KartoffelNyt nr. 10, 2021

Tekst: Mads Bendix, Vestjysk

Aktuelt fra marken

Den seneste tids tørvejr har for alvor sat gang i kartoffellægningen – også på de bedre jorde hvor farbarheden nu er ved at være fornuftig. Mange kartofler er ved at trænge til at komme i jorden. Med den kommende uges vejrudsigt vil der helt sikkert blive lagt mange hektar rundt om i landet.

Jordtemperaturen har flere steder tidligere lige rundet de 8˚C men den mere kølige vejrtype, som ramte i sidste uge, har medvirket til at fald i jordtemperaturen.

Husk i forbindelse med lægning løbende at tjekke læggedybden så særligt småfaldne kartoflerne ikke lægges for dybt. En håndgribelig måde til at vurdere læggedybden på er, at når kammen flades ud til en plan jordoverflade, så skal kartoflens øverste kant være i niveau med jordoverfladen.

Færdighypning eller ej?

I kartoffelmarker hvor der udelukkende forventes at blive anvendt kemisk ukrudtsbekæmpelse vil det være en fordel at kammene færdighyppes med det samme. Færdighyppes kammene i forbindelse med lægning eller straks derefter medvirker det til, at kammene sætter sig. Derved opnås en fast/stabil jordoverflade, der er fordelagtig, når der anvendes jordmidler.

Strategi for kemisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Middelvalget til ukrudtsbekæmpelse i kartofler ændres løbende. De seneste år har der kun været ganske få muligheder for kemisk ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring. Derfor er det vigtigt at have fuld fokus på ukrudtsbekæmpelse inden kartoflernes fremspiring.

Billede 1 Kartoffelmark som fint kan behandles kemisk inden kartoflernes fremspiring (Foto: Mads Bendix, Vestjysk).

Billede 2 Kartoffelmark som har passeret fremspiring. Her kan ikke længere behandles med glyphosat. (Foto: Mads Bendix, Vestjysk).

Strategi for ukrudtsbekæmpelse i læggekartofler

Til læggekartofler anbefales ikke brug af glyphosatholdige midler.

Som opfølgning på ovenstående kan med forsigtighed anvendes maksimalt 2 x 0,25 l/ha Fenix med en uges mellemrum på nyfremspiret ukrudt – særligt melder. Ved behandlingen kan der opstå misfarvninger på bladene, som kan give udfordringer i forbindelse med marksyn af certificerede læggekartofler, med risiko for at afgrøden ikke kan godkendes.

Strategi for ukrudtsbekæmpelse i stivelses-, pulver- og spisekartofler

I andre typer kartofler end læggekartofler udgør glyphosat en vigtig brik i den kemiske ukrudtsbekæmpelse.  I tabellen herunder fremgår en række strategier der dækker de mest gængse ukrudtsproblematikker. Vær opmærksom på at dosis af glyphosat er angivet som gram aktivstof/ha.  Det anbefales altid at bruge 2 l/ha ammoniumsulfat og 0,2 l/ha spredeklæbemiddel sammen med de glyfosatholdige midler, da det erfaringsmæssigt giver en bedre effekt.

Hvis der er problemer med store snerle- eller vejpileurt kan dosis af glyphosat i ovennævnte strategier øges til ca. 1000 g/ha glyphosat. I sådanne situationer er det ligeledes vigtigt at sørge for optimale forhold i forbindelse med sprøjtningen. Dvs. morgensprøjtning i stille vejr på let-fugtige planter.

Hvis nødvendigt kan ovennævnte strategier følges op med yderligere 0,25 l/ha Fenix en uge efter sidste behandling. Vær opmærksom på, at der maksimalt må bruges 2,5 l/ha Fenix i alt og maksimalt to sprøjtninger med Fenix efter fremspiring.

Ukrudtsløsninger ved særlige ukrudtsarter efter fremspiring

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Tekst: Lars Møller, SEGES

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler har i forsøg og praksis vist sig som en effektiv metode men med en kapacitet som ikke helt er på højde med kemisk bekæmpelse. Fordelen ved mekanisk bekæmpelse er at:

• man kan køre hele dagen, også i blæsevejr,
• mekanisk bekæmpelse har en bred virkning over for de fleste ukrudtsarter
• metoden er mindre følsom over for ukrudtets vækststadie og artssammensætning end kemisk ukrudtsbekæmpelse

Brugen af mekanisk rensning kræver løbende indstilling af renser/hypper så den mekaniske behandling hverken bliver for blid eller for aggressiv. På den måde undgås rodskade på kartoflernes rodudløbere med knoldanlæg (stolonerne) med udbyttetab til følge.

Kemisk og mekanisk

Kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan med fordel også kombineres, så der f.eks. sprøjtes glyphosat før fremspiring efterfulgt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

1) Gradvis hypning af kammen

Ved lægning formes kun en lille kam. Herefter hyppes kammen op af 2-3 gange, hvor der gradvis lægges mere og mere jord på kammene. Det er vigtigt at hypningerne udføres mens ukrudtet er meget småt, hvor ukrudt er mest følsom for tildækning. Kartoflerne tåler fint denne behandling – også efter fremspiring, når bare de nyfremspirede kartofler ikke tildækkes. Metoden kan med lidt held også praktiseres med en kamformer. Her er det er en fordel, at jorden er lidt fugtig, når der hyppes op, så jorden bliver hængende på kammen.

Billede 3 Fremspiret ukrudt som let kan dækkes ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse (Foto: Jesper Kjelde, SAGRO)

2) Nedstrigling og hypning

Ved lægning etableres kammene i fuld højde. Så snart ukrudt spirer frem strigles kammene ned og hyppes op igen. Metoden gentages hver gang nyt ukrudt spirer frem. Metoden kan gennemføres ved først at strigle ned og lade ukrudtet tørre og efter nogle timer hyppe op igen. Det kan være en fordel hvis ukrudtet er blevet lidt til den store side. Ulempen er at kammene tørrer ud, så det kan være svært at få fugtig i kammene igen. Metoden kan også gennemføres i én arbejdsgang, hvor strigle og hypper kører lige efter hinanden. Metoden er specielt effektiv, når ukrudt er tæt på fremspiring og står med ”hvide tråde” i jordoverfladen. Kartoflerne tåler fint denne behandling indtil fremspring.

I landsforsøg samt forsøg ved Flakkebjerg og Jyndevad på lerjord og sandjord har mekanisk ukrudtsbekæmpelse vist god effektivt mod ukrudt med kun to overkørsler i godt vejr. Effekten har i forsøgene været på højde med kemisk ukrudtsbekæmpelse og ukrudtets størrelse har haft mindre betydning.