Kaliumgødskning af kartofler

Tekst: Erik Mikkelsen, Sønderjysk Landboforening

Lægning af de første tidlige spisekartofler er allerede sket og i løbet af den næste måneds tid vil der for alvor blive taget hul på en ny kartoffelsæson, med lægning af alle typer kartofler, hvad enten det er til konsum, proces, opformering eller stivelsesproduktion. Uanset hvilken produktion af kartofler, der er tale om, bør kalitildelingen ske på baggrund af friske jordbundsanalyser udtaget samme år, som kartoflerne dyrkes. Hvis man endnu ikke har taget jordprøver forud for kartoflerne, er det ved at være sidste chance, hvis resultaterne skal være klar inden lægning.

Kalium er det af hovednæringsstofferne, som kartoflerne optager mest af. Kalium har betydning for en række væsentlige processer i planten så som indflydelse på planternes kuldetolerance samt på evnen til at regulere fordampningen og dermed tørketolerancen. Desuden har kalium afgørende betydning for stoftransporten i planten (bl.a. sukker) og dermed stor indflydelse på udbytte og kvalitet. Kalium reducerer tørstofindholdet i kartoflerne, hvilket er en fordel i spisekartofler, som dermed bliver mere kogefaste. I stivelseskartofler er lavere tørstofindhold lig med lavere stivelse og dermed dårligere afregning. Tildeling af kalium sker derfor ud fra hvilken type kartofler, der dyrkes, men bør justeres i forhold til jordtype og indhold i jorden. Desuden er udbytteniveauet afgørende. Stiger udbyttet med 100 hkg/ha, bortføres der ca. 50 kg kalium mere, og det er derfor vigtigt specielt i stivelseskartofler at tildele kalium i forhold til det forventede udbytteniveau.

 

Figur 1. Daglig optagelse af N,P,K,Ca og Mg i forhold til dage efter kartoflernes fremspiring.

Til kartofler anbefales det generelt at anvende klorfattig kaligødning af hensyn til kvaliteten og stivelsesindholdet. Som nævnt reducerer kalium indholdet af tørstof/stivelse. Ved at bruge klorfattig gødning reduceres stivelsesindholdet mindre svarende til 0,5 % pr 100 kg kalium tildelt. Fx vil anvendelsen af 200 kg klorfattig kalium til stivelseskartofler resultere i ca. 1 % mere stivelse eller et merudbytte på ca. 1.500 kr. pr ha. Selvom klorfattige gødninger er dyrere, vil merudbyttet altid være væsentligt over merprisen på gødningen.

 

Figur 2. Kalium til stivelseskartofler - 4 landsforsøg 2014-16.

 

I praksis har tildelingen af kalium til stivelseskartofler været stigende over en årrække. Begrundelsen for at øge tildelingen har været stigende udbytter og flere observationer af kaliummangel. Specielt grovsandede jorde og anstrengte sædskifter kan være udsatte. Fra 2014-16 er der udført 4 forsøg med stigende mængder kalium til stivelseskartofler (se figur 2). I 2014 blev der i et forsøg på JB1 med kalital på 5,1 fundet et optimum på 185-200 kg K/ha. I et andet forsøg på JB4 med kalital 8,5 var optimum på 100-150 kg kali. I de samme forsøg blev delt kaligødskning afprøvet. Der var ikke nogen positiv virkning ved at dele kali med 2/3 ved lægning og 1/3 ved knoldsætning.

I 2015 og 2016 er der udført tilsvarende forsøg på JB1 med kalital på 4,8 og 2,8 (se figur 2). Her var optimum i intervallet 180-220 kg K/ha. Når magnesium tildeles i forholdet 1:4 (f.eks. 40 Mg:160K), som det vil være tilfældet i patentkali, hæmmes udbyttet i forhold til hvis magnesium tildeles i forholdet 1:8 (f.eks. 20 Mg:160K), som det er tilfældet i protamylasse/K2 (se tabel 1).

I tabel 1 ses nettomerudbytterne for kaliumtildeling ved en kalipris på henholdsvis 10,60 kr./kg, som er prisen for patentkali og 4 kr./kg, som er prisen for kali i protamylasse. Som det fremgår, stiger nettomerudbyttet ved det høje kaliniveau, hvilket kan være et godt argument for at anvende lidt større mængder kali, når der anvendes protamylasse.

