KartoffelNyt nr. 30

Udgivet d. 28-11-2022

Af Brian Kure Hansen, Velas

Bekæmpelse af spildkartofler

Udnyt enhver mulighed for bekæmpelse, så du undgår et falsk sædskifte med kartofler. Bliver de ikke bekæmpet, kan det være lige meget med de 2-3 kartoffelfrie år, som god praksis og loven foreskriver.

Manglende bekæmpelse giver samtidig en uheldig vedligeholdelse af kartoffelbrok, nematoder og øger risikoen for skimmel, næste gang der dyrkes kartofler.

Glyphosat

Nedvisning med glyphosat er stadig muligt, selvom vi er kommet langt hen i efteråret. Anvend ca. 1000 g aktivstof pr. ha. Denne dosering har samtidig en god effekt på rodukrudt som kvik og gråbynke.

Mekanisk bekæmpelse

Milde vintre udfordrer denne praksis, enten ved manglende frost eller fordi markerne ikke altid er farbare grundet nedbør. Trøsten er, at i de våde områder rådner kartoflerne ofte. I marker, hvor der har været dyrket kartofler i 2022, må der jordbehandles fra 1. november.

Et andet tidspunkt for mekanisk bekæmpelse af spildkartofler, kan være i vintermånederne, hvor øverligt liggende kartofler fryser og rådner ved frost under minus 3-5 °C. For at fremme denne proces harves marken øverligt, i 5-8 cm's dybde. Harvningen kan gentages ved næste frost periode, hvor der harves lidt dybere, så nye kartofler blotlægges.

Gødningsplanlægning

Det er nu tid til at få lavet gødningsplan for sæson 2023 og få gødningsstrategien på plads. Hvor meget handelsgødning skal der bestilles? Skal der anvendes protamylasse, eller er der bare rigeligt med gylle på lager?

Her skal bla. tages hensyn til, hvor tit der har været kartofler på arealet, er der arealer med jomfrujord, hvad er eftervirkningen fra tidligere mængder af organisk gødning, hvad viser de nye jordprøver osv. Sorterne skal også placeres rigtigt, så man kan høste optimalt på alle marker.

På dette tidspunkt er det også godt at få evalueret på sæsonen 2022, så længe den er i god erindring. Hvad gik godt og hvad gik knap så godt.

Gylle

Når der anvendes gylle, er det helt afgørende, at man kender indholdet af næringsstoffer i gyllen. Det gælder hovednæringsstofferne N, P og K, men det er også vigtigt at vide, om gyllen har et uhensigtsmæssigt højt indhold af klor (Cl).

På baggrund af udførte landsforsøg med forskellige gylletyper til stivelseskartofler er der kommet fornyet fokus på klorindholdet i gylle. Ikke mindst, har der været interesse for klorindholdet i afgasset gylle, da dette i nogle tilfælde kan være særligt højt.

Når klor er i fokus, skyldes det den negative effekt klor har på stivelsesindholdet i kartoflerne. Dette er ikke noget nyt, og når man anvender gylle, har man samtidig accepteret, at stivelsesindholdet vil blive lavere end, hvis der kun var brugt klorfri handelsgødning. Med det klorindhold, der er i de fleste gylletyper, vil stivelsesindholdet imidlertid ikke blive mere påvirket end, at det godt kan være en god forretning at anvende gylle til stivelseskartoflerne.

Når klorindholdet i afgasset gylle kan være særligt højt, skyldes det, at man på nogle biogasanlæg anvender jernklorid, (FeCl3) til at fælde svovl og begrænse svovlbrintekoncentrationen (H2S). Der er således eksempler på, at klorindholdet i afgasset gylle kan være 4-5 kg/ton, men der er også flere tilfælde, hvor indholdet ikke afviger fra, hvad der ses i gylle generelt. I ikke afgasset gylle varierer klorindholdet meget, men ligger typisk mellem 0,5-2,0 kg/ton.

Hvis indholdet af klor er over 1,5-2 kg/ton, skal man undgå at anvende gyllen til kartofler, men i stedet bruge den til andre afgrøder, hvilket gælder for alle gylletyper. Regnestykket, der skal laves er, at 100 kg klor/ha til stivelseskartofler vil sænke stivelsesprocenten med ca. én procentenhed. Så ved at kende indholdet kan man sikre sig, at det fortsat er rentabelt at anvende gylle til stivelseskartofler.

Prisen for gylleanalyser er typisk 500-700 kr. pr. prøve afhængig af laboratorium. Hvis der skal analyseres for klorindhold, er merprisen ca. 300-400 kr. pr prøve.

Farmtracking Vandingsmodul

Af kartoffelrådgiver Klaus Beck-Hunderup, SAGRO

Til kommende sæson har SEGES lavet en udvidelse af Farmtracking, hvor det bliver muligt at indtegne boringer/pumpe og vandingsspor på de enkelte marker. For hver vandingsspor er der desuden tilknyttet en vandbalance, der viser afgrødernes vandingsbehov og som opdateres hver dag med aktuel fordampning og nedbørsdata. Hvis man registrerer de vandinger, man udfører i vandingsmodulet, så opdateres vandbalancen med den vandmængde, der indtastes og vandingsmodulet vil derfor kunne bruges som et vandingsregnskab, hvor man får et hurtigt og præcist overblik over, hvilke marker og i hvilke spor der er vandingsbehov.

Overblikket over vandingsspor gør det desuden nemt for medarbejderne at se, hvor vandingsmaskinen skal flyttes til. Ved at registrere vandingerne kan man nemt se, i hvilke spor man lige har vandet, og i hvilke der er vandingsbehov. Vandingsmodulet vil derfor kunne bruges, som et styringsværktøj til planlægning af vanding.

Vandingsmodulet ligger i Farmtracking, hvor mange i forvejen fører sprøjtejournal og holder styr på gødskninger. Man skal derfor ikke have flere apps på telefonen til også at holde styr på sin vanding. Vandingsmodulet er tilgængeligt for alle med Farmtracking Premium. Hvis du i forvejen har Farmtracking, skal du ikke ud købe programmet igen, du skal blot opdatere dit årlige abonnement fra Farmtracking Basis til Farmtracking Premium.

Hvis du er interesseret i at høre mere om Farmtracking Vandingsmodul, så slå vejen forbi SEGES’ stand på AGROMEK, hvor jeg står og kan fortælle mere og kan vise dig, hvordan det fungerer. Du kan finde os på stand 4205 i Hal E på Agromek.