KartoffelNyt nr. 15, 2021

Aktuelt fra marken

Tekst: Birgitte A.B. Andersen, SAGRO

Vi har siden sidst fået mere nedbør, men vejret er også vendt, og vi ser nu ind i en periode med mere stabilt tørvejr og med højere temperaturer. Kartoflerne trænger virkelig også til noget medgang, og vi har hen over weekenden set mange kartofler, der nu er brudt gennem kammen. Der er stor variation i lægningen i år, nogle er stadig ikke færdige, men fælles for alle er, at den seneste tid har været en kamp mod al for meget nedbør.
Nedenfor ses vejret for Billund 3-9 døgn frem, og er meget sigende for udsigten rundt i resten af Danmark.

SEGES kommer i denne uge med en udmelding om udvaskning af kvælstof, så det kan efterfølgende blive nødvendigt af omfordele noget af det kvælstof, der måske er tilbage på den enkelte bedrift. Tag kontakt til jeres kartoffelkonsulent for nærmere info.

Spildkartofler i majs

Til bekæmpelse af spildkartofler i majs er der forskellige midler der kan anvendes. Her skal man være obs på antal gange de forskellige midler må anvendes, selvom de indeholder samme aktivstof - her kan nævnes aktivstoffet mesotrioner som findes både i Callisto, Starship Max og Tocalis.

Erfaringer viser, at 3 x 0,5 Callisto har god effekt mod spildkartofler, sidste behandling skal foregå lige inden majsen lukker rækkerne.

Cikader

1. aflæsning af fangster af cikader på gule limplader i stivelseskartofler er foretaget. Fangsterne er fra uge 20 og de første dage i uge 21. Limpladerne aflæses 1 gang om ugen.
Der er fundet cikader på 24 af 27 lokaliteter og op til i gennemsnit 14-16 pr. limplade. Første bekæmpelse foretages normalt tre til fire uger efter begyndende indflyvning, men udviklingen af både cikader og kartofler skal følges for at fastlægge tidspunktet i år. Bekæmpelse er rettet mod de voksne cikader og evt. nymfer.
Cikaderne laver sugeskader på plantecellerne, som derved ødelægges og nedsætter plantens fotosyntese. Ved kraftige angreb ses udbyttenedgang.

Det er muligt at se fangsten af cikader i registreringsnet.dlbr.dk

Tæger

Tæger er på nuværende tidspunkt ikke et problem, men fra midt juni er det vigtigt at begynde at holde øje langs hegn, om de er kommet ind i marken. Tægerne er typisk aktive 20 m ind i marken, hvorfor en randbehandling med Lamdex 0,3 kg/ha ofte vil være tilstrækkeligt.

Billede 1 Tæge har sat suget af bladene (gule pletter) som vil føre til nekrotiske pletter og i sidste ende udbyttetab

Bladlus

Kartoffelbladlusen suger næsten udelukkende på undersiden af bladene. Bladlusen kan sprede kartoffelvirus Y, som kan give anledning til tab i udbytte og kvalitet. Der skal en meget høj skadetærskel til før det vil udløse en sprøjtning i spise- og fabrikskartofler, udenlandske undersøgelser viser, at der skal være 10-20 bladlus i gns. pr. småblad.

I læggekartoffelavlen er det derimod meget vigtigt med sprøjtninger mod bladlus for at mindske spredningen af virus. I kornafgrøderne ser vi nu følgerne af sene luseangreb i efteråret, så hvis ikke vinteren har taget livet af bladlusene, er det vigtigt at holde øje med tidlig indflyvning af bladlus.

Midler til bekæmpelse af bladlus

Kartoffelskimmel

Våde marker, masser af regn og vandmættet jord medfører, at der lige netop i år må være særlig stor risiko for jordsmitte af kartoffelskimmel. Efterhånden som kartoflerne spirer frem, er der derfor god grund til at være ekstra opmærksom på tidlige angreb af kartoffelskimmel -især i anstrengte sædskifter.

Jordsmitte

Overvintrende hvilesporer (ægsporer eller oosporer) stammer fra kartoffelskimmels kønnede stadige. Hvilesporene dannes, når to forskellige smitteracer af kartoffelskimmel krydses og danner oosporer. Hvilesporene kan ligge i jorden i 2-3 år, måske op til 4 år. Der er således størst risiko for jordsmitte på marker, hvor det kun er få år siden der sidst var kartofler, og hvor der var udbredt angreb af kartoffelskimmel, sidst der var kartofler.

