KartoffelNyt nr. 37, 2021

Tekst: Erik Mikkelsen

Aktuelt fra ”marken”

Der er heldigvis ikke meget aktivitet i marken på denne tid af året. Derimod, kan der være uønsket aktivitet i kartoffelhuse og kuler. De mest spirevillige sorter ses nu med begyndende spirer. Det er vigtigt at udnytte de faldende temperaturer til at bringe temperaturen ned i lager eller kule, hvis der er behov for det. Omvendt, kan udsigt til mere vedvarende dagsfrost, nødvendiggøre tildækning og lukning af kuler og forsigtighed med indtag af kold luft på lagre.  Pointen er, at man bør følge sine lagre nøje og tilpasse efter vejrforholdene.

 

Kartoffelworkshop 2021 – et kort sammendrag.

På den årlige kartoffelworkshop afholdt den 7. december 2021 deltog et bredt udsnit af kartoffelrådgivere, ansatte i branchen og øvrige med relation til kartoffelerhvervet. Dagens program var tæt pakket med mange spændende emner, og der var indlæg fra både ind- og udland.

I det følgende gives et kort referat af udvalgte emner fra dagen med fokus på de væsentligste konklusioner.

Sortbensyge - ved Jan M. van der Wolf, Wageningen University & Research

Sortbensyge forårsages af en række forskellige bakterier, som resulterer i varierende symptomer og sygdomsudvikling. Sygdommen overvintrer og spredes primært via inficerede knolde i forbindelse med optagning, sortering og lægning. Smitte via jord, ukrudtsplanter og nedbør skønnes at være usandsynligt eller have lille betydning. Smitte via insekter er påvist, men det er uklart, om det har nogen praktisk betydning. Det er påvist, at på kortere afstande, kan der ske smitte via aerosoler (små dråber), hvilket især kan have betydning ved mekanisk vækststandsning.

Det er fortsat forholdsregler som sundt læggemateriale og god hygiejne, der har størst betydning når det gælder at undgå sortbensyge. Af nyere tiltag, er der lavet forsøg med dampbehandling af læggematerialet, som rent faktisk virker, men som umiddelbart ikke lader sig gøre i praksis!

Kartoffelskimmel - ved Geert Kessel, Wageningen University & Research

Det skønnes, at kartoffelskimmel på verdensplan koster omkring 3 milliarder dollars årligt når der indregnes omkostninger til bekæmpelse, samt de tab sygdommen medfører. Svampens genetik betyder desværre, at der er særdeles gode muligheder for, at sygdommen kan tilpasse sig og mutere. Dermed, vil der til stadighed være behov for nye typer resistens når der forædles kartoffelsorter. Den europæiske Farm to Fork strategi har bl.a. en 50 % reduktion af pesticidforbruget frem mod 2030 på programmet. Der vil således være et stigende behov for at udvikle resistente sorter med flere resistensgener. Desuden er der fortsat behov for varslings- og prognose systemer, samt nye miljøvenlige og målrettede fungicider.

 

Betydning af kaligødning for kvaliteten af læggekartofler - ved Claus Nielsen, AKV Langholt

I 2018-2020 er der udført en række forsøg med fokus på læggekartoffelkvalitet i forbindelse med kaligødskningen. Forsøgene er foranlediget af, at der efterhånden dyrkes mange nye stivelsessorter, som ikke er så robuste som Kuras, og at der opleves stigende problemer med beskadigede kartofler og dårlig og uens fremspiring i brugsavlen.

Figur 1. Tre forsøg med kaligødskning af læggekartofler, sort Stratos

Forsøgene har vist, at ekstra kali sænker stødfølsomheden, og at der ved at bruge en klorholdig kaligødning (kornkali 33), kan opnås færre beskadigelser idet klor sænker stivelsesprocenten og dermed stødfølsomheden. Der er en tendens til større udbytter i brugsavlen, når læggekartoflerne har været gødet med kornkali sammenlignet med patentkali, og der er en sikker besparelse på gødningsprisen. Vigtigt er det dog at være klar over, at kaligødskning IKKE kan kompensere for en dårlig håndtering af læggekartoflerne.

