Udgivet d. 28-06-2021
Af Lars Møller, SEGES og Annette Dam, SLF
Miljøstyrelsen er ved at behandle ansøgningerne om dispensation til brug af Reglone og Gozai til vækststandsning af kartofler. Dispensationerne forventes at give mulighed for at anvende 2 x 0,8 l/ha Reglone og 2 x 0,8 l/ha Gozai til lagerkartofler. Før der kan gives en endelig dispensation, skal de to midlers etiket være godkendt af Miljøstyrelsen, hvilket forventes at ske i næste uge, hvor der også udsendes nærmere information omkring anvendelsen af de to midler.
Vejrudsigten i dag for den kommende uge lover, at der kommer omslag i vejret, og det igen bliver mere fugtigt. Anbefalingen er, at der behandles med 0,3 l/ha Revus inden omslag i vejret.
Med ønsket om at reducere antallet af sprøjtninger, er det vigtigt, at der kigges dagligt på, om der er skimmelforhold der lokalt gør, at man skal sprøjte eller ej.
Landbrugsinfo er blevet moderniseret, og derfor har kendte ting fået nye pladser – også skimmelstyringen. Skimmelstyringen kan fremover findes på Blightmanager.
Find dit postnummer i rullelisten og husk at trykke show. Her er der også mulighed for at se de næste dages skimmelrisiko. Grå = ingen risiko, Gul = lav risiko, Orange = middel risiko, Rød = høj risiko. Skimmelstyring er ikke særlig mobil- og tablet venlig, da det er meget svært at skifte mellem postnumrene, men den fungerer fint på computeren.
Antallet af registrerede skimmelfund i Danmark mandag den 28/6 kl. 7
I år ses sortben i en del marker på et meget tidligt tidspunkt. Normalt viser sortben sig i kartofler noget senere på sæsonen, hvor angrebne planter bliver gule og lyser op imellem den grønne kartoffeltop. De angrebne planter udvikler sorte ildelugtende rådne stængler, som er rådne helt ned til knolden.
De nye typer af angreb udvikler sig derimod anderledes, end vi er vant til. Typisk mister de små planter vandtrykket og begynder at hænge med bladene uden tydelige tegn på sortben. Trækker man dem op ses, at sortben alene udvikler sig under jorden og ind i knoldene og ikke nødvendigvis op i de overjordiske stængler. Det er ofte nødvendigt at grave hele planten op for at erkende, at der er tale om sortben. Få uger efter forsvinder de syge planter igen, fordi naboplanterne vokser ind over dem. Derfor er det allerede nu, man skal begynde at holde øje med sortben og få bortluget eventuelle inficerede planter. Selv om naboplanterne ser sunde ud, kan de også være inficeret med sortbenssyge.
Som udgangspunkt bør egen opformering af læggekartofler være fri for sortben, eller med en tolerance på maksimalt samme niveau, som tolerancen for indkøbte læggekartofler.
Uhensigtsmæssig håndtering af egen opformering kan medføre, at selv ganske få inficerede planter kan blive et stort problem i den efterfølgende avl.
Egen opformering af læggekartofler bør derfor isoleres fra brugsavlen. Det vil sige, at maskiner (lægger, optager, kasser, sorterer) enten rengøres inden de kører i egen opformering eller, at der begyndes med at håndtere egen opformering inden der køres i brugsavlen. Det gælder både ved lægning, høst og sortering.
Brug kun rengjorte og desinficerede maskiner og kasser.
Kartofler fra vandlidende områder af marken bør høstes og lagres separat. Selv få timer, hvor kartoflerne står under vand, kan være nok at alle planter efterfølgende er latent inficeret med sortben.
Kartofler fra sprøjtespor kan med fordel også høstes og lagres separat. Inficerede partier af kartofler høstes til sidst.
Kartofler håndteres kun når de er tørre. Det gælder både ved lægning, høst og sortering.
Billede Nye typer af sortben (P. parmentieri og P. brasiliense) kan vise andre symptomer end de velkendte klassiske symptomer. Til venstre angreb som kun ses på den underjordiske del af stænglen og ikke som den gamle velkendte til højre, hvor hele stænglen udvikler sort råd.
Spredning af sortben, hvis der findes bare én inficeret knold i de sorterede kartofler. Figuren viser, at er der én inficeret knold pr. 100 kg kartofler vil den potentielt kunne smitte 35-40% af de sorterede kartofler under sortering.
Det er ved at være tid til at få sine læggekartofler kigget efter og luget for virus. Det er primært to typer virus der er meget udbyttereducerende i læggekartofler.
Virus Y (PVY)
Symptomerne på virus Y er meget varierende fra sort til sort. Det kan i nogle sorter ses som mørke planter med dværgvækst og meget rynkende blade til planter med lysfarvning og spætning af bladene og endda planter helt uden symptomer. Nogle sorter viser kun symptomerne i ganske få dage (eksempelvis Saturna).
Virus Y spredes med læggeknoldene eller med bladlus. Virus Y er en ikke-persistent virus, og den spredes fra plante til plante ved, at plantevæsken fra en inficeret plante suges op i snablen på en lus og efterlades i en ny plante, når lusen suger løs. Når snablen er tom for smitte, smitter lusen først igen, hvis den finder endnu en smittet plante og suger på den.
Bladrulle virus (PLR)
Navnet bladrulle virus beskriver meget godt symptomerne for bladrullevirus, idet de nederste blade på en inficeret plante ruller kanten af bladene ind ad og opad. Bladene bliver knasende og sprøde, hvis man klemmer dem, da stivelse ophobes i bladene. Planten får et opret udseende, og væksten hæmmes en smule. så de typisk står og putter sig lidt under de omkringstående planter.
Modsat Virus Y er bladrullevirus en persistent virus som gør, at lusene skal sidde længere på en smittet plante for at optage virus. Til gengæld bliver lusene smittet med virus, så de kan smitte alle de planter, de suger på i resten af lusenes levetid. Bladrullevirus er kraftigt udbyttesænkende, og kan give udbyttetab på helt op til 40-60%.
I det sydlige Danmark er der fundet coloradobiller. Hvis der sprøjtes med Mospilan mod cikader, så vil der samtidigt opnås effektiv bekæmpelse af coloradobillerne.
Selv om der har været alle muligheder for at få optimal virkning af jordmidlerne i ukrudtssprøjtningerne i år, så ser det ud til, at sort natskygge flere steder er sluppet igennem, og nu igen begynder at vokse. Sort natskygge kan blive meget voldsom, og kan i områder let udkonkurrere kartoflerne, hvis de får lov at få lys. Der er ikke mange muligheder for at bekæmpe dem på nuværende tidspunkt, men kan hæmme dem med en behandling med 2 l/ha Boxer i kartofler, der endnu ikke har lukket rækkerne. Der kan anvendes op til 4 l Boxer/ha
Alternativt kan der anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse. En overkørsel inden kartoflerne lukker rækkerne vil også sætte natskyggen tilbage, så kartoflerne kan komme foran, hvorved sort natskygge udkonkurreres. Alt afhængigt af, hvilken form for mekanisk ukrudtsbekæmpelse som anvendes, så vil der oftest ske en vis skade på kartoflernes rødder. Det er derfor vigtigt at finde den rette balance mellem målet (at hæmme natskyggerne) og samtidigt at skade kartoflernes rødder mindst muligt.