KartoffelNyt nr. 26, 2022

Tekst: Jens Marius Thomsen og Frederik Boel Danielsen, SAGRO

Aktuelt fra marken

Efteråret er stille og roligt trukket ind over landet og temperaturen falder. Vi har tirsdag og onsdag nat i sidste uge, haft en smule frost inde i Midtjylland. Skimmelsprøjtningen er overstået for sæson 2022, og det samme er bladpletsprøjtningen. Optagning af læggekartofler og kartofler til lager er godt i gang flere steder og forløber godt i det gode vejr, vi har til det.

Husk at få bestilt protamylasse inden d. 15. oktober ved AKD

En del avlere havde problemer med skimmel hen over sommeren, og her findes der eksempler på smitte med skimmel, som er gået ned i knoldene. Hvis det er kartofler til lager, der har knoldskimmel, så er det vigtigt at få folk på optageren og få smidt så mange angrebne knolde som muligt væk. God ventilation og tilsyn med partierne efterfølgende.

Hvilke marker skal lagres – og hvilke skal leveres direkte?

Det er vigtigt at få planlagt hvilke marker, der skal lagres. Det kræver, at de er modnet godt og ensartet af. Hvis ikke kartoflerne er tilstrækkeligt afmodnede til lagring, så kan der nedvisnes med 2,0 l/ha Mizuki. Det kræver en formiddagssprøjtning med sol og lys for at give effekt.

Det kan være en fordel at få optaget og leveret kartofler fra foragre og kørespor på marker, der skal lagres, for ikke at skabe unødige problemer i kulen.

Optagning af kartofler til lagring bør påbegyndes i start/midt oktober, så de forhåbentlig gode tørre dage kan udnyttes, samt en jordtemperatur, der fortsat er over 8 C°.

3. Prøveopgravning

Tabel 1 Viser oversigt over stivelsesudbytter ved 3 prøveopgravning.

Mandag den 12. september blev der foretaget 3. prøveopgravning ved henholdsvis AKK og AKD.

Der er stadig fin tilvækst i flere sorter, selvom den er aftaget siden 1. og 2. prøveopgravning. Generelt lægger sorterne sig fint op af de sidste 3 års gennemsnit.

Lagring af kartofler

Ventilering og tørring

Tørring bør igangsættes senest 2 timer efter kartofler er læsset enten i tørrevogn, kasser eller kule. Det er vigtigt at kartoflerne ikke tørres for hårdt. Bliver de helt udtørret, vil det medføre en ophobning af døde celler som er indfaldsvej for bla. Fusarium. Ved sårheling ånder kartoflerne rigtig meget, og der frigives derfor meget fugt som kan kondensere. Der anvendes som tommelfingerregel 0,02-0,04 m³/sekund/ton for løslager (mest luft ved tidlig optagning) og 0,08 m³/sekund/ton for kasselager.

Sårheling

• Sårheling foregår ved 12-16 °C i ca. 7-14 dage (jo lavere temperatur, jo længere tid)
• Sårhelingen hæmmes af stødpletter = knust væv i sårene. I dybe sår er sårhelingen ofte ufuldstændig! Jo mere knoldene er beskadiget, desto længere skal sårhelingsperioden være.

 Tabel 2 Sårheling i relation til knoldtemperatur.

Mange af de nyere sorter (f.eks. Stratos, Avenue, Ydun) er mere spirevillige og nogle er tyndere i skindet end de gammelkendte sorter som f.eks. Kuras. Spirevillige sorter bør køles ned, så snart sårhelingsperioden er overstået. Disse sorter egner sig ikke så godt til kulelagring og andre former for lagring med større udsving i temperatur og luftfugtighed. Temperaturen skal gerne ned på ca. 4 °C, som er spirehviletemperatur.

Kondensering

Der er forskellige måder at ventilere sit lager på:

Diffus ventilation, tvangsventilering med over- eller undertryk og med og uden blandefunktion.

Fyld aldrig lageret mere end, hvad det er dimensioneret til. Kondens på overfladen af kartoflerne danner grobund for svampe og bakterier, som sidder på knoldene, og som kan hvirvles rundt i luften.

Når kold udeluft rammer varme kartofler, opvarmes luften og kan dermed bære fugt væk fra kartoflerne. Man er altid sikker på, at der ikke dannes kondens, hvis udeluften er koldere end kartoflerne på lageret. Kondensrisikoen afhænger af udeluftens temperatur og fugtighed og temperaturen i kartoflerne på lageret.

Der er risiko for kondens:

• Når kartoflernes temperatur på lageret er lavere end udeluftens dugpunkt.
• Når varme kartofler sættes ind på et koldt lager. Fugtigheden i den varme luft vil kondensere på de koldere kartofler.
• Når ventilationen hen over kartofler er utilstrækkelig og temperaturen falder bare en grad.

Kuleopbevaring

Langt de fleste stivelseskartofler til sen levering bliver lagret i kuler i marken, hvilket er ganske udmærket forudsat at kulen bliver placeret og etableret korrekt. Her følger nogle få retningslinjer for en kartoffelkule:

• Ligge højt placeret, så den ikke oversvømmes
• Tæt ved fast vej
• Ligge i åbent terræn
• Placeres nord – syd så vestenvind på tværs øger muligheden for en effektiv ventilation
• Have fast og plan bund
• Jo længere tid kartoflerne skal opbevares jo smallere kule (gerne ca. 30 tdr/lbm = bredde på 4-5 m)
• Kulen skal være jævnt afrettet og spids
• Kartoflerne skal være fri for top, jord, græsknolde og rådne kartofler
• Kulen dækkes med et tørt lag halm min. 40 cm, helst rughalm, hvedehalm kan også bruges, men byghalm frarådes da det nemt klasker sammen, når der dannes fugt.
• Derefter dækkes med plastic, som ikke må trækkes helt ned, da der skal luft igennem kulen
• Placer et eller flere kuletermometre, så man kan følge temperaturudviklingen. De vil sladre om eventuelle problemer under opsejling.

Mange bruger også fiberdug, da arbejdet er noget nemmere og hurtigere. AKV har tilbage i 2019 lavet forsøg med forskellige typer af fiberdug. De havde valgt en tynd hvid fiberdug og en lidt tykkere grøn fiberdug. Det der kan ske ved brug af fiberdug er, at der sker en grønfarvning af kartoflerne grundet lysgennemtrængning, hvorefter der dannes solanin, som er uønsket i melproduktionen. Der var næsten ingen forskel i lagertab eller på grønne kartofler. Temperaturforskel var minimal imellem de to duge. Dog var den grønne dug markant tungere og gjorde derfor håndteringen og tørringen mere besværlig, så resultatet var umiddelbart, at den hvide dug fint kunne anbefales.

Der findes også en grå og endnu kraftigere dug på markedet.

Dog skal man huske på, at en fiberdug ikke kan dække for meget vand og hård frost. Så fryser det mere end 2-3 C° skal der halm på. Så fiberdug er kun til korttidsopbevaring.

Billede 1 Kartoffelkule med fiberdug.

Varieret planteproduktion – Ny bioordning

Med den nye bioordning i 2023 skal en kartoffelavler med mere end 30 ha have minimum 4 afgrøder for at kunne få det ekstra tilskud på ca. 615 kr. pr. ha til kartoflerne.

Den nye bioordning har til formål at give en større variation af afgrøder i landbruget. Her hvor det er interessant for en kartoffelavler er, at alle afgrødekategorier både med certificerede lægge-, stivelse-, pulver-, spise- og chipskartofler tæller som én afgrøde

Klik her for at se hvilke afgrøder der på nuværende tidspunkt er tilknyttet ordningen.

Tabel 3 Viser en oversigt over areal og antal afgrøder for at kunne søge tilskud til varieret planteproduktion.

Brak tæller formentlig med som en afgrødekategori, men der findes ikke noget på skrift endnu.