Delt gødskning af stivelseskartofler - ved Kristian Elkjær, KMC

Delt gødskning af stivelseskartofler har været afprøvet i forsøg gennem mange år. Overordnet set, er der skiftende resultater, men generelt meget lille effekt ved at dele gødningen. Når det alligevel anbefales, er det bl.a. fordi det er med til at reducere risikoen for udvaskning. Vejret i 2021 var et godt eksempel på, at delt gødskning kan være en fordel. Desuden vil man med delt gødskning, have flere muligheder for at ramme N-optimum korrekt i de enkelte marker og sorter. Her kan behovet vurderes i juni/juli, vha. Horiba N-målinger, samt kendskab til sort, jord, sædskifte og leveringsplan.

Pesticidreduktion i stivelseskartofler - ved Henrik Petersen, AKV Langholt

Som nævnt, er der bl.a. på EU-plan fokus på pesticidanvendelsen i landbruget. Henrik Petersen gennemgik systematisk mulighederne for reduktion inden for de seks anvendelsesområder i stivelseskartofler: rodfiltsvamp-bejdse, ukrudtsbekæmpelse, insekter, skimmel, bladplet og vækststandsning.

Figur 2. Muligheder for reduktion i pesticidforbruget i stivelseskartofler

Som det fremgår af figur 2, så er det umiddelbart nemmest, når det gælder ukrudtsbekæmpelse. Her er mulighederne allerede til stede, bliver anvendt i praksis, og går sjældent helt galt. Der er naturligvis en årsag til, at kemisk bekæmpelse er mest udbredt – det er forbundet med et potentielt udbyttetab når der mekanisk renholdes og kapaciteten er ofte lavere.

Udvikling af skimmelresistente sorter vil have stor betydning for en evt. reduktion i brugen af skimmelmidler. Ingen sorter vil være 100 % resistente, og da skimmel tilpasser sig de sorter der dyrkes, vil der til stadighed være behov for forædling.

Vækststandsning kan ske på forskellige ikke kemiske måder, men ingen løsninger er uden bivirkninger. Der er øget risiko for beskadigelser, øget sygdomsspredning og utilstrækkelig effekt under visse forhold.

Vækststandsning af kartofler til lager - ved Lars Bødker, SEGES

I 2021 blev der givet godkendelse til brug af midlet TopGun (pelargonsyre), samt dispensation til Gozai (pyaflufen) samt Reglone (diquat). Disse midler er afprøvet i forsøg i 2021 i henholdsvis Kuras og Folva. I forsøgene er Mizuki anvendt, men det er samme aktivstof som i Gozai.

Som det fremgår af figur 3., så er det kun med 2 x 0,8 l/ha Reglone forud for 2 x 0,8 l/ha Mizuki, at der opnås fuldstændig nedvisning og maksimal skindfasthed. Det skal bemærkes, at prisen på TopGun er så høj (ca. 15.000 kr. ha), at midlet ikke har en realistisk mulighed for at blive anvendt i praksis.

Figur 3 . Nedvisning af Kuras og Folva læggekartofler – landsforsøg 2021

 

Fritlevende nematoder – hvad kan vi gøre? - ved Birgitte A. Bundgaard Andersen og Jesper Kjelde, SAGRO

I 2021 var der udbredt forekomst af fritlevende nematoder i kartoffelmarkerne. Det resulterede i forsinket fremspiring og beskadigelser af stængler og satte sit præg på mange kartoffelmarker.  

Billede 1. Karakteristiske symptomer på sugeskader fra fritlevende nematoder.

Det er især på lettere jorde, at de fritlevende nematoder er et problem, og specielt i år som 2021, hvor en kold og våd periode efter lægning er gunstig for nematoderne. Sidst vi så problemer i samme omfang var i 2015, hvor der ligeledes var et kold og vådt forår. Der er desværre ingen nemme og sikre løsninger, men forhold der sikrer hurtig fremspirende vil hjælpe. Så vær opmærksom på læggedybde, og at læggematerialet er helt klar til lægning. Desuden har forsøg og praktiske erfaringer vist at forårspløjning fremmer angreb af fritlevende nematoder.

 

Glædelig jul og godt nytår.

Fra DLBR Kartofler siger vi tak for denne sæson, og ønsker jer og jeres familier en god jul og et rigtigt godt nytår. KartoffelNyt fortsætter i det nye år med første nummer i januar.