KartoffelNyt nr. 7

Tekst: Klaus Beck-Hunderup, SAGRO

Aktuelt i marken

Regn, regn, regn - de sidste to ugers nedbør har gjort at mange marker der ellers så småt igen var begyndt at blive farbar efter den tørre start på marts, igen er blevet meget våde og bløde! Der er ikke så meget at gøre ved det andet end at vente på at vandet trækker væk og jorden tørrer op. Så udnyt tiden til at få alle øvrige opgaver gjort færdig og få set-uppet klar, så det hele kører på skinner når det for alvor går løs. Lufttemperaturerne har ellers været høje, det samme har jordtemperaturen og de første er så småt begyndt at lægge de første stivelseskartofler på høj afdrænet jord. Der vil fortsat gå noget tid før de lavere og tungere arealer er farbar og vores opfordring skal være at undgå at komme for tidligt ud før jorden er tjenlig med dybdeharver, bedplove og strenglæggere. Det betaler sig sjældent i det lange løb at få underjorden unødvendigt trykket for at få kartoflerne lagt tidligt, vent til den er afdrænet og tjenlig så har kartoffelrødderne de bedste forudsætninger for at gå i ”dybden” hvor de skal hente vand og næringsstoffer.

Den store joker bliver selvfølgelig læggekartoflerne. Der er rigtig mange kartofler der allerede nu er på det optimale tidspunkter for lægning med spire på 2-4 mm. Hvis de skal vente yderligere 2-3 uger før de kommer i jorden, kan spirene blive så store at det kan blive nødvendig at afspire dem inden. Vurdere kartoflerne nøje i den kommende tid og hvis man allerede nu har kartofler med lange spire kan det være en fordel at afspire dem nu, således at de kan lukke såret af og lave nye spireøjne før de skal i jorden

Hver også særlig opmærksom på sorter der dårligt tåler afspiring herunder Stratos og Seresta. Hver påpasselig med at holde dem afkølet lidt endnu, også giv dem et varmestød 3-4 dage før de skal i jorden så de bliver opvarmet og klar.

Udbyttetab ved sen lægning

De fleste år falder det mest optimale læggetidspunkt i perioden mellem 10. - 20. april. Der er dog i perioden 1992 – 1994 udført forsøg, som viser, at selv om vi kommer hen omkring 1. maj er der netop i disse forsøg ikke sket et udbytte tab. Forsøgene viser også, at der er en meget stor årsvariation i det optimale læggetidspunkt; afhængig af jordtemperaturen på læggetidspunktet men især også af den efterfølgende vækstsæson. Forsøgene med de forskellige læggetidspunkter viste som gennemsnit, at kartofler lagt efter d. 14. maj tabte 40 hkg/ha i udbytte; et tab på ca. 10 % i forhold til kartofler lagt på optimalt tidspunkt. Så selv om vi nærmer os d. 1. maj er der fortsat gode muligheder for at opnå et godt udbytte.

Tabel 1 Viser forsøgsresultaterne fra 1992-1994 for udbytte og merudbytte.

Vandingstilladelser og krydsoverensstemmelse

Selvom det med det vejr vi har haft den seneste tid, ikke er mange tanker på markvanding, er det stadigt vigtigt at din vandingstilladelse er gyldig. 

En gyldig vandindvindingstilladelse indgår i krydsoverensstemmelseskontrol, og det kan medføre træk i støtten.

Hvis der er søgt om højere kvælstofkvote på baggrund af markvanding, og gødningsregnskabet bliver trukket ud til kontrol, er der krav om, at der indsendes dokumentation for gyldig vandingstilladelse. Hvis vandingstilladelsen ikke er gyldig, vil kvælstofkvoten blive nedskrevet, og det kan medføre en overgødskningssag.

Hvor det tidligere var nok at have søgt vandingstilladelse har Landbrugsstyrelsen nu meldt ud, at det ikke er nok ved en kontrol, der skal foreligge en gyldig vandingstilladelse.

Så hvis din vandingstilladelse er udløbet eller snart udløber, er det nu, du skal søge om ny vandingstilladelse.

Har du brug for hjælp i forbindelse med ansøgning om eller fornyelse af vandingstilladelsen så tøv ikke med at kontakte din planteavlsrådgiver der kan guide jer videre til medarbejdere i de enkelte rådgivningshuse der kan hjælpe jer med dette.

Når du søger om tilskud til stivelseskartofler

Som de fleste nok er bekendt med, så er det i forbindelse med ansøgning om landbrugsstøtte muligt at søge ekstra tilskud til marker med stivelseskartofler. Dog er det en forudsætning at man dyrker en af Landbrugsstyrelsen godkendt stivelsessort for at få tilskuddet. De fleste gængse stivelsessorter er med på listen, se vedhæftede dokument her under. Men skulle man dyrke en sort til stivelsesproduktion der ikke er med, så skal der laves en leveringsaftale med aftager (melfabrikkerne) hvor sorten påføres, der kan fremvises ved kontrol

Kontakt derfor din fabrik hvis du dyrker andre sorter, end dem der er på listen.

Sprøjteteknik  

Sprøjteteknikken er vigtig for at udnyttelsen af plantebeskyttelsesmidlerne i kartoflerne bliver mest optimal. Der er rigtig meget ny teknik der gør sin entre i disse år derunder PWM (Pulse Width Modulation) også kaldet pulserende dyser. PWM virke lidt forenklet ved dysen åbne og lukker meget hurtigt (10-100 gange i sekundet) hvorved dråbestørrelsen kan styres meget nøjagtigt på dyseniveau. Dette giver gode muligheder for sektionsafluk på dyseniveau, variabel dosering, spotsprøjtning og kurvekontrol. Af de øvrige sprøjtetyper kan de groft deles op i tre typer:

• Luftsprøjter (Danfoil)
• Luft assisterede sprøjter (Hardi Twin, Kyndstoft og Dammann D-A-S)
• Traditionelle Hydrauliske sprøjter (Horsch, Amazone, Hardi, med flere)

Gennem årende har der været lavet flere test/forsøg hvor de forskellige sprøjtetyper er blevet sammenlignet for at se effekten i forhold til beskyttelse overfor kartoffelskimmel.

I nedenstående forsøg har man testet afsætninger af 1 L sporstof pr ha i henholdsvis top og midt af kartoffelplanten med 6 forskellige dyser/tekniker under gode sprøjteforhold.

Der er ikke den store forskel på afsætningen ved de 4 traditionelle dyser til venstre. Derimod ser det ud til at den luftassisterede sprøjte giver en bedre afsætning i toppen, mens Danfoil giver den overordnede bedste afsætning, særligt på blade længere nede i planten, hvor den udmærker sig med en dobbelt så stor afsætning.

Afsætning af midlerne er særlig vigtig når der er tale om kontaktmidler, der kun virker hvor det rammer. Særligt når vi anvender Shirlan så bliver afsætningen ekstra vigtig, da det er et noget svagere middel, som kræver en ordentlig inddækning for at have en nogenlunde effekt.

Der er ligeledes lavet forsøg hvor afsætningen er testet under dårligere sprøjteforhold med mere vind.

Her var resultatet at fladsprededyser uanset vandmængde havde en væsentlig dårligere afsætning sammenlignet med kompakt luftinjektionsdyser og luftassisteret sprøjteteknik.

Her er det særligt de større dråber fra kompakt luftinjektionsdysen der er mindre vindfølsom og som derfor rammer bladet og ikke driver væk. Derudover hjælper luft også under vindfølsomme forhold, hvor luftstrømmen leder væsken ned i afgrøden, hvilket også ses ved en større afsætning i midten af planten.

Som konklusion kan det siges at der ikke er tvivl om at enten Danfoil eller luftassisterede sprøjter er det mest optimale i forhold til afsætning og afdrift, hvorfor de af den grund bør foretrækkes til skimmelsprøjtningen frem for hydrauliske sprøjter.

Har man så en ”traditionel” hydraulisk sprøjte hvilket der kan være mange årsager til (herunder en væsentlig bedre bomstyring/stabilitet i forhold til nogle af de luftassisterede/luft sprøjter, der muliggøre højere hastighed og dermed højere kapacitet) så bør man i hvertfald gå over til at bruge/kunne skifte til dyser der kan lave en større og grovere dråbestørrelse (kompakt luftinjektionsdyser eller alm. luftinjektionsdyser) således at afsætningen kan optimeres under mere blæsende forhold.

I forhold til valg af hvilket dyse man skal kører med, så er der en lang række fabrikater og dyse typer af vælge i mellem.  Vores generelle anbefalding er altid at bruge en dobbeltviftet dyse med vinkling der gør at sprøjtevæsken afsættes skråt ind på blade og stængler hvorfor de trænger længere ned og beskytter en større del af planten.

Man skal dog være opmærksom på at mange dobbeltviftet dyse for eksempel en 04 dyser blot er en dobbelt 02 dyser. Dette kan give problemer med tilstopning når der bruges pulver eller granulatprodukter der ikke er fuldstændig opløst, hvorfor der bør sættes et mindre dysefilteret i sammenlignet med hvis det var en enkelt viftet af samme størrelse

I Skotland har man i 2021 arbejdet med optimeret afsætning af plantebeskyttelsesmidler i kartofler (Skimmel og nedvisning). Man har set på 4 fire forskellige dyser der bliver fremhævet som ideelle til sprøjtning af kartofler grundet deres vinkling og dobbeltviftethed.

De fire dyser er:

Lechler IDTA 120-04C (asymmetrisk vinklet, dobbeltviftet luftinjektionsdyse med 90% afdriftsreduktion)

Syngenta 3D Ninety 05 (enkeltviftet 55° vinklet i alternering frem og tilbage med 90% afdriftsreduktion)

2 x Wilger 025 DR 110 (2 stk lowdriftdyser vinklet i dyseholder henholdsvis frem og tilbage)  

Hypro Guardian Air Twin (luftinjektionsdyse dobbeltviftet 30° vinklet - 50% afdriftsreduktion)

Figuren viser % dækning af fluorescerende væske i henholdsvis toppen, øvre midte, nedre midte og bunden af kartoffelplanten efter udsprøjtning med de 4 dyser ved en dog høj vandmængde på 400 L pr ha på en vindstille dag i september 2021.

Overordnet set er det Lechler IDTA og Syngenta 3D Ninety der klare sig bedst på afsætningen i den øverste halvdel af planten, mens også OK afsætning længere nede. Den bedste afsætning i midten af planten blev fundet med Wilgers hvor kombinationen af vinkling og mindre dråbestørrelse, har dækket planterne rigtig godt ind. Udfordringen kan være at Wilgers dysen under mere udfordrende vindforhold vil give væsentlig mere afdrift grundet den mindre dråbestørrelse, hvilket vil resultere i en væsentlig dårligere dækning.

Tryk her for at læse hele artiklen på engelsk.