KartoffelNyt nr. 16, 2021

Aktuelt fra marken

Tekst: Anette Møller Sørensen, SAGRO

Omslaget til varme har i den grad sat fart i fremspiringen af kartoflerne, som nu mange steder danner rækker. Vi kan mange steder observere en noget uens fremspiring i mange forskellige sorter, som i større eller mindre grad har haft vanskelige betingelser i det kolde og våde forår. Flere steder kan der nu også begyndes at ses angreb af rodfiltsvamp og/eller fritlevende nematoder, hvilket vil være forventeligt pga. kulden og nedbøren, som har forsinket fremspiringen og dermed givet gode vilkår for både nematoder og rodfiltsvamp. De steder, hvor kartoflerne er lagt for dybt, observeres der angreb i større omfang – igen fordi fremspiringen går for langsomt

Angreb af fritlevende nematode på kartoffel (foto Jens Marius Thomsen, SAGRO)

Det generelle indtryk er at kartoflerne er ca. 14 dage bagefter i udvikling, og om de kan nå at indhente det, kommer helt an på vækstsæsonen fremad.

Opfølgning på ukrudtsbekæmpelsen

Efter en meget vanskelig opstart på ukrudtsbekæmpelsen, hvor det har været det muliges kunst at finde tidspunkter imellem bygerne til at få kørt glyphosat og jordmiddel ud inden fremspiring og efterfølgende evt. Proman lige omkring fremspiring, ser vi nu effekterne af denne behandling. Langt de fleste steder ser vi i år en rigtig god effekt af jordmidlerne. Fugtigheden har været til stede, kammene har sat sig så der ingen nedskridning er sket, ukrudtet har stået uden vokslag, og det meste ukrudt har været spiret frem, eller er spiret igennem filmen af jordmiddel med rigtig god effekt til følge.

Er der overlevende ukrudt, eller begynder der at fremspire et nyt hold ukrudt, kan der anvendes 0,25 l/ha Fenix, men husk at behandlingen skal ske på småt ukrudt, da det er en lav dosering pga. skånsomheden overfor de fremspirede kartofler.

Fenix er godkendt til 2 x 0,25 l/ha efter fremspiring af kartoflerne.

Rodukrudt, som især gråbynke og agersvinemælk, er blevet kraftigt gulfarvet af den kemiske ukrudtsbekæmpelse, men tag ikke fejl; mange af disse vil vågne op igen og vokse videre. Desværre er der ikke nogen kemiske løsninger på disse i kartoffelmarken, så er det et stort problem, er det en rensning der skal til for at dæmpe rodukrudtet.

I øvrigt opfordres det til at gå de marker igennem, hvor der skal være kartofler næste år for at tjekke, om der er rodukrudt her, der skal bekæmpes. Alt andet lige, er det nemmere at bekæmpe i kornet end i kartoflerne.

Det er også nu i nærmeste fremtid, der skal tages stilling til behovet for en evt. græsukrudt/flyvehavrebekæmpelse i kartoflerne. Se KartoffelNyt nr. 13 for de kemiske muligheder.

Behov for eftergødskning pga. overskudsnedbør

I nogle områder af landet er der efter lægning i april og maj måned faldet store mængder nedbør. Sammenholdt med en relativ lille fordampning kan der på lette jordtyper (JB1 og 3) i nedbørsrige områder være behov for eftergødskning af kartoffelmarker, hvor gødningen er bredspredt inden lægning. På arealer hvor placeret gødskning eller ammoniak udgør en væsentlig del af gødningsstrategien, er der begrænset behov for eftergødskning til kartofler, selv efter en nedbørsrig fremspiringsperiode. Især i stivelseskartofler er der på langt de fleste bedrifter også anvendt organisk gødning, f.eks. gylle eller protamylasse, og her kan der være sket en betydelig udvaskning afhængig af udbringningstidspunktet og nedbørsmængde. Mht. udvaskningsrisiko sidestilles protamylassen med husdyrgødning.

Det er ikke længere muligt at få en dispensation til overskridelse af bedriftens kvælstofkvote pga. ekstraordinære nedbørsmængder. Det skal derfor tages eller omfordeles fra den kvote der er på bedriften.

Nedenstående er eksempler på beregning af eftergødskningsbehov ved forskellige gødningsstrategier ved en nedbørsmængde på 160 mm i maj måned på en JB 1:

I alle 3 eksempler er der taget udgangspunkt i en delt gødningsstrategi, således at kartoflerne kun har fået tildelt 70 – 80 % af den planlagte gødning. Dvs. at den beregnede eftergødskning kommer oven i den allerede planlagte eftergødskning.

Har man planlagt en delt gødskning, og det samtidig vurderes, at der er behov for ekstra kvælstof pga. udvaskning, anbefales det at tildele gødningen ad 2 gange; gerne med den første tildeling ca. midt i juni. Dette for at undgå at tildele alt for stor mængde på en gang, med efterfølgende for stor vegetativ vækst til følge.

Alternativt kan beslutningen om en evt. eftergødskning tages senere, og så anvende bladgødskning i stedet, da forsøg har vist, at især stivelseskartofler fint kan udnytte den flydende kvælstofgødning til en gang i august måned. Med bladgødskning er det således også muligt at tildele mindre mængder.

I år kan det således være endog meget nyttigt at få foretaget bladsaftmålinger i kartoflerne for at få en vurdering af, hvor der er behov for ekstra kvælstof. Sørg derfor på at notere fremspiringstidspunktet i kartoffelmarken (som er når 90 % er fremspiret).

Alternativt kan man bruge en egentlig planteanalyse, hvor hele kvælstofindholdet i bladene anvendes.

Ved udtagning af planteprøver vælges det 4. blad fra oven, og man samler ca. 50 hele blade. Til bladanalysen tages lige mange småblade fra hvert blad. For kartofler er grænseværdierne gældende, når toppen er ca. 30 cm høj. SEGES’ regneark til tolkning af planteanalyser kan anvendes.

Normalområdet for kvælstof i kartofler er 4,0 – 6,0 pct. N i tørstoffet. Indenfor dette interval er det ikke sandsynligt, at kvælstof er udbyttebegrænsende.

Er kvælstofindholdet lavere end ca. 4,0 pct., er der risiko for, at kvælstof er udbyttebegrænsende. Jo lavere kvælstofindholdet er, jo større er behovet for eftergødskning. I tabel 2 er givet forslag til graduering af eftergødskningen efter resultatet af planteanalysen.

Anbefalet eftergødskning (kg N pr. ha) af kartofler ved forskelligt kvælstofindhold (pct. N i tørstof) i planteanalysen.

Kali og udvaskning?

Kali bindes i højere grad til lerpartikler og humusindhold, og det vurderes, at udvaskning af kali ikke sker i samme omfang som kvælstof. Der kan dog i visse år observeres kali mangel på meget grovsandede jorde med hyppig vanding, så det kan være noget man skal være opmærksom på i løbet af sommeren.

Tæger

Vejrudsigten lover varmt vejr i den kommende tid, og derfor vil tægerne begynde at trække ind i kartoffelmarken langs læhegn og skovkanter. Det anbefales derfor, i de kartoffelmarker, der er længst fremme, at udføre en randpsrøjtning med 0,3 l/ha Lamdex i denne uge.

Cikader

2. aflæsning af fangster af cikader på gule limplader i stivelseskartofler er foretaget. Fangsterne er fra uge 21 og de første dage i indeværende uge. Limpladerne aflæses 1 gang om ugen.

Der er fundet cikader på 27 af 28 lokaliteter, og op til i gennemsnit 66-80 pr. limplade, og antallet af cikader er kraftigt stigende på grund af vejrskiftet. Første bekæmpelse foretages normalt tre til fire uger efter begyndende indflyvning, men i år spirer kartoflerne generelt sent frem, så det forventes, at der tidligst skal behandles fire uger efter begyndende indflyvning, som var i uge 20. Udviklingen af både cikader og kartofler følges fortsat for at fastlægge tidspunktet i år. Bekæmpelse er rettet mod de voksne cikader og evt. nymfe. Der skal således ikke foretages behandling på nuværende tidspunkt.

Skimmel

Den megen nedbør og forholdsvis høje temperaturer vi har haft, og igen ustadigt vejr i weekenden, har øget risikoen for primær angreb via oosporer fra jorden. Det skal tilføjes, at der endnu ikke er fundet angreb. Den kommende periode vi ser ind i viser, at det kan blive skimmelfavorabelt vejr i slutningen af ugen – se nedenstående figurer. Hovedparten af kartoflerne er fortsat meget små endnu; fra ingen er fremspiret til de står ca. 10 cm høje. Vi anbefaler derfor ikke generelt, at der skal behandles mod skimmel i denne uge. I tidlige spisekartofler bør der lægges en forebyggende skimmelbehandling ud nu i denne uge: f.eks. 0,3 l/ha Revus.

 

 

Infektionstryk for d. 7. juni