KartoffelNyt nr. 3, 2022

Tekst: Klaus Beck-Hunderup, SAGRO

Aktuelt fra Marken

Vi er nu i midten af februar, dagene er efterhånden ved at blive længere og vi kan så småt se frem til en ny sæson, der starter med forårets komme, inden længe. I marken er aktiviteten lav, nogle få arealer er blev pløjet og jordbehandlet, lige som nogle få så småt er kommet i gang med at kører den første gylle ud. Dog har den sidste uges regn sat en stopper for alt aktivitet for en stund, da nedbørsmængder på 30-60 mm har gjort de fleste marker ufarbare i en uge eller to uger ind i fremtiden.

Derfor må der lyde en opfordring til at man i de kommende uger, får styr på den sidste planlægning af vækstsæsonen, så man er 100 % klar inden det for alvor går løs med forårsarbejdet. Så brug tiden på at få styr på de sidste forpagtninger, betalingsrettighederne, de sidste oplysninger til mark og gødningsplanen, aftaler om gylle, indkøb af den sidste gødning, hvis man endnu ikke har afdækket sig 100 %, samt at se på indkøb af kemi til den kommende sæson, så man er afdækket på de vigtigste produkter.

Få set på læggekartoflerne

Derudover skal der lyde en opfordring til at få set til sine læggekartofler og i den forbindelse lave en vurdering af om det er nok til det planlagte areal. En vejledning til at udtage en veje/spireprøve er vedlagt i teksten sammen med et skema til at vurdere plantetallet i marken. Fra sælgere af læggekartofler til både spise, proces og stivelseskartofler meldes det, at det stadigt er muligt at få læggekartofler til kommende sæson hvis man mangler, men lad være at vente til sidste øjeblik. Desuden er det ikke sikkert, at det er muligt at få ”ønske” sorten, men man må ”nøjes” med hvad der er tilbage.

Udbringning af gylle til kartofler

Jo tidligere man udbringer gylle til kartofler, jo større er risikoen for at miste kvælstof og kali til udvaskning, før kartoflerne har et effektivt rodnet der kan optage næringsstofferne, hvilket først indtræffer slut maj - start juni. Derfor må det tilstræbes, at man udbringer gylle til kartofler så tæt på lægning som muligt, for at mindske den periode hvor nærringstofferne er udsat for udvaskning som følge af kraftig forårsnedbør, som vi så i 2021. Nitrifikationshæmmer kan med fordel også anvendes ved udbringning af gylle til kartofler, da man derved udskyder omdannelsen af ammonium til nitrat, og dermed beholder kvælstoffet på ammoniumform, som er mindre udsat for udvaskning.

Fysiologisk alder på læggekartofler

Selvom der er vådt og koldt, så er der alligevel ikke så lang tid til, at vi skal tænke på at få læggekartoflerne gjort klar til lægning. Her har den fysiologiske alder på læggekartoflerne stor betydning for en hurtig og ensartet fremspring.

Den fysiologiske status på læggekartoflerne er et udtryk for deres evne til at producere et højt udbytte. Den bliver ofte betegnet som kartoflernes fysiologiske alder, der starter med at knoldene ligger i spirehvile, hvilket de er fra de bliver dannet i jorden. For at kartoflerne kan spire, skal de ud af spirehvilen, hvorefter de går ind i en fase med såkaldt apikal dominans. Hvis kartoflerne lægges på dette tidspunkt, tager de lang tid om at spire, og sætter ofte kun få stængler og få knolde.  Den optimale alder er, når kartoflerne er fysiologisk modne, dvs. de sætter spireøjne der er 1-2 mm lange spirer. Disse kartofler giver en lang vækstperiode og de højeste udbytter til både stivelseskartofler og sene spisekartofler. Hvis man dyrker tidlige spisekartofler, må man godt lade kartofler blive lidt ældre, hvorved de danner flere og længere spirer, