KartoffelNyt nr. 29

Tekst: Pia Mai Thorshauge, LandboNord

Aktuelt fra marken

Der er fortsat stor aktivitet på kartoffeloptagerne rundt om i landet. Generelt ser vi, at de fleste avlere syd for Limfjorden fortsat mangler at tage 15-20% af deres kartofler op, mens Nordjylland mangler 10-15%. De fleste har imidlertid fordelt kapaciteten fornuftigt, og de resterende kartofler sidder således primært på høj, lavrisiko jord og er til direkte levering.  

Har man læggekartofler på lager og har holdt igen med køl, så er det tiden nu at komme i gang med at køle kartoflerne ned. Flere af de nye sorter er meget spirevillige og man risikerer skader på næste års avl, hvis man er for tilbageholden med at køle ned til den anbefalede temperatur på 4^oC. Husk at nedkølingen skal foregå gradvist i intervaller på 0,3-0,5°C i døgnet.

Skal der på nuværende tidspunkt tages kartofler op, som skal bruges til langtidslagring, kan man IKKE køre forsigtig nok! Kartoflerne er ved nuværende temperaturer modtagelige for mekaniske skader. Derfor er det vigtig at prioritere en yderst skånsom optagning af kartofler.

Hos mange er planlægningen af næste års kartoffelareal allerede faldet på plads, og det er derfor rettidig omhu at få bestilt jordprøver nu, så man ikke risikerer at mangle jordbundsanalyserne til foråret.

En kort og overordnet status fra kartoffelmelsfabrikkerne på tværs af landet vidner om en gennemsnitlig stivelsesprocent på ca. 20%. Fabrikkerne melder ind, at de er halvvejs i forarbejdning af stivelseskartofler på kontrakt, og at der er en forsigtig forventning om, at der er produceret omkring 5% kartofler for meget.   

Sædskifte

Grundlæggende viser al erfaring og forsøgsdata, at sædskifte er en af de vigtigste faktorer i jagten på de bedste udbytter. Årsager til dette er at pressede sædskifter favoriserer opformeringen af en række sygdomme og skadegører, som på forskellig vis angriber kartoflerne og reducerer udbyttet.  

Det kan være svært at lave forsøg med sædskifter, da det ofte kræver minimum 10-15 års forsøgsplan for at se reel effekt af sædskiftet eller forandring af denne. Derfor må hovedreglen blot være, at jo flere kartoffelfrie år jo bedre. Som avler skal man sørge for at overholde sædskiftekravene stillet af fabrikken, hvor KMC kræver 2 kartoffelfrie år, mens AKV kræver 3 kartoffelfrie år.

Hvis der skal opnås reel effekt af det gode sædskifte, er det desuden vigtigt at man har en effektiv strategi til bekæmpelse af spildkartofler i de mellemliggende år, da gengroning af disse kan give falsk sædskifte. Nedenfor er fremhævet nogle af de mest alvorlige og skadegørende udfordringer:

Knoldbægersvamp

Kartofler er modtagelige overfor knoldbægersvamp, som kan opformere i sædskifter, hvor der desuden dyrkes raps og ærter. Angrebene kommer til udtryk ved hæmmet vækst og gulfarvning af bladene. Senere vil angrebne områder på stænglen blive vanddrukne og stænglerne knækker ned. 

Billede 1 Eksempel på knoldbægersvamp. Kilde: www.landbrugsinfo.dk

PED (Potato early die syndrome)

PED er en fællesbetegnelse for en række skadegører, som alle relaterer sig til en tidlig afmodning af kartoflerne. Generelt for dette kompleks gælder det at pressede sædskiftet har en stor betydning. For gennemgang af de pågældende skadegørere, se kartoffelnyt nr. 21.

Brok

Kartoffelbrok er svær at genkende over jordoverfladen, men trækkes kartoflen op ses tydelige gevækster som minder om små blomkålslignende knolde. Svampen spreder sig primært gennem syge knolde og inficeret jord. Kartoffelbrok er svær at komme til livs, da hvile-sporer kan ligge i jorden i op imod 30 år. Sundt læggemateriale, resistente sorter og sædskifte er således afgørende for at undgå kartoffelbrok.

Billede 2 Misvækster forårsaget af kartoffelbrok. Kilde: www.landbrugsinfo.dk

Bladplet

Bladplet er en svampesygdom som angriber kartoflen sidst på sommeren, efterhånden som kartoflen ældes og immunforsvaret reduceres. Det er en almindelig sædskiftesygdom, som kan findes bredt i de fleste marker i hele landet. Symptomerne er gråbrune, tørre pletter med ringformet struktur, som fremkommer på bladene nærmest jorden først.

Billede 3 Eksempel på kartoffelbladplet. Kilde: www.landbrugsinfo.dk

Kartoffelcystenematoder

Der findes en lang række arter af kartoffelcystenematoder, men fælles for dem gælder at de kan være enormt tabsvoldende i kartoffelmarken.  Undersøgelser har vist udbyttetab på op til 60% ved kraftige angreb. Symptomerne er hæmmet vækst, eventuelt efterfuldt af meget blege og lyse blade. De bedste værktøjer imod kartoffelcystenematoderne er sædskifte og resistente sorter.

Forfrugt

Den bedste forfrugt til kartofler er korn, hvor halmen er fjernet. Nedpløjet halm, som ligger i jorden i en periode før den omsættes, øger risikoen for rodfiltsvamp. Frøgræs eller græs generelt som forfrugt øger også risikoen for angreb af rodfiltsvamp. Desuden kan græs som forfrugt have en række andre udfordringer, som det er vigtigt at være bevidst om.

Med afsæt i markedet netop nu, må man forvente, at afgrøder som hestebønner og ærter vil blive en større del af vores sædskifter i fremtiden. Ud fra den nuværende forskning er der ikke indikation på, at der er særlige udfordringer, man skal være opmærksom på i forbindelse med disse afgrøder som forfrugt.