Lagerkartofler – luft, masser af luft

Af Gunnar Schmidt, Energi og teknikrådgiver, Byggeri og Teknik

Her sidst i oktober 2017 har våde kartofler akut behov for tørring.

For at sikre kartoflerne mod råd, skal de ventileres med luft - masser af luft. Kan luften kun tørre i beskedent omfang, fjerner luften varmen fra kartoflerne, hvilket også hjælper.

Fremgangsmåde

• Luft ventileres igennem kartoffeldyngen, hvis muligt.
• Luft ventileres hen over kartoffeldyngen.
• Sørg for at luften i rummet med kartoflerne bliver udskiftet.

Ved dynger med melkartofler i et maskinhus eller i et andet hus må luften i huset med kartoffeldyngen ubetinget udskiftes med udeluft med ventilator samtidig med, at der ventileres igennem eller hen over kartoflerne. At lade porten til huset stå åben for at udskifte luften i huset har dårlig effekt, når der kun er lidt eller ingen vind.

Undgå der opstår fugt eller kondens på kartoflerne i lagerperioden

Anskaf ventilatorkapacitet, hvis du mangler

Har du ingen-, for få- eller for små flytbare ventilatorer, så anskaf nogle, der flytter store mængder luft. Udgiften til et par ventilatorer eller 3 kan hurtigt være tjent hjem igen, særligt hvis man derved undgår at der opstår råd i de oplagrede kartofler. Forhør hos leverandører af staldventilation, Rotor, KJ Ventilation, Skov m.fl for pris.

Kan opvarmning af tørreluften ved tørring af kartofler øge hastigheden af tørringen

Opvarmning af tørreluften kan øge hastigheden af tørringen, dog skal man være yderst varsom og opmærksom på kartoflerne, hvis man begynder at sætte varme til tørreluften.

Bemærk at tørreluften til tørring af våde kartofler må opvarmes maksimalt 5 – 6°C.
Ved den Woods tørreventilator, som sidde på mange tørrevogne, yder ventilatoren ca. 18 – 20.000 m³ luft /time. Til denne blæser bør en varmluftovn levere maximalt 30 kW varmeeffekt (netto). Tjek med termometre at tørreluften opvarmes maximalt 5 °C og pas på hverken at tørre eller opvarme kartoflerne mere end nødvendigt.

Anmeldelse af marker til jordprøveudtagning forud for avl af autoriserede læggekartofler

Af Mads Bendix, SAGRO

Marker der skal anvendes til dyrkning af autoriserede læggekartofler skal være sygdomsfrie. Det betyder, at markerne skal være fri for kartoffelskadegørere og deres smitte, samt krav til sædskifte. Kravene stilles for at sikre sundt læggemateriale.

På den baggrund skal autoriserede læggekartoffelavlere anmelde marker til jordprøveudtagning, hvis de skal anvendes til produktion af autoriserede læggekartofler. Efter anmeldelsen af arealerne undersøger Landbrugsstyrelsen om de anmeldte marker opfylder kravene med henblik på avl af certificerede læggekartofler. Der må ikke findes kartoffelcystenematoder (KCN) i marker, der bruges til avl af certificerede læggekartofler. Derfor udtager Landbrugsstyrelsen jordprøver fra de anmeldte marker.

Det er nu muligt at anmelde arealerne via Landbrugsstyrelsen Tast selv-service - Husk, at det er muligt at indberette marker indtil 8 uger før lægning af kartofler.

Udtagning af jordprøver til analyse for kartoffelcystenematoder i brugsmarker

Af Lars Bødker, SEGES

De senere år er der en del steder observeret problemer med kartoffelcystenematoder (KCN). Det kan derfor være en fordel frivilligt at teste både arealer, der skal anvendes til opformering af læggekartofler til egen avl og brugsmarker.

Jordprøver er et af de vigtigste redskaber, da analyseresultaterne giver mulighed for at foretage en planlægning af sortsvalget i en given mark. Jordprøverne udtages primært året før, der skal dyrkes kartofler. Hvis der er et indhold af cyster > 500 pr. 200 ml jord, bør man udtage en jordprøve igen i efteråret efter kartoffelavl for at vurdere effekten af den valgte sort på populationen. Jordprøverne kan testes både ved Fødevarestyrelsen i Danmark, Eurofins og HLB i Holland. Ved HLB i Holland koster det 35 euro/jordprøve for at teste for indhold af cyster og ekstra 50 euro for en artsbestemmelse til GR/GP. Svartid er 4-6 uger. Omkostningerne er ca. 150-175 kr. pr. hektar plus omkostninger til egen udtagning af jordprøver, hvilket er en god investering i forbindelse med planlægningen af sortsvalget.

Procedure

• Jordprøven udtages til 25 cm dybde (60 stik) med et jordbor (15 mm i diameter).
• Jordprøver udtages i snævert områder på 1 ha indenfor marken, så man kan følge udviklingen i populationen.
• Der udtages én prøve pr. hektar. I større ensartede marker udtages én prøve pr. 4-5 hektar.

Markerne opdeles efter historiske forskelle (sædskifte, tidligere symptomer), samt sortsvalg i delmarker

Kartofler angrebet af kartoffelcystenematoder. Foto Mads Bendix, SAGRO

Oplysningspligt

Alle har oplysningspligt overfor Landbrugsstyrelsen (LBST), hvis man er bekendt med, at der findes KCN. Fødevarestyrelsen indrapporterer derfor til LBST, hvis de finder KCN i en jordprøve. Hollandske laboratorier sender testresultatet til avleren, som derefter har pligt til at indrapportere til LBST. LBST registrerer derefter marken i Internet Markkort (IMK), hvor alle kan se, hvor der er fundet KCN. Ved fund vil LBST udstede et påbud om bekæmpelse af KCN i henhold til bekendtgørelse om bekæmpelse af cystenematoder. Denne bekendtgørelse er under revision.

Har du ledig optagekapacitet?

De avlere, der er godt med optagningen og derfor har perioder med ledig optagekapacitet kan med fordel høre avlere i nærområdet om de kan assistere med optagning. Vi er efterhånden langt henne på sæsonen og dagene bliver kortere. Det kan derfor være fordelagtigt at hjælpe hinanden med at få bjerget de resterende kartofler, mens forholdene er til det og inden nattefrosten sætter ind.