KartoffelNyt nr. 2, 2021

Aktuelt

Tekst: Adam Jensen, SAGRO

Kampagnen for 2020/2021 blev i sidste uge afsluttet da de sidste kartofler blev indvejet på kartoffelmelsfabrikken i Brande. Vækstsæsonen 2020 har budt på et pænt stivelsesudbytte, fine kartofler og en nem optagning.

Læggekartoflerne ligger stabilt, men vær stadigvæk opmærksom på luftskiftet på lagret og at de er tørre. Hvis kartoflerne opbevares i kule, kan det være nødvendigt at udskifte halmen, hvis den er våd. Opsortering af kartoflerne skal vente lidt endnu, hvis ikke kartoflerne kan komme på køl, da kartoflernes spiring ellers ikke kan holdes i ro indtil lægning, medmindre der er tale om tidlige spisekartofler.

Mens der endnu er tid inden forårets travlhed, er det vigtigt at alt maskineri bliver gået igennem og serviceret, så flest mulige nedbrud og bøvl forebygges bedst muligt. Det er også tiden til at overveje om kapaciteten på eksisterende materiel er som den skal være, så arbejdet udføres rettidigt. Da vi til denne sæson har få midler til ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring, bør strategien for ukrudtsbekæmpelsen være på plads. Sørg derfor for at have noget ordentligt udstyr til rensning eller hypning som kan stilles efter forholdene.

Resultater af virustest

Landbrugsstyrelsens resultat af virusundersøgelserne 2020 hos basisavlerne viser en virusforekomst på 25 % af partierne. Virusundersøgelsen fra 2019 viste samme virusforekomst. Vær opmærksom på egne opformeringskartofler, specielt spisesorterne, da der var en tidlig indflyvning af bladlus i 2020.

Bejdsning mod rodfiltsvamp

Til denne dyrkningssæson er det vigtigt at være opmærksom på, at der siden september 2020 har været omsætningsforbud på pulverbejdsemidlet Rizolex 10D, som var det eneste pulverbejdse på markedet, efter at Monceren røg ud. Restlagre af Rizolex må anvendes indtil 02-03-2022 og restlagre af Monceren frem til 01-11-2021. Så hvis ikke der er pulverbejdse på lager til denne sæson, er det eneste alternativ til bejdsning de flydende midler som Maxim og Rizolex, samt det biologiske middel Serenade.

Størstedelen af de flydende bejdsemidler bruges i forbindelse med lægning med Hardi-teknik, og da dækningen af knoldene (15-25 %) er væsentligt mindre end ved pulver (op til 80%) er det vigtigt at dyserne har den rette vinkel, sidder ordentlig fast og at der bruges en ordentlig fladsprede eller lowdrift dyse som har en grovere forstøvning og mindre afdrift end runddysen. Desuden har runddyserne nemmere ved at stoppe til når støv hvirvler rundt ved lægning. Under arbejdet er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på at omrøreren og dyserne fungerer som de skal - korrekt indstillet udstyr vil til hver en tid være bedre end øget dosering.

Grundet forbuddet mod pulverbejdse, har der været en stor efterspørgsel på anlæg som er eftermonteret på eksisterende læggere, så det er svært at finde godkendte anlæg til eftermontering.

Hvis du selv vil lave et bejdseanlæg, skal du være opmærksom på at udstyret skal synes, da bejdseanlæg er omfattet af samme krav som ved syn af marksprøjter, dvs. første syn holder i 5 år og, hvorefter anlægget skal synes hver 3. år. Læs mere i vejledning om syn af sprøjter, side 54.

Der vil være avlere til denne sæson som vil stå uden mulighed for bejdsning, og her er det ekstra vigtigt at sørge god hygiejne og være kritisk, så der ikke bliver lagt tvivlsomme partier. Det er endnu vigtigere at kartoflerne bliver forvarmet, er ordentlig tørre og får minimum 2 til 3 ugers tid til at blive tempereret og sårhele hvis de sorteres. Ved lægning af ubejdset materiale er det yderst vigtigt at kartoflerne kommer i en bekvem jord med den rette læggedybde.

Gennemsnittet af de bejdseforsøg som er udført siden 1984 og frem til sidste års forsøg, (se figur 1) har vist et merudbytte på 3-4 % for bejdsning i stivelseskartofler. Med et trængt sædskifte, en lægning som strækker sig over lang tid, og skiftende vejr med kolde, tørre eller våde perioder som fremmer rodfiltsvampen, vil bejdsning være givet godt ud. Alle som kan, bør bejdse kartoflerne. Ved avl af spisekartofler hvor kvalitet er vigtigere end udbytte, er bejdsning en nødvendighed, så frasorteringen pga. deformiteter såsom revner og skæve knolde kan holdes på et minimum.

Jordprøver og tilretning af gødningsplanen

Hvis ikke allerede jordprøverne er taget, så skal det snart ske, så gødningsplanen kan blive tilrettet. Grundlæggende er et optimalt reaktionstal i forhold til jordtypen afgørende for plantetilgængeligheden af de næringsstoffer, der er i jorden og som bliver udbragt.

Optimalt reaktionstal for kartoflernes vedkommende:

JB 1-3: 5,8 – 6,0

JB 4-5: 6,0 – 6,4

JB 6: 6,8 – 7,0

De senere år har der været mange forsøg med tildeling af fosfor, hvilket har øget eller prioriteret mere fosfor til kartoflerne. Derfor bør eventuelle optimeringer foretages ud fra, hvad der er muligt ud fra P-loft reglerne. Fosforforsøgene de senere par år viser en tendens til et højere stivelsesudbytte, des mere fosfor der udbringes, derfor bør der tilstræbes tilførsel i et niveau mellem 20 og 60 kg P/ha. Der vil de kommende år stadig blive lavet forsøg som vil belyse den mest optimale udbringningsmetode for at få den bedste og nettoøkonomiske udnyttelse af fosfor.

