KartoffelNyt nr. 5, 2021

Tekst: Jesper Kjelde, SAGRO

Aktuelt fra marken

Solskin, fuglefløjt, længere dagslængde og mulighed for jordbehandling på den helt lette jord giver gode forårsfornemmelser. Jordtemperaturen er dog meget lav, ca. 3 °C ud fra DMI's målinger. Størstedelen af jorden er dog endnu ikke klar til jordbearbejdning. Ventetiden kan med fordelt bruges på mange andre gøremål, bl.a. at korrigere gødningsplanen ud fra jordbundsanalyser, gødningstyper, gylleanalyser, protamylasse/K2 m.m.

Gødskning af organiske gødninger kan fint indgå i kartoffelavlen til stivelskartofler. Spise- og læggekartofler anbefales ikke at blive gødet med de organiske gødninger, da de organiske gødninger er mere upræcise og frigiver næringsstofferne og en for lang periode i forhold til disse kartoflers vækstsæson.

Optimal udnyttelse af husdyrgødning og andre organiske gødninger

Udnyttelseskravet af kvælstof igennem husdyrgødning er øget med 5 % i år. For svinegylle gælder der et udnyttelseskrav på 80 % og kvæggylle 75 % af kvælstoffet. I dette høje udnyttelseskrav gælder både 1 års virkning og den efterfølgende langstidseffekt af at tilføre gødningen.

Gødskes kartofler med organisk gødning, skal man kende det præcise indholdet af næringsstoffer i gødningen. Her gælder det om at få udtaget nogle repræsentative analyser.

Dette kan gøres med gylleanalyser fra velomrørte tanke og/eller med stikprøver undervejs i udbringningen. Det kan også udtages gylleprøver fra uomrørte tanke. Fx kan analysefirmaet Eurofins udtage repræsentative prøver fra ikke omrørte tanke med svine- og kvæggylle. Her kan man så få et fint gennemsnit fra tanken. Prisen for udtagning af gylleprøver fra ikke omrørte tanke, analyser mm. koster ca. 1.200 kr. pr. prøve.

Minkgylle

Gylle fra ikke-Covid-19 smittede minkproduktioner er udnyttelseskravet til kvælstof 75 %.

Kommer gyllen fra smittede produktioner skal gyllen hygiejniseres, hvis den skal anvendes inden 31. maj 2021. Dette kan gøres ved at tilsætte kalk i gyllen til pH12. Ved pH12 omdannes al ammonium i gyllen til ammoniak, og der vil hurtigt ske et tab af kvælstof. Fosformængden kan blive lidt mindre plantetilgængeligt.

Processen med at kalke gyllen til pH12 skal derfor ske meget tæt på udbringning af gyllen, og gyllen bør nedfældes for at reducere ammoniaktabet. Der vil dog være et betydeligt kvælstoftab. Omkostningen til at kalke gyllen er også stor, ca. 70 kr. pr. tons gylle plus håndteringsomkostninger og besvær. Af økonomiske årsager vil det være mere lønsomt at vente med at udbringe gyllen til efter 31. maj og anvende gyllen til slætgræsmarker over sommeren.

Klor

Ligesom kendskabet til N, P og K i gyllen bør man også kende til klorindholdet. Særligt hvis det gælder afgasset gylle. Enkelte anlæg kan anvende jernklorid i biogasprocessen til at begrænse svovlbrintekoncentrationen, hvilket øger indholdet af klor i gyllen helt op til 4-5 kg klor pr. tons.

Mange anlæg har dog klorindhold i gyllen i normalområdet mellem 1-2 kg pr. tons. Er du i tvivl om gyllens indhold så spørg din planterådgiver eller det biogasanlæg gyllen kommer fra.

Tilførsel af 100 kg klor igennem gødskning kan sænke stivelsesprocent med 1 procentenhed. Ved gødning af klorfattigt kalium vil stivelsesprocenten ”kun” blive reduceret med 0,5 procentenhed.

Man kan også vælge selv at tage en klorananlyse. Dette er en ekstra bestilling. Prisen for denne ekstra analyse koster typisk ca. kr. 300 pr. prøve.

Tilsætning af nitrifikationshæmmere til gylle

Tilsætning af nitrifikationshæmmere (fx Vizura og N-lock) til gylle, forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat i op til 5-7 uger, hvor jorden er over 5 °C. Denne proces modvirker tab af kvælstof igennem udvaskning, såfremt der falder større nedbørsmængder i samme periode.

Effekten af disse produkter i kartofler kan ligestilles med andre rækkeafgrøder som fx majs, hvor flerårs forsøg har vist mindre merudbytter (280 fe/ha) der lige dækker omkostningerne. Anvendelsen kan være relevant, hvor udbringningen af gyllen sker meget tidlig på sandjord i områder der traditionelt får større nedbørsmængder i foråret.

Tilsætning af disse produkter kan derfor betragtes som en forsikring mod udvaskning. Prisen for denne forsikring er ca. 200 kr./ha plus omkostninger til doseringsudstyr, hvilket skal ses i forhold til den udvaskningsrisiko der måtte være.

Nitrifikationshæmmere kan tænkes få en større anvendelse i fremtiden, da stofferne kan halvere frigivelsen af lattergas igennem omdannelsesprocessen, hvilket er mere klimavenligt.

Anvendelse af restprodukter/andre organiske gødning til gødskning af kartofler

Anvendes andre organiske gødninger til gødskning i sædskiftet eller til kartofler, skal man sikre sig, at produkterne er tilladte til dyrkningen.

Kartofler dyrket til fabrikker, der sælges via KMC foreligger et skema på KMC's hjemmeside omkring anvendelse af restprodukter til denne avl.

http://www.kmcagro.dk/media/2232/avlsinforestprodukter_skema_.pdf

Protamylasse/K2

Protamylassen/K2 er meget anvendt i kartoffelavlen, da den har et højt indhold af kalium og er prisbillig. Inden udbringning bør man sikre sig, at kende de rigtige næringsstoftal på gødningen. Nedenstående oversigt viser tallene fra de fire fabrikker. Skulle tallene afvige fra den planlagte gødningsplan, kan man korrigere mængderne eller tage højde for indholdet og eventuel supplere med anden gødning.

Protamylasse/K2 bliver også anvendt, hvor den sammenblandes med gylle. Her er det vigtigt, at gyllen bliver kontinuerlig omrørt under udbringning, for at sikre en homogen mængde.

Tabel 1 Nyeste analyseresultater på protamylasse/K2 (kg/tons).

Analyseresultaterne fra AKS er ikke nået frem inden deadline for dette nummer. Der kommer nye resultater inden for kort tid. De løbende analyseresultater viser at niveauet af næringsstoffer bliver det samme som tidligere.

Udnyttelseskravet for kvælstof er 50 %. Dette krav kan fint opfyldes ved udbringning af protamylasse/K2 lige lægning af kartoflerne. De øvrige næringsstoffer optages med ca. 90 % effekt.

Forstærkning på Kartoffelrådgivning hos Seges

Lars Møller er ansat fra den 1. april som landskonsulent på Seges. Lars Møller bliver en ekstra kapacitet på kartoffelområdet i samarbejde med Lars Bødker og Stine Styrup Bang. Lars Møller har tidligere været landskonsulent i perioden fra 1998 til 2006.

Det er glædeligt at en så dedikeret konsulent tilgår kartoffelområdet og vil blive en vigtig person for erhvervet. Især fordi erhvervet står overfor at skulle tilpasse sig store dyrkningsmæssige tiltag indenfor områderne omkring plantebeskyttelse og bæredygtighed. Velkommen til Lars herfra.

Foto: Lars Møller (billede taget fra Hortiadvice)