Udgivet d. 25-03-2024
Dagtemperaturen forbliver forsat under eller omkring de 10 grader, så forårets lune lader vente på sig. Regnen hænger desværre også ved og dette sammen med høj grundvandsstand bevirker at rigtig mange af arealerne endnu ikke kan blive tjenlig til jordbearbejdning, så det kniber med at der for alvor kommer gang i markarbejdet.
Figur 1 Jordtemperatur ved Dronninglund.
Figur 2 Jordtemperatur ved Toftlund.
Ovenstående udvikling af jordtemperaturen måles i et græsdækket areal i 10 cm’s dybde. Jordtemperaturen i en velafdrænet og jordbearbejdet jord er nogle grader varmere om dagen og tilsvarende koldere om natten.
Husk at få udfyldt og dannet et indsendt IPM-skema til Miljøstyrelsen i din E-boks. Fristen er i år udskudt til den 4. april. Skemaet består af 14 spørgsmål omkring 8 IPM-principper der omhandler sædskifte, dyrkningsmetoder, resistens, minimere spredning af skadegører og beskyttelse af nytteorganismer mm. Herefter opnås point efter besvarelserne. Der er ikke noget krav om et antal minimum point, det skal blot udfyldes. Dog har Miljøstyrelsen hjemmel til at fremsende en bøde i tilfælde af manglende udfyldelse.
Udviklingen har gennem nogle år været at mere jord tilberedes med dybdeharve og mindre jord bliver pløjet forud for kartoflerne.
Fordele ved dybdeharven er at jorden løsnes dybere og at der efterlades mere struktur og organisk materiale i overfladen, hvilket minimerer sandflugt. Ulempen er at jorden skal være ordentlig afdrænet før start og at dybdeharvet ikke varmer jorden i samme grad som ploven. I kolde eller våde perioder af foråret vil ploven hurtigere varme og tørre jorden, hvilket efterfølgende kan give kartoflerne en hurtigere vækststart.
Ved dybdeharvning bør stort tokimbladet- og græsukrudt bekæmpes 2-7 dage inden med 700-1100 gram glyphosat pr. ha, da ukrudtet ellers kan give ukrudtsudfordringer senere i markerne.
Jordtilberedningen skal ved både plov og dybdeharve efterlade jorden tilstrækkelig løs, da kartoflernes rodnet er øverligt og har en ringe gennemtrængningsevne. Konsekvenser ved ikke tilstrækkelig bearbejdning er dårlig vand- og næringsstofforsyning for planterne og dermed lavere udbytte.
Vores anbefaling om lægning er at begynde ved stigende jordtemperatur (6-8 grader) eller omkring 1. april når jorden er tjenlig og kartoflerne er påbegyndt spiring. Det er afgørende at læggepartierne er robuste og sunde sorter ved tidlig lægning. Partier med forekomst af sygdomme af fusarium eller bakterier bør afvente til en varmere periode.
Er der kendskab til tidligere års angreb af eller forekomst af fritlevende nematoder på arealer, bør lægningen også udskydes til en varmere periode, da det er vigtigt her at kartofler kommer godt og hurtigt i vækst fra start.
Fortsætter vejret over i en mere stabil vejrperiode kan spirevillige sorter som fx Ydun, Stratos, Oleva m.fl. lægges i velafdrænet jord når jorden bliver tjenlig til lægning.
Læggedybden bør være lige i jordoverfladen hvis jorden udjævnes eller i 10-12 cm’s dybde fra overkanten af kammen. Småfaldne kartofler bør lægges lidt mere øverligt.
På arealer med mistanke eller forventninger om angreb af fritlevende nematoder bør læggedybde også være lidt mere øverligt for at minimere angreb i fremspiringsfasen.
Vurder altid læggematerialet grundigt og tjek at knoldene er påbegyndt spiring inden lægning. Dette vil især gælde for de spiretræge sorter. Her kan et varmestød sætte gang i forspiringen, alternativt kan partiet sættes et lunt sted som beskrevet i det tidligere nummer af KartoffelNyt. (Link til det)
Det er vigtigt at holde god hygiejne når lægningen af opformeringsmaterialet skal foretages. Det vil sige rene og gerne desinficeret vogne, kasser, grebe, lægger mv. når knoldene håndteres. Især hvis læggeren tidligere har lagt andre partier, hvor der kan have været forekomst af sortben, phoma, blødråd eller fusarium.
