KartoffelNyt nr. 26, 2021

Aktuelt fra marken

Der ses begyndende afmodning, primært som følge af N-mangel, men i nogle tilfælde ses også begyndende tidlig afmodning som følge af ”for tidlig afmodning”, også kaldet PED. Blev klogere på årsager og symptomer i marken (Se nedenstående TEMA).

 

Skimmelsituationen

Der er nu spredt skimmel i mange marker, og vi fortsætter med at have skimmelfavorable forhold. Der bør behandles med fuld dosering Ranman Top/Revus. Hvor der er behandlet med 2,0 – 2,5 l/ha Proxanil, og der er styr på skimlen, anvendes kun forebyggende midler tilsat cymoxanil. I de marker hvor der er udbredt skimmel, og hvor der ikke er behandlet med Proxanil, bør der vælges en behandling med 2,0 l/ha Proxanil + 0,5 l/ha Ranman Top, hvor Proxanil blandes med Ranman Top på grund af Ranman Top’s sporedræbende effekt. I marker uden skimmel kan man nu overveje at anvende en forebyggende behandling med 2,0 l/ha Proxanil + 0,25 l/ha Ranman Top eller 2,0 l/ha Proxanil + 0,3 l/ha Revus. Bemærk, at der er forskellige intervaller for 0,25 kg/ha Cymbal 45 (minimum 7 dage) og 0,2 kg/ha Option (minimum 5 dage). I sorter med fortsat nytilvækst af blade (f.eks. Kuras) bør man være særligt påpasselig med at fastholde et ugentligt behandlingsinterval.

Nedvisning

På grund af mere overskyet vejr i 2021 omkring nedvisningstidspunktet ser mange en nedsat og langsommere effekt af både Reglone og Gozai. Det gælder fortsat, at der opnås bedste virkning, når begge midler udbringes i sollys. Selvom Gozai har en langtidseffekt, bør der som minimum være mindst 4 timers sollys umiddelbart efter sprøjtning. Det er vigtigt, at alle arealer gennemgås grundigt, da der kan være områder med reduceret virkning, og at der behandles med 2. behandling med Gozai efter minimum 7 dage, og før stænglerne begynder at skyde igen.

Sortben

Sortben begynder for alvor at vise sig i alle former for kartofler. Det er vigtigt, at der foretages en vurdering af udbredelsen af sortben i læggekartofler til næste års brugsavl inden nedvisning. Hvis angrebsgraden i marken overstiger tolerance for en klasse A (0,5 pct.), skal man nøje overveje, om læggekartoflerne skal bruges som læggekartofler eller have lov til at gro færdige til stivelse. Hvis de anvendes som læggekartofler, er det vigtigt at vide, i hvilken rækkefølge kartoflerne skal høstes og hvilke kartofler, som skal holdes adskilt.

 

TEMA – Sædskiftesygdomme og tidlig afmodning (PED)

I nedenstående er behandlet udvalgte sædskiftesygdomme.

Hvert år ses marker med tidlig afmodning begyndende 4-7 uger for tidligt trods en effektiv plantebeskyttelse samt en tilstrækkelig tildeling af både makro- og mikronæringsstoffer. Mange avlere oplever, at det er svært at hæve knold- og stivelsesudbytterne over 75-80 hkg stivelse. ”Tidlig afmodning” har nu fået den engelske betegnelse PED, som står for ”Potato Early Dying”, som i oftest kun kædes sammen med få skadegørere, men som i virkeligheden skyldes et helt kompleks af skadegørere, som opformeres ved gentagen dyrkning af kartofler. I nedenstående omtales nogle af de vigtigste skadegørere, som kan være medvirkende til PED (Kransskimmel, Black dot, Fusarium og fritlevende nematoder) samt rodfiltsvamp, cystenematoder, kartoffelbladplet og kartoffelskimmel. Sidstnævnte er i snæver forstand ikke en del af PED, men også her er sædskiftet af stor betydning.

En gennemgang af et større antal marker tilbage i 2016 viste en tydelig sammenhæng mellem tidlig afmodning og sædskiftet. I læggekartoffelavlen er der officielt krav om tre frie år i basisavlen, og stivelsesfabrikkerne har indført et krav om henholdsvis to og tre frie år ved henholdsvis KMC og AKV. Kravet i brugsavlen er primært indført for at hindre opformering af karantæneskadegøren brok, men vil også have stor betydning for flere andre skadegørere; men trods to frie år mellem kartofler kan der ske en langsom opformering af f.eks.  black dot, kransskimmel, fusarium, phoma, fritlevende nematoder, rodfiltsvamp m.fl., som alle er medvirkende til tidlig afmodning. Disse skadegørere er altid til stede i marken i forskellig udstrækning, og det er primært årets temperatur og nedbør som betinger, hvilke skadegørere, som træder tydeligst frem.

Kransskimmel

Kransskimmel (Verticillium) er i Danmark mest kendt fra lucerne, raps, spinat og jordbær, men nu også i kartofler. Verticillium anses i Europa for mindre betydningsfuld, men kan under meget varme og tørre forhold give et udbyttetab på op til 25 % i kartofler. Verticillium er primært jordbåren, og er dermed en sædskiftesygdom, men kan også spredes med inficerede knolde og vedhæftet jord. I Holland optræder Verticillium primært i stivelseskartofler med snævert sædskifte og på lettere jorde og specielt under stressforhold som tørke og vandmangel, som vi så i 2018. Skadetærsklen er meget påvirket af temperaturen. Det betyder, at svampen har størst påvirkning under varme og tørre forhold.

De første symptomer viser sig efter blomstring i form af en gulning af bladene mellem bladnerverne. Bladene mister inden for få dage saftspændingen, bliver grågrønne og visner ofte med nekrotiske læsioner begyndende fra bladspidsen. Symptomerne ses ofte som en ensidig visning af småbladene (se billedet). De brunfarvede ledningsstrenge ses ved at foretage et langsgående snit af stænglen ved jordoverfladen og opefter, og hvor de visnede blade er påhæftet stænglen.

Figur 1. Symptomer på Kransskimmel i en dansk stivelsesmark, hvor småbladene på halvdelen af bladet visner, som følge af at kun enkelte ledningsstrenge blokeres (se brunfarvning i ledningsstrenge i højre side ved overskæring). 

 

Black dot

”Black dot” har ingen officiel dansk navn, så derfor anvendes kun det engelske. Black dot kendes mest for at forringe skindkvalitet og forveksles ofte med sølvskurv. I de senere år er der set marker i Danmark, specielt i sene stivelsessorter, hvor enkeltstående planter og stængler danner en form for tørråd og brune rødder og derved afmodner tidligere. Dette kan forklares med angreb af både black dot og kransskimmel. Black dot angriber både knolde, udløbere, rødder og stænglen, der bliver brune med de typiske sorte prikker (sklerotier). Angreb på knolde ses som overfladiske sølvagtige plamager, hvori der senere også udvikles de små sorte prikker (sklerotier), som lige kan ses med det blotte øje.

Amerikanske forsøg har vist, at jordsmitte af black dot kan reducere udbyttet i kartofler med op til 15 procent. Jo længere knoldene ligger i jorden efter nedvisning, des større er risikoen for udvikling af black dot i næste års læggemateriale. Inficerede læggekartofler menes at være den primære smittekilde til ikke-inficerede arealer. Engelske forsøg har vist, at når jorden først er inficeret med black dot, har antallet af kartoffelfrie år kun lille indflydelse på risikoen for angreb. Nyere amerikanske forsøg viser en tydelig reduktion i angrebet efter tre frie år og yderligere 10 procent reduktion for hvert frie år. Selvom der kan findes black dot efter 10-15 år, er angrebsgraden som regel meget lav efter fem frie år. Opformeringsraten er ligeledes langsom, så det er kun ved gentagne kartofler over mange år, at der sker en kraftig opformering.

Figur 2. Black dot ses ved sorte prikker på rødder og stængler og lilla misfarvning af afmodnede stængler.

 

Handling: Der er ingen enkeltløsning, men længere sædskifte er afgørende, helst mere end fire frie år.

Fusarium

Fusarium er både jord- og udsædsbåren og smitter både gennem sår og stødmærker ved håndtering, men også via rødder i marken. Dyrkning af egen opformering i anstrengt sædskifte skader ved optagning, utilstrækkelig desinfektion og lagring giver grundlag for stigende forekomst af Fusarium. Inficerede knolde, både synlige og latente, giver anledning til spring i marken.

Handling: Det er afgørende, at læggekartofler dyrkes på den bedste jord, optages rettidig, håndteres skånsom og lagres under optimale lagerbetingelser. Bejdsning af læggekartofler med svampemidlet Imazalil har effekt på de latente infektioner, men kan kun bruges på læggekartofler og ikke på spisekartofler eller kartofler til forarbejdning. For nogle avlere vil det kunne betale sig at indkøbe læggekartofler fra certificerede avlere med sundt sædskifte og gode lagerforhold.

Fritlevende nematoder

Der findes flere forskellige nematodearter og slægter, men i Danmark er det primært stubrodsnematoder og rådsårsnematoder, som er de vigtigste. Hvis der optræder pletter i marken, med synlige angreb på stænglerne, er det som oftest Trichodorus. Rådsårsnematoder og rodgallenematoder ses oftest som generelle misfarvninger og nekroser af rødder og sidstnævnte ved, at der kan dannes små rodgaller på rødderne.

Det er svært at forhindre alle typer af nematoder, da de ofte har forskellige værtplanter. Selvom olieræddike kan opformere nematoder, bliver udbyttet oftest højere efter brug af olieræddike som efterafgrøde. Det skyldes, at olieræddiken frigiver ekstra kvælstof, og at den dybe rodudvikling af olieræddike giver en bedre efterfølgende jordstruktur. Olieræddike forhindrer Trichodorus i at sprede rattlevirus. Det er dog vigtigt, at der er en god bestand af olieræddike, således at ukrudtet konkurreres bort, og man får den fulde effekt af olieræddikens dybe rodudvikling og frigjorte kvælstof.

Fig 4. Symptomer på fritlevende nematoder (Trichodorus sp./ Paratrichodorus sp.)

 

Handling: Det er vanskeligt at anbefale et bestemt sædskifte og type af efterafgrøder, da de forskellige nematodearter opformeres forskelligt på forskellige afgrøder. Dog kan det anbefales, at undlade majs og gul sennep forud for kartofler. Undlad forårspløjning og læg kun kartofler, når jorden er tjenlig.

Rodfiltsvamp

Rodfiltsvamp er en af de mest velkendte sygdomme, hvor der foretages en rutinemæssig bejdsning mod knoldsmitten. Rodfiltsvamp kan også overleve i jorden, og her har bejdsemidlerne begrænset effekt. Rodfiltsvamp er meget påvirket af plantestress og langsom fremspiring, så der er større angreb ved både våde og kolde dyrkningsforhold, men også ved lægning i varm og udtørret jord resulterer i angreb af rodfiltsvamp.  Jordens indhold af smitstof nedsættes ved dyrkning i sædskifte med mindst tre frie år.

Figur 5. Rodfiltsvamp på stængler

Handling: Selvom kartofler uden sklerotier af rodfiltsvamp i princippet ikke behøver bejdsning, er det svært at afgøre, om der er bejdsebehov, da selv en mindre forekomst af aggressiv rodfiltsvamp kan forårsage kraftige angreb. Angreb af rodfiltsvamp på knolde stiger jo længere tid kartoflerne ligger i jorden. Læggekartofler bør tages op, så snart de er skindfaste, sårheles og derefter køles ned. Hold et sædskifte på mindst to frie år (gør alle!) og læg kartoflerne i jord, som er veldrænet, og hvor jordbearbejdningen sker umiddelbar forud for lægning.

Cystenematoder

Cystenematoder findes udbredt i specielt de anstrengte sædskifter. I EU er der indført en generel undersøgelsespligt for cystenematoder i 0,5 pct. af alle brugsmarker. Disse undersøgelser har vist, at der i Tyskland, Danmark og Storbritannien findes kartoffelcystenematoder i henholdsvis ca. 15, 32 og 50 procent af alle brugsmarker. I Tyskland er der tillige fundet en ny population af den hvide cystenematode, som kan opformere cyster på nogle af de mest resistente sorter. Dette kan forekomme selv i marker med 2-3 frie år, blot markerne har været dyrket med kartofler over en lang periode. Det er derfor vigtigt at undersøge planternes rødder i alle marker for synlige cyster.

Fig. 6. Små hvide cyster på kartoffelrødder, som kan ses med det blotte øje. Brug gerne en lup.

En sort som Kuras har kun resistens overfor den gule cystenematode (G. rostochiensis), men er tolerant (der ses sjældent symptomer på planten) overfor alle racer af både den gule og hvide (G. pallida) cystenematode. Der kan således godt ske en opformering på rødderne, selv om det ikke umiddelbart ses på topvæksten.

Handling: Alle marker med regelmæssig dyrkning af kartofler bør undersøges for forekomst af cystenematoder, enten ved frivillige jordprøver eller ved at planternes rødder hvert år grundigt undersøges for cyster. Hvis der findes nematoder, bør der igangsættes en bekæmpelsesstrategi med brug af sorter med bred resistens overfor både den hvide og gule cystenematode næste gang der dyrkes kartofler.

 

Kartoffelskimmel

Kartoffelskimmel udvikler sig i retning af større aggressivitet og ved at tilpasse sig sorter som tidligere havde en høj resistent. Angreb af kartoffelskimmel er primært vejrafhængig, men sædskiftet spiller også en rolle, idet smitten kan ligge i jorden som hvilelegemer i 3-4 år og inficerer blade og stængler ved fremspiring og specielt de nederste, som rører kammen. En undersøgelse ved AKV Langholt allerede tilbage i 1999-2001 viste en tydelig sammenhæng mellem sædskifte og angreb af kartoffelskimmel.

Fig 7. Inficerede blade ved jordsmitte (venstre) og ved sekundær smittespredning (højre

Figur 8. Sammenhæng mellem antal marker med skimmel og udbredelsen af skimmel i Danmark som følge af år mellem kartofler i 186 marker i 1999-2001 (AKV Langholt).

 

Handling: Undgå udbredt skimmel i afgrøden. Brug ”Skimmelstyring” til at vurdere risikoen for kartoffelskimmel. I perioder med kraftig nyvækst er det bedre at anvende reducerede doseringer i et kortere interval (5-6 dage) fremfor at øge doseringen i et længere interval. For høj N-tildeling giver øget risiko for angreb af skimmel. Brug gerne mere end tre frie år mellem kartofler for at nedsætte risikoen for jordsmitte.

 

Kartoffelbladplet (Alternaria)

Trods en lang periode uden symptomer på kartoffelbladplet og en intensiv bekæmpelse kan kartoffelbladplet udvikle sig kraftigt i sidste halvdel af vækstsæsonen. I ubeskyttede marker vil der ske en nedvisning op til fire uger for tidligt, og kartoflerne når ikke at udvikle sit fulde potentiale, både hvad angår stivelsesudbytte og stivelsesprocent. Alternariasvampen kan overleve i jorden, og er derfor også en sædskiftesygdom. Alternaria har en langsom opbygning af smitstof, som kan spredes til jomfrumarker via luften. Alternaria viser sig som oftest først i afgrøden i august på grund af kartoflernes naturlig resistens.

Figur 9. Mark i fuld vækst nedvisnet for tidligt i september som følge af kartoffelbladplet. De tilbageværende blade er fortsat grønne som følge af fortsat god næringsstofforsyning. De visne småblade udviser tydelige ringformede sorte nekroser, som afgrænses af ledningsstrengene.

Handling: Marker med stivelseskartofler i anstrengte sædskifter (< tre frie år) skal behandles 3-4 gange med alternerende behandlinger med Narita eller Revus Top og Propulse i fjorten dages intervaller. Sidste behandling skal være med Propulse. Jomfruelige marker, hvor smitterykket fra jorden er meget lavere, kan vente med at behandles ca. to uger senere end marker med anstrengt sædskifte. Da marker i sundt sædskifte står grønne i længere tid, er det vigtigt, at marker i god vækst, og som skal stå længst, beskyttes i længere tid end marker, der er begyndt at afmodne og skal tages op i september.