 

Tabel 1. Kalium og magnesium til stivelseskartofler – 2 landsforsøg 2015-16. Nettomerudbytte ved kalipris på 10,60 kr. og 4 kr./kg.

 

Effekten af protamylasse/K2 er i 2015 og 2016 sammenlignet med patentkali, mekanisk blandet 14-3-15 og samgranuleret 14-3-15. Som gennemsnit af de to forsøgsår var der kun små og ikke signifikante forskelle mellem forsøgsbehandlingerne (se figur 3). Protamylasse klarede sig således på linje med handelsgødning og det giver derfor god mening, at man som stivelsesavler anvender protamylasse, hvor det er praktisk muligt.

 

Figur 3. Effekt af forskellige gødningstyper til stivelseskartofler – 2 landsforsøg 2015-16.

 

Konklusion kaligødskning af stivelseskartofler:

• Anvend friske jordbundsanalyser
• Tildel kalium efter anbefalingerne i tabel 2 – juster efter jordtype
• Anvend klorfattig kali – gerne protamylasse
• Juster efter udbytte (+ 50 hkg = + 25 kg K)
• Pga. prisen er optimum ved brug af protamylasse 15-30 kg K højere end tabel 2.
• HUSK: Både nye og gamle forsøg viser, at den største del af merudbyttet opnås med de første 100-150 kg kali, men kalimangel kan være bekostelig.

Tabel 2. Anbefalede mængder af kalium til stivelseskartofler – udbytteniveau 500 hkg/ha 

 

 

Kalium til spisekartofler har som nævnt stor betydning for kogekvaliteten. Desuden modvirker kalium tendens til mørkfarvning efter kogning og sikrer bedre holdbarhed. Der er sortsforskelle, men tabel 3 er vejledende ved forskellige kalital. Som udgangspunkt skal man tilføre rigeligt og justere i forhold til N-tildelingen ud fra tommelfingerreglen: 1,7 kg K for hvert kg N tilført. Der anvendes generelt klorfattig kali om end forsøg har vist, at klorholdige gødninger kan anvendes. Til pulver og chipskartofler anvendes samme vejledende mængder. Her er holdbarhed vigtig, samt det at kalium er med til at sænke sukkerindholdet i knoldene. 

 

Tabel 3. Anbefalede mængder af kalium til spise, pulver og chipskartofler – udbytteniveau 450 hkg/ha

 

 

Ved dyrkning af læggekartofler er tilførsel af kalium af afgørende betydning for holdbarheden og kartoflernes følsomhed ved håndtering. Så selvom der ikke bortføres så store mængder fra en normal læggekartoffelmark, er det vigtigt ikke at tildele for lidt kali. Tabel 4 angiver vejledende mængder ved forskellige kalital og et udbytteniveau på 400 hkg/ha.

 

Tabel 4. Anbefalede mængder af kalium til læggekartofler – udbytteniveau 400 hkg/ha

 

Symptomer på kaliummangel i kartofler.

Dispensation til anvendelse af Titus WSB i kartofler

Tekst: Anette Møller Sørensen, SAGRO

 

Miljøstyrelsen har givet dispensation til besiddelse og anvendelse af Titus WSB i perioden fra den 15. marts til den 12. juli 2017, hvorefter det er ulovligt at anvende eller besidde Titus WSB.

Sideindhold

Der er givet dispensation til anvendelse af Titus WSB (reg.nr. 3-197) til ukrudtsbekæmpelse i kartofler i perioden 15. marts til den 12. juli 2017, i alt 120 dage, hvorefter der er forbud mod anvendelse og besiddelse af Titus WSB. 

Titus WSB må anvendes:

• Ved brug af max. 30 g/ha + spredeklæbemiddel
• Ikke senere end 30 dage før høst
• Ikke nærmere end 2 meter fra vandmiljøet

Jordtemperaturen som døgngennemsnit i 10 cm's dybde

Som det ses af graferne fra 3 forskellige lokaliteter, så begynder jordtemperaturen at kravle opad trods de seneste dages kulde og regn. Jordtemperaturen er forbavsende ens, uanset hvilken lokalitet den måles på, og variationen mellem forskellige lokaliteter er højest 1°C. Lige så snart temperaturen nærmer sig de 8°C, bør man overveje at påbegynde kartoffellægningen. Men det er vel at mærke, hvis jorden er tjenlig og farbar samt at kartoflerne er klar til lægning.