Tabel 1 Viser nedenstående liste viser midler, som har dokumenteret effekt overfor bakterier, svampe og virus ved påføring på udstyr til lægning og opbevaring. Midlerne virker bedst ved 20-24 grader. Udstyret skal være rengjort og tørt inden påføring.
Plantetallet i opformeringsmarkerne bør ligge omkring 65.000 planter/ha eller en læggeafstand på 18-22 cm ved 75 cm rækkeafstand for at opnå ensartede knolde.
Sorter der har tilbøjelighed til at sætte få knolde reduceres læggeafstande med ca. 10 % (Sava, Seresta, Stratos) og omvendt ved sorter, der erfaringsmæssigt sætter mange knolde (Avarna, Ydun, Verdi).
I stivelsesproduktionen er det vigtigt at gøre sig nogle tanker om forventet høsttidspunkt på de forskellige marker allerede nu, selvom vi ikke kender sæsonens vækstvilkår. Særligt for avlere der er udfordret med ikke at have tilstrækkelige mængder af læggemateriale.
Som nævnt i sidste nummer er det vigtigt at vurdere mængden af sine læggekartofler ud en vejeprøve.
Ved et tidlig høsttidspunkt eller er der på marken er et trængt sædskifte eller ofte forekomst af tidlig afmodning/ PED bør plantetallet være på 48.000 planter pr. ha eller 28 cm knoldafstand ved 75 cm rækkeafstand. Dette har vist sig gennem årene at give det højeste nettoudbytte.
Ved forventet sen høsttidspunkt (oktober) viser tidligere års forsøg at plantetallet kan reduceres til 31.000 plante pr. ha eller 43 cm knoldafstand ved 75 cm rækkeafstand uden at nettoøkonomien forringes.
Vær meget opmærksom på at forudsætningerne for disse forhold er gennemført forsøgsmæssigt ved sundt og ensartet læggemateriale.
Er opgaven at få partierne af læggematerialet til at strække sig skal dette således gøres med sundt lægge materiale på marker med forventet lang vækstsæson eller med de sorter, der afsætter medium til højt antal knolde.
Tabel 2 viser en oversigt med pulver- og stivelsessorternes egenskaber omkring spirevillighed og evne til at danne knolde.
Lægning af marker med pulver- og chipssorter tilstræbes med et plantetal på 40-45.000 knolde pr. ha svarende til en læggeafstand 30-33 cm knoldafstand ved 75 cm rækkeafstand. Da Verdi normalt vis afsætter et medium til højt antal knolde kan læggeafstand øges lidt.
Lægning af spisekartofler bør afvente til jorden er varmere, da de fleste spisesorter er mindre robuste end mel-, chips- og pulver-sorterne. Småfaldne partier og de mere varmekrævende sorter lægges lidt mere øverligt.
Læggeafstanden i spisesorterne gøres ud fra hvilken afsætningsform der er valgt fx under 40 mm, 40-60 mm eller og 60 mm.
Ved flest knolde under 40 mm tilstræbes et meget højt plantetal på 80-90.000 knolde pr. ha. svarende til en læggeafstand på 15-17 cm ved 75 cm rækkeafstand.
Ved salgsknolde på 40-60 mm tilstræbes et plantetal på 45-55.000 knolde pr. ha svarende til 24-28 cm knold afstand ved 75 cm rækkeafstand
Ved salgsknolde på over 60 mm tilstræbes et plantetal på 40-45.000 knolde pr. ha svarende til 29-33 cm knoldafstand ved 75 cm rækkeafstand.
Overskæring af læggekartofler kan være et alternativ til at øge mængden af læggemateriale.
Forudsætningerne for dette er muligheden for at tilgå udstyr med skæring og desinfektion. Der rådes dog kun over en maskine i Danmark og den er i Brønderslev området.
Overskæring af læggekartofler kræver et læggeparti som er sundt og storfaldent (55-65 mm) læggemateriale samt mulighed for efterfølgende tørring og tilsætning af foderkridt for at forhindre infektioner i sårfladen.
16 forsøgsserier i perioden 2010-2013 viste langsommere fremspiring af overskårne læggekartofler og et lidt mindre merudbytte (2 hkg stivelse) i forhold til at lægge hele læggekartofler. Omkostningen til overskæring blev dengang sat til 15 kr. pr. hkg.
Det tilrådes også at bejdse de overskårne knolde enten før eller ved lægning, da tidligere års forsøg har vist positiv effekt.