KartoffelNyt nr. 3, 2021
Udgivet d. 08-02-2021
Tekst: Klaus Beck-Hunderup, SAGRO
Aktuelt fra marken
Vi er kommet ind i februar, den sidste af vintermånederne og fra gamle mundheld også den hårdeste. Det lever den op til i år, da temperaturen i lang tid har befundet sig under frysepunktet både om dagen og i særdeleshed om natten med 10 graders frost nogle nætter. Disse lave temperaturer ser ud til at fortsætte den næste uges tid. Derfor er det vigtigt at få set til læggekartofler og de spisekartofler, der fortsat ligger på lager. Her er det specielt kuler og kartoffelhuse uden temperaturstyring, der skal tjekkes, for at se at temperaturen ikke bliver for lav. Kulerne skal om nødvendigt have et godt lag ekstra halm. I marken er der ikke meget aktivitet, men de lave temperaturer under frysepunktet har dog givet gode betingelse for at få ryddet ud i spildkartoflerne.
Fysiologisk alder på læggekartofler
Selvom der er frost og sne lige nu, så er der alligevel ikke så lang tid til, at vi skal tænke på at få læggekartoflerne gjort klar til lægning. Her har den fysiologiske alder på læggekartoflerne stor betydning for en hurtig og ensartet fremspring.
Den fysiologiske status på læggekartoflerne er et udtryk for deres evne til at producere et højt udbytte. Den bliver ofte betegnet som kartoflernes fysiologiske alder, der starter med at knoldene ligger i spirehvile, hvilket de er fra de bliver dannet i jorden. For at kartoflerne kan spire, skal de ud af spirehvilen, hvorefter de går ind i en fase med såkaldt apikal dominans. Hvis kartoflerne lægges på dette tidspunkt, tager de lang tid om at spire, og sætter ofte kun få stængler og få knolde. Den optimale alder er, når kartoflerne er fysiologisk modne, dvs. de sætter spireøjne med 1-2 mm lange spirer. Disse kartofler giver en lang vækstperiode og de højeste udbytter til både stivelseskartofler og sene spisekartofler. Hvis man dyrker tidlige spisekartofler, må man godt lade kartofler blive lidt ældre, hvorved de danner flere og længere spirer, hvilket giver en hurtigere udvikling, flere stængler, flere knolde og en tidligere høst. Kartofler der danner mange og forgrenede spire, er fysiologisk set ved at blive gamle. Dette kan resultere i spring i rækken på grund af dårlig fremspring, samtidig med at de spirede knolde kan have en dårlig knoldsætning. I nogle tilfælde kan det være så slemt, at de får ynglesyge, hvor døtreknoldende ansættes direkte på moderknolden, disse giver intet udbytte. Ofte er ynglesyge tegn på at kartoflerne har været opbevaret for varmt.
Kunsten er, at få den optimale fysiologiske alder til at passe med tidspunktet for lægning. Dette kan gøres med et godt kendskab til den aktuelle fysiologiske alder på de enkelte partier man har på lager, så de kan får den rette forvarmning, så de er fysiologisk klar, men ikke for gamle, når de lægges.
Udfordringen er at nogle kartofler kan være for gamle, når man kommer til foråret, fordi de har været opbevaret for varmt under lagring, hvilket har tilskyndet den fysiologiske alder. Udover temperatur har forhold som lys, luftfugtighed og forholdet mellem CO2 og O2 på lageret sammen med kartoflernes spirevilighed stor betydning for den fysiologiske alder. Hvis sorter, der er meget spirevillige, bliver opbevaret for varmt, kan de tidligt blive fysiologisk modne og begynde at spire, hvilket senere kan give problemer med afspiring, når de håndteres. Nogle sorter er mere følsomme overfor afspiring end andre, mens andre godt kan tåle en afspiring uden at det går udover udbyttet.
Veje/Spireprøve af læggekartoffelpartier
Det kan være en god ide, når man alligevel er ude og se til lageret, at få udtaget en veje og spireprøve på de enkelte partier. Der udtages 100 knolde af hvert parti som vejes. Er vægten af 100 knolde = 6.000 g (= 60 gram pr. knold), bruges 27 hkg læggemateriale pr. ha ved 45.000 planter pr. ha (svarer til en læggeafstand på 30 cm ved 75 cm rækkeafstand). Som oftest bruges lidt mere end de teoretiske beregninger. En sådan vejeprøve kan, hvis den bruges med tabellen herunder give en ide om, hvor langt læggekartoflerne rækker, så man kan beslutte om det er nødvendigt at indkøbe flere læggekartofler. Derudover kan man lægge et antal af disse knolde på et mørkt og lunt sted ved 15-20 °C for at se hvor langt tid der går, før de får spireøjne. Hvis det går meget hurtigt, er kartoflerne fysiologisk ældre, og man skal passe på med at tage dem ud til forvarmning for tidligt. Hvis der går længere tid, er de fysiologisk unge, og så skal de forvarmes i god tid før lægning, så de er klar når de kommer i jorden.
Plantetal i kartoffelmarken
For stivelseskartofler med kort vækstsæson dvs. sen lægning/tidlig optagning bør læggeafstanden være i intervallet 28-33 cm ved en rækkeafstand på 75 cm (40.000-47.000 planter/ha). For tidlige sorter som f.eks. Seresta og Oleva bør læggeafstanden ikke overstige 28 cm ved tidlig høst og 33 cm ved sen høst. Det vil sige, tidlige sorter skal lægges med kort afstand, og vil man øge læggeafstanden, skal dette gøres i storknoldede sorter med lang vækstsæson. Her kan læggeafstanden øges helt op til 38-43 cm (31.000-35.000 planter/ha) uden, det går væsentligt ud over udbyttet i langt de fleste tilfælde. Det gælder dog, at jo længere afstand, jo sundere skal læggematerialet være, da der ellers vil være for store spring i marken.
Plantetallet i opformeringsmarkerne bør ligge omkring 65.000 planter pr. ha, eller en læggeafstand på 18-22 cm ved 75 cm rækkeafstand. Sorter der har tilbøjelighed til at sætte få knolde reduceres læggeafstanden med ca. 10 % (Sava, Seresta, Aventra) og omvendt ved sorter, der erfaringsmæssigt sætter mange knolde (Ydun, Saturna).
I spisekartofler skal plantetallet tilpasses anvendelse; er det små kartofler, der skal produceres, skal plantetallet være højere (afhængig af sortens knoldsætning) end til produktion til skrællekartofler. F.eks Sava 70.000 planter/ha svarende til en læggeafstand på knap 20 cm.
IPM-skema
I slutningen af januar har Miljøstyrelsen udsendt breve om et nyt IPM-skema, som skal udfyldes. Du udfylder skemaet online, og får det sendt til din virksomheds E-boks. Skemaet bliver IKKE indberettet eller kontrolleret, men skal kunne fremvises ved kontrol fra Landbrugsstyrelsen. Landbrugs- eller Miljøstyrelsen forholder sig ikke til besvarelsen, men alene til, at skemaet er udfyldt. Der er hjemmel til bøde ved manglende fremvisning af udfyldt skema. Det er dog normal kutyme, at nye regler, der med kort varsel sættes i værk, i første omgang sanktioneres med påtale, men der er jo ingen garanti for, at dette bliver praksis.
IPM-skemaet skal udfyldes af bedrifter med et dyrket areal på 10 ha eller derover og med jord i omdrift. Der er visse undtagelser for ikke at skulle indsende, f.eks. hvis man ikke anvender pesticider. Når du logger ind i skemaet, vil systemet selv kontrollere, om du skal udfylde skemaet, eller er omfattet af undtagelserne.
Skemaet indeholder 14 spørgsmål. 8 af spørgsmålene besvares automatisk med data fra Fællesskema og fra sprøjtejournalindberetningen SJI. Seks spørgsmål skal du som landmand selv besvare med afkrydsning ud fra opstillede svarmuligheder.
Skemaet udfyldes via miljøstyrelsens SJI-system
Du logger ind med din virksomheds NemID. Der er ikke mulighed for at give fuldmagt til andre. Der kan altså ikke gives adgang til f.eks. din planterådgiver, som det er tilfældet ved sprøjtejournalindberetningen.
Skemaet vil maksimalt tage 15 minutter at udfylde, men kan først udfyldes, når Sprøjtejournalindberetning for 2019-2020 er indsendt.
I linket herover, er der i bunden et link (markeret med gult på billede), hvor man kan logge ind med sit NemID, hvorefter kan man udfylde IPM-skemaet.