Når jorden er våd og vandmættet i foråret samtidig med kartoflernes fremspiring, vil der være mulighed for at hvilesporerne inficerer kartoffelspirene under fremspiring, eller at hvilesporene danner sværmsporer, som inficerer stængler eller blade, der er i kontakt med den våde jord under og efter fremspiringen. Forskerne ved meget lidt om, hvordan jordsmitten sker i foråret, og vi kender heller ikke de præcise krav til temperatur og fugtighed. Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, hvor og hvornår jordsmitten sker. Blot at risikoen er større, når kartoffelmarkerne er meget våde i forbindelse med fremspring.

Kartofler har en naturlig aldersresistens, hvor de er meget modtagelige for kartoffelskimmel under fremspiringen. Herefter besidder planterne en meget høj naturlig resistens, hvor de er vanskeligere at smitte med kartoffel-skimmel. Frem mod rækkelukning bliver kartoffeltoppen igen mere modtagelig, og modtageligheden stiger langsomt i takt med den videre vækst og afmodning. Det er den store modtagelighed i fremspiringsfasen, der er årsag til, at jordsmitte har stor betydning på netop det tidspunkt.

Tidlig smitte af kartoffelskimmel kan også komme fra affaldsdynger, gengroninger i nabomarker eller fra primærangreb i kartoflerne. Størst er risikoen fra affaldsdynger.

Primærangreb

Ægte primærangreb kommer fra kartoffelknolde smittet med kartoffelskimmel. Her vokser skimmel fra moderknolde op gennem stænglen og giver anledning til angreb og sporulering af skimmel, når der på et senere tidspunkt opstår skimmelfavorabelt vejr. Risikoen for primærangreb i kartoffelmarken er generelt meget lille.

Gengroninger

Spildkartofler/gengroninger i nabomarker kan også fremkomme med primærangreb. Risikoen er dog lille efter hård frost i vinters, og fordi gengroningerne ofte ligger dybt i jorden og fremspirer på et senere tidspunkt.

Affaldsdynger/kulehalm

Sandsynligheden for at finde primærangreb af kartoffelskimmel i affaldsdynger er væsentlig større. Det skyldes, at der i affaldsdyngen vil være større sandsynlighed for at finde skimmelinficerede kartoffelknolde. Samtidig vil jordtemperaturen i affaldsdyngen ofte være højere og give anledning til tidlig fremspiring af kartofler.

Billeder af skimmel i affaldskartofler fra d. 26/5-2021 (foto. Jannie Rendbæk Sørensen)

Tidlige plastdækkede kartofler

I de områder, hvor der findes produktion af både tidlige kartofler og sene kartofler, kan de plastik- og fiberdug-dækkede kartofler være en betydende smittekilde. Plast- og fiberdug-dækning medvirker til at skabe et optimalt klima for udvikling af kartoffelskimmel. Disse angreb kommer normalt meget tidligt, hvor det endnu ikke er skimmelfavorabelt vejr i de sene kartofler, som jo ikke har været dækket, og hvor planterne endnu er meget små.

Konklusion

Luk ned for tidlig smitte fra affaldsdynger ved at dække dem til med plast og hold ekstra godt øje med tidlig jordsmitte i kartoffelmarker, hvor der tidligere har været kartofler, og hvor der var udbredt angreb af kartoffelskimmel sidst der var kartofler. Hvis man finder tidlige angreb af kartoffelskimmel i marken, bør marken sprøjtes straks, og seneste inden det næste gang bliver ”skimmel vejr”.

 

Grøftekantsmøde med demo af Opti Weeder i kartofler

Demo af Opti Weeder, der kan bruges til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler.

Tirsdag den 1. juni kl. 14.00 på Vardevej 122, 6933 Kibæk (kør op forbi vindmøllerne)

Brdr. Rasmussens Maskinstation har investeret i en seks-rækket Opti Weeder til ukrudtsbekæmpelse. Under grøftekantsmødet den 1. juni vil maskinen køre i kartoffelrækkerne, så vi kan se effekten af behandlingen.

Samtidig vil Michael Stolberg-Rohr, indehaver af MRS Plant Technology ApS, fortælle om udviklingen af Opti Weederen, og Brdr. Rasmussen vil fortælle lidt om deres bevæggrunde for investeringen.

Tilmelding er ikke nødvendig.