Kaliumtallet er ligeledes vigtigt for kartoflerne, da kalium spiller en meget vigtig rolle i fht. fotosyntesen, flytninger af næringsstoffer i planten og plantens tørkefølsomhed. For hvert kaliumtal i jorden er der 25 kg optageligt kalium til rådighed, så grundlaget for kaliumtilførslen bør ske efter nye eller retvisende kaliumtal i jorden. Har du en billig klorfattig kaliumgødning til rådighed, viser de sidste års kaliumforsøg i stivelseskartofler at det ikke påvirker det nettoøkonomiske udbytte at ligge lidt over normen for nedstående tabel. Kaliumtildelingen i stivelses, chips og pulver og spisekartofler bør være klorfattig (patentkali, protamylasse m.fl.).

 

Nedenstående tabel viser den anbefalede mængde klorfattigt kalium til spisekartofler ud fra Kt.

I læggekartofler har tilførslen af kalium betydning for holdbarheden og stødfølsomheden. Sorter som har et høj tørstofindhold, tyndt skind eller uregelmæssig knoldform med ”skuldre” (Stratos, Saprodi, Sarion m.fl.) er mere stødfølsomme. En høj kaliumtilførsel med et klorholdigt produkt (K50 eller Kornkali 33) sænker tørstofindholdet, som kan være med til at reducere stød. Et lavere stødniveau betyder at knoldene bruger mindre energi på sårheling og derfor har en større vitalitet og er nemmere at håndtere på lagret. Besparelsen ved brug af en klorholdig kaliumgødning i forhold til klorfattigt patentkali ligger på cirka 800-1100 kr./ha

Nedstående forsøgstabel viser en forsøgsserie som blev startet op i 2019 og slutter i 2021. Resultaterne viser indtil nu en sænkning på cirka 1,5 % i tørstof, ved tilførsel af 230 kg klorholdigt kalium til læggekartofler. Forsøgene har været anlagt i Dronninglund, i 2020 var kaliumtallet på 6,3. Efterfølgende er de forskellige led blevet lagt til brugsavl, og der har indtil nu, ikke været forskel på stivelsesudbyttet mellem partierne.

Magnesiumtallet skal der også tages forhold til, magnesium udvaskes på lige fod med kalium og derfor ses ofte lave magnesiumtal på de lette arealer. Kartoflerne fjerner ca. 10-15 kg magnesium pr. ha, hvilket man som minimum bør tilføre – tilstræb et kalium-magnesiumforhold på 1:8. ved avl af stivelseskartofler. Magnesium kan tilføres via kalkning med magnesiumholdige kalktyper, Kiserit og andre handelsgødninger, husdyrgødning samt flere produkter til udsprøjtning.

Kobbertal bør også være i orden (Cut mellem 2 og 3), trods det at kartoflerne er ret robuste overfor lavere kobbertal i jorden. Kobbermangel kan afhjælpes via flere kobberholdige produkter (kobbersulfat/blåsten, kobberoxychlorid m.fl.)

Rundt omkring planteværn

Med de mange behandlinger igennem sæsonen er her en vejledende oversigt som viser et øjebliksbillede med krav til afstande, doseringer, intervaller og øvrige punkter som man skal være opmærksom på. Husk dog altid at læse etiketten, selvom du kender midlet.

 

Herunder et bud på en indkøbsliste med det mest benyttede planteværnsmidler i kartoffelmarken, svampemidlerne er sat til den maksimale tilladte dosering per sæson, medmindre andet er nævnt.

Markedet

Tekst: Birgitte A. B. Andersen, SAGRO

Avlen af spisekartofler i Danmark gav et pænt udbytte i 2020. Det betyder, at med Covid-19 altoverskyggende indflydelse på verdens dagligdag, så er kvaliteten af kartoflerne den største faktor for, om de kan blive afsat.

I Europa er der samme meldinger: der er rigeligt med spise- og proceskartofler, og igen kan kvalitetskartofler sælges. Dette ses også på priserne, der ligger meget stille og på et lavt niveau. I Tyskland er de officielle priser stadig under det halve sammenlignet med prisen for et år siden. Priserne i Frankrig forholder sig roligt, selvom der er store lagre af kartofler især til forarbejdning.

Brexit’s indflydelse på kartoflerne:

Handlen med kartofler mellem Storbritannien og resten af EU var i slutningen af 2020 præget af det forestående brexit. Dette betød, at der var god handel ud af Storbritannien. Brexit-aftalen har umiddelbart overrasket aktørerne på det britiske kartoffelmarked, der frygter alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis ikke der kommer et tillæg til aftalen. Brexit betyder, at alle forsendelser af kartofler ind og ud af Storbritannien skal gennem en kontrol.

Alle typer af kartofler fra EU ind i Storbritannien skal mærkes med et plantesundhedscertifikat, der erklærer kartoflerne fri for anmelderpligtige sygdomme og 1 % jord tolerance i forsendelsen.

Alle typer af kartofler fra Storbritannien ind i EU kræver som ovenfor et plantesundhedscertifikat, derudover skal eksportørerne sikre, at der ikke forefindes kartoffelcystenematoder eller andre karantæneskadegører i de eksporterede partier.

Eksport af frøplanter fra Storbritannien til EU og De Kanariske Øer er ikke længere tilladt. Skotland rapporterer, at ca. 95 % af de frøplanter, nåede afsted inden årsskiftet. Fra 1/7-21 er det ikke længere tilladt i Storbritannien at importere planter fra EU.