KartoffelNyt nr. 4, 2017
Udgivet d. 22-02-2017
Tekst: Jannie Renbæk Sørensen, Agri Nord
Test for kartoffelcystenematoder
Vi anbefaler, at du på det areal, hvor du skal dyrke læggekartofler (egen opformering) i 2017, udtager en jordprøve til undersøgelse for kartoffelcystenematoder.
Der udtages en prøve for hver 3 ha, og en prøve består af 60 stik udtaget med et jordspyd jævnt fordelt over arealet.
I Danmark udtager Landbrugs- og Fiskeristyrelsen årligt et antal stikprøver for at kontrollere udbredelsen af nematoder. Som et gennemsnit over de sidste 3 år er der fundet nematoder i 15 % af prøverne.
Der findes to arter af kartoffelcystenematoder, henholdsvis Globodera Rostochiensis (Ro) og Globodera Pallida (Pa). Ro har de fleste sorter resistens overfor i dag. Fundene de senere år er af typen Pa, som der desværre ikke er samme antal sorter, der er resistente overfor, ligesom sorternes resistens tilsyneladende ikke er 100 %.
Undersøg læggekartoffelarealet
Læggekartofler er langt den største synder til spredning af kartoffelcystenematoder. Derfor anbefaler vi at teste arealer til læggekartofler. Har arealet ikke tidligere, eller kun en gang tidligere, været anvendt til kartoffelavl, vil det ikke være nødvendigt.
Herunder ses tabel over laboratorier, der kan udføre analyserne. Priserne er senest oplyste priser (august 2016) fra laboratorierne.
Delt tildeling af kvælstof
Der har i løbet af de seneste år været en stigende interesse for plantesaftanalyser og delt tildeling af kvælstof.
Sorternes N behov er meget forskellige, som det ses i figur 1 nedenfor. Jordtype, sædskifte, vækstsæsonens længde og gødningstype er forhold, der har stor indflydelse på, hvad den optimale kvælstoftildeling er.
Figur 1: Optimal N tildeling i 10 sorter. Kilde: Landsforsøgene 2016.
Formålet med at bruge plantesaftanalyser er at sikre, at kartoffelplanten er velforsynet med kvælstof hele vækstsæsonen og have kontrol med, at marken gror af på det rigtige tidspunkt. Som vi ved, giver for tidlig afmodning et for lavt udbytte, og for sen afmodning giver for lavt stivelsesindhold.
Der er lavet en del forsøg inden for emnet, dog med svingende resultater. På trods af det, er der gjort mange positive erfaringer i løbet af de sidste to vækstsæsoner.
Strategien er, at der tildeles 30-40 kg N mindre ved lægning end forventet behov. Bladstilkens indhold af nitrat måles 3-4 gange i sæsonen. Resultatet af målingerne medvirker til at beslutte, om der skal tildeles mere N, hvor meget og hvornår. Prøverne udtages med en uges mellemrum, med start 25 dage efter fremspiring.
I figur 2 viser kurverne, hvordan nitratindholdet i bladstilkene falder hen over vækstsæsonen ved et optimalt N niveau. Plantesaftanalyserne anvendes på den måde, at hvis målingen ligger under den optimale N kurve ved 2 målinger i træk, bør der tildeles ekstra kvælstof.
Figur 2: Nitratindhold i plantesaftprøver i forskellige sorter ved optimalt N niveau. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2016.
Plantesaftanalyser kan ikke stå alene, men skal vurderes sammen med markens vækst og erfaringer fra mark og egn.