KartoffelNyt nr. 28, 2021

Tekst: Lars Møller, SEGES

Kartoffelskimmel

Det generelle indtryk er, at der findes kartoffelskimmel i rigtig mange marker, men også at der er stadig er marker, hvor det er lykkes at holde dem fri. De store forskelle skyldes bl.a. sortsforskelle, timing af sprøjtning, kvalitet i sprøjtearbejdet og sædskifte/fysiologisk alder.  Skimmelmodtagelige sorter og sorter med fortsat grøn bladvækst kræver særlig opmærksomhed.

I den forgangne uge har det i den sydlige den af Jylland været skimmelvejr, mens det i Midt- og Nordjylland har været lavt smittetryk. Vejrudsigten lover tørvejr den kommende uge og nattemperatur, som svinger tæt på 10 °C, hvilket vil lægge en dæmper på skimmeludviklingen. Kun dugvåde marker til langt op ad formiddagen og aftagende vind holder liv i smitten.

Derfor anbefales det at behandle med ¾ dosis Ranman Top/Revus eventuelt tilsat cymoxanil, hvor der er skimmel i marken. De afsluttende sprøjtninger mod kartoffelskimmel i september bør være med Ranman Top eller 0,75-1 l/ha Banjo Forte, som har sporedræbende effekt.

Proxanil anvendes kun i marker, som endnu er grønne, og hvor der stadig er nytilvækst af blade, og som skal stå helt til oktober. I marker som lysner, og sorter hvor bladvæksten er stoppet, forventes merudbyttet ved anvendelse af Proxanil at være begrænset.

Kartoffelbladplet

Kartoffelmarker, som står grønne, og hvor der endnu er et pænt vækstpotentiale, er meget modtagelige for kartoffelbladplet i september. Disse marker skal fortsat behandles.  Marker som er gule og afgroede skal ikke længere behandles.

2. prøveopgravning fra KMC

Resultaterne af 2. prøveopgravning fra de tre stivelsesfabrikker ved KMC blev udsendt i sidste uge og viser, at stivelsesudbyttet stadig ligger lavere end det seneste 10-års-gennemsnit. På grund af et koldt forår og sen lægning samt tørke midt på sommeren skønnes det, at stivelseskartoflerne mangler ca. 1 uges tilvækst. Umiddelbart ser der ikke ud til at være stor forskel mellem sorterne. I tabellen neden for ses resultatet for sorterne Kardal, Kuras, Saturna, Stratos og Verdi.

Nedvisning af egen opformering

Vi nærmer os begyndelsen af september, og derfor bør egen opformering nedvisnes – også selv om knoldene måske ikke har nået den ønskede størrelse. Det er vigtigt, at læggekartofler nedvisnes, da effekten af både Reglone men også Gozai er størst ved høj lysintensitet. Risikoen for sygdomme på knoldene stiger markant, jo længere tid kartoflerne ligger i jorden. Sårheling tager længere tid, og det er vigtigt, at kartoflerne er helt skindfaste ved optagning. Der er kartoffelskimmel og sortben i en del marker, så det er ekstra vigtigt i år, at kartoflernes er helt tørre eller kan tørres inden indlagring.

Phoma og Fusarium

Det er allerede nu i forbindelse med nedvisning, afmodning og høst, at man skal gøre sig bevidst om hvordan man undgår senere at løbe ind i problemer med Phoma og Fusarium. Infektion sker typisk i forbindelse med sen høst af ikke skindfaste knolde og efterfølgende utilstrækkelig tørring og sårheling. Bejdsning af læggekartofler med Diabolo (imazalil) i forbindelse med indlagring har nogen effekt men løser ikke hele problemet.

Fusarium med hvidt mycelium

Phoma med sorte sporehuse (pyknidier)

Fusarium

i kartofler er en fællesbetegnelse for flere arter af Fusarium, der forårsager udvikling af tørråd i kartoffelknolde. Den vigtigste af disse menes at være Fusarium solani var. coeruleum. Ofte ses symptomer allerede få uger efter høst med fin hvid belægning på knoldenes overflade. Typisk erkendes problemerne med Fusarium først til foråret, når læggekartofler tages ud af lageret, og hvor knolde med Fusarium har hvidt myceliumbelægning på overfladen, lugter syrligt og med uskarp grænse mellem sundt og sygt væv. Andre gange erkendes problemet først efter lægning i forbindelse med dårlig fremspiring.

Fusarium er allestedsnærværende, og svampen kan overleve i jorden i flere år, efter at der har været dyrket kartofler, men anvendelse af inficerede læggekartofler kan også have betydning.

Fusarium inficerer via sår og beskadigelser på knoldene i forbindelse med optagning, håndtering, sortering og afspiring. Hver gang kartoflerne håndteres, er der en risiko for spredning og infektion.  Hurtig og effektiv nedvisning sikre, at knoldene hurtigt bliver skindfaste og klart til høst. Tidlig høst, mens temperaturen stadig er høj og effektiv tørring og sårheling, har afgørende betydning for at minimere risikoen for infektion også af Fusarium. Rengøring og desinficering af inventar kan være med til at begrænse smitterisikoen.

Phoma

ses på knoldene som indsunkne tommelfingeraftryk-lignende rådpletter, der til at begynde med er næsten cirkelrunde. På overfladen af det indsunkne væv ses senere svampens sporehuse (pyknidier) som små sorte prikker. Phoma kaldes tørråd, men hvis fugt ikke ventileres væk fra de angrebne knolde, vil angreb udvikle sig sekundært til blødråd. Når knoldene skæres over, ses ofte en ret skarp grænse mellem sundt og sygt væv. Symptomerne ses sjældent i forbindelse med høst og indlagring og viser sig ofte langt senere, når kartoflerne håndteres på lageret f.eks. i forbindelse med sortering, hvor åndingsaktivitet stiger og symptomerne udvikles eksplosivt. Typisk sker infektion med Phoma om efteråret i forbindelse med optagning, mens symptomerne først udvikler sig sidst i oplagringsperioden i forbindelse med sortering og udlevering.

Phoma overføres med læggekartofler og kun i mindre grad via jordsmitte. Alt efter vejrforholdene den enkelt sæson dannes sporehuse ved stængelbasis umiddelbart efter nedvisning. Specielt i meget fugtige år eller på vandlidende arealer dannes mange sporehuse på stængelbasis. Herfra spredes sporene, hvor de trænger ned i jorden med nedbøren og inficerer knoldene i forbindelse med optagning. Ved optagning i fugtigt vejr, hvor der hænger meget jord ved knoldene, øges risikoen, for at Phomasmitten bringes med ind på lageret. Hurtig nedvisning og optagning under tørre forhold og så snart knoldene i jorden er skinfaste (ca. 10-14 dage efter nedvisning) kan begrænse smittespredning til knoldene. Ligesom med Fusarium inficerer Phoma-sporene knoldene via sår og rifter på knoldenes overflade i forbindelse med høst, indlagring og sortering.

Forebyggelse af Phoma og Fusarium

• Hurtig og effektiv nedvisning sikre at kartoflerne hurtigt bliver skindfaste.
• Skånsom optagning og håndtering af læggekartoflerne er afgørende for at svampe- og bakteriesporer ikke inficerer knoldene. Ved lave temperaturer under 8-10 °C stiger kartoflernes modtagelighed overfor beskadigelser, og holdbarheden er stærkt reduceret.
• Når nattemperaturen falder under 5 °C, bør man måle jordtemperaturen og kun tage kartofler op senere på dagen, hvor jordtemperaturen er over 8-10 °C.
• Kartoflerne bør tages op, så snart de er skinfaste. Jo længere tid kartoflerne ligger i jorden jo større er risikoen for mekaniske skader, Fusarium, Phoma, rodfiltsvamp, black dot, sølvskurv, kartoffelskimmel og bakterieråd.
• Kontroller at optageren står korrekt ved løbende at kontrollere kartoflerne for stødmærker og såringer. Den elektroniske kartoffel kan være en hjælp til at identificere problemerne.
• Undgå faldhøjder over 30 cm ved læsning i tørrevogn og mellem vogn og kasser.
• Håndter kartoflerne så få gange som muligt. Phoma og Fusarium inficerer primært via sår og stød og i lavere grad gennem sår fremkaldt ved snit. Angreb af fusarium øges med 50 procent hver gang knoldene sorteres.
• Det er sværere at sårhele mekaniske beskadigelser i form af stødmærker (dyb såring) sammenlignet med snit og overfladisk flossede kartofler.
• Kartofler fra lavninger, vandings- og sprøjtespor høstes og lagres separat eller køres til fabrik.
• Høst altid egen opformering af læggekartofler før brugsmarken. Alternativt rengøres optageren igen, inden der høstes læggekartofler for at undgå smittespredning til næste års avl.
• Kartoffelknoldene bør altid sårhele efter høst, indlagring og sortering med god udluftning og ved passende temperatur.
• Rengøring og desinficering af inventar kan være med til at begrænse smitterisikoen.
• Normal bejdses læggekartofler til brug i Danmark ikke. Hvis der er risiko for angreb af Phoma og Fusarium, kan bejdsning af læggekartofler umiddelbart ske efter høst ved indlagring. Da infektion typisk sker ved høst, bør bejdsning ske ved indlagring og ikke vente til kartoflerne sorteres. Bejdsede kartofler skal holdes adskilt fra andre kartofler og kan kun anvendes som læggekartofler.

Kartoffeldagen 2021

Danmarks største kartoffelevent afholdes i år
tirsdag den 31. august kl. 8.30-13.30

Kartoffelavlere og andre interesserede inviteres til en spændende dag i forsøgsmarken på
Holtumvej 6, 7400 Herning

Dagens program er følgende:

Kl. 8.30 Kaffe/te med boller
Kl. 9.00 1. halvleg: Rundgang til posterne
Kl. 11.00 Frisk frugt og kildevand
Kl. 11.10 2. halvleg: Rundgang til posterne
Kl. 12.30 Frokost, hvor vi serverer frikadeller, kartoffelsalat, øl og vand med efterfølgende kaffe
Kl. 13.30 Officiel afslutning

Deltagerne deles ind i mindre grupper og bliver guidet rundt til de enkelte poster i forsøgsmarken.

På posterne vil der være dels firmarepræsentanter og dels kartoffelrådgivere, som vil fortælle om de ting, vi i år har valgt at have fokus på. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til fagrådgiverne.

Vi har i år valgt følgende emner til posterne

• Kartoffelsorter
• Bejdsning, fritlevende nematoder og kemisk nedvisning
• Mekanisk vækststandsning og ukrudtsbekæmpelse
• Skimmel/bladplet forsøg
• Gødskning: Fokus på organisk gødning samt udvaskning/eftergødskning

Vi gør opmærksom på, at der kun er én rundgang til posterne.
Det anbefales derfor at være med fra starten.

Alle er velkomne til at deltage i den årlige kartoffeldag, og deltagelse er gratis.

Vi håber, du har lyst til at være med til et spændende arrangement, hvor der både er mulighed for at høre sidste nyt fra forsøgsmarken og få en god snak med  repræsentanter fra sorts-, kemi- og maskinfirmaerne.

Samtidig er der naturligvis også rig mulighed for at udveksle erfaringer med dine kartoffelkolleger.

SAGRO, Lemvigegnens Landboforening, Vestjysk, KMC og forsøgsvirksomheden Ytteborg