KartoffelNyt nr. 11, 2022

Udgivet d. 07-06-2022

Tekst: Frederik Danielsen, SAGRO

Aktuelt fra marken

De fleste kartoffelmarker er kommet pænt op, men i de sidst lagte marker ses større forekomst af rodfiltsvamp. Jordmidlerne har virket kraftigt, og der ses forbigående hvidfarvning fra clomazonprodukterne (Centium, Kalif mfl.) 

Nedbørsmængden de sidste dage er geografisk spredt, så vanding kan på nogle lokaliteter være aktuel med lav mængde vand på 15 mm for at beskytte kammen. Opstart af vanding skal ske med hensyn til kommende dages nedbør, prognosen fra DMI ser ustadig ud og forecastet flere dage

frem er meget usikkert. Figuren herunder viser variationen af nedbør fra d. 31-05 til og med 07-06-

Der ses en del tægesug, så tægebehandling er nu aktuel som en randbehandling i fuld bombredde langs alle læhegn, skove og andre beplantninger.

Der anbefales en randbehandling med 0,3l/ha Lamdex mod tægerne



Skimmel

Skimmelstyringen fra BligtManager viser, at vi er inde i anden bølge for de tidligst lagte kartofler i Midt- & Vestjylland, fremspiret første uge i maj, og som er tæt på rækkelukning.

Derfor anbefales første behandling mod skimmel i denne uge.

Der anbefales 0,3-0,45 ltr./ha Revus + 1,5-2 ltr./ha mangan (300-350 gram mangan)



Strategien mod skimmel ser i år lidt anderledes ud end tidligere år, da det nye middel Zorvec Enicade er kommet på markedet. Dette kommer som en sampak bestående af 1l Zorvec Enicade og 2l Azuleo (Ranman Top). Dosis pr. behandling er 0,15l/ha Zorvec Enicade sammen med 0,3l/ha Azuleo første gang, derefter ventes 10 dage, og anden behandling foretages med 0,15 l/ha Zorvec Enicade sammen med 0,3 l/ha Azuleo. Dog med hensyn til vejret.  

Vær opmærksom på, at der maksimalt må bruges 3 l Ranman Top/Azuleo og 3,6 l Revus i alt pr. ha med maks. 6 behandlinger af henholdsvis Ranman Top/Azuleo og Revus. Ranman Top eller fluazinamholdige midler (Shirlan Ultra, Zignal, Vendetta og Banjo Forte) skal være til rådighed sidst på sæsonen, grundet sin virkning på sporer mod knoldskimmel.

I perioder med højt infektionstal anbefaler vi fuld dosis af midlerne, og der kan samtidig tilsættes cymoxanil-midlerne: Cymbal (max 0,25 kg/ha - max 6 beh.) eller Option (max 0,20 kg/ha - max 8 beh.) Vær opmærksom på, at der skal være 7 dage mellem behandlinger med Cymbal og 5 dage mellem behandlinger med Option.

Et yderligere alternativ i de mere skimmelmodtagelige sorter (Kuras, Eurogrande, Ydun, Fontane) er at anvende Proxanil (max 6 beh. á 2,5 l/ha) forebyggende lige inden en periode med højt infektionstryk. 

 

Vask og desinfektion

Nu, hvor lagre, kasser mv. er tomme, er det derfor vigtigt at få rengjort og desinficeret alt materiel, der er i kontakt med kartofler. Overflader afvaskes, så de er fri for jord og skidt. Rene overflader giver optimal virkning ved efterfølgende brug af desinfektionsmidler. Desinfektionen skal ske med et middel med dokumenteret effekt overfor plantepatogene vira og mikroorganismer, herunder plantepatogene bakterier. Loven er primært lavet for at forhindre spredning af ring- og brunbakteriose, men omhyggelig rengøring og desinfektion reducerer også risikoen for problemer med bl.a. phoma, fusarium og eller sølvskurv.

Tabellen herunder viser godkendte desinfektionsmidler fra Landbrugsstyrelsen hjemmeside.