorter såsom Kuras, Avarna, Verdi eller Sava.

Indkøbte læggekartofler

Udleveringen af certificerede læggekartofler er begyndt. Det er vigtigt at kontrollere de modtagne læggekartofler og opbevare dem omhyggeligt frem til lægning.

For at sikre retten til reklamation skal læggekartoflerne kontrolleres inden aflæsning, hvis de er modtaget løst, og indenfor 14 dage hvis de er i storsække. Når først kartoflerne er lagt, og der ses dårlig fremspiring, er det oftest for sent at gøre reklamation. Der skal kontrolleres for råd, fugt, fasthed, beskadigelser, spirer (maksimalt 3 mm), rodfiltsvamp og evt. størrelse. Reklamation skal rettes mod læggekartoffelfirmaet.

Tabel 4 Højeste indhold af skadegørere i en storsæk (1.000 kg)

Læggekartofler der modtages nu, og som skal lægges i april måned, bør omlæsses i kasser eller opbevares løst med eventuel halmtildækning. Kartoflerne opbevares tørt, køligt og frostfrit (5-8 °C), indtil de skal gøres klar til lægning. Kartoflerne bør ikke opbevares i storsække. Mistænkelige partier bør undersøges med en spireprøve. Der udtages omkring 20 knolde, som opbevares ved 20 °C. Efter ca. 7 dage bør knoldene have påbegyndt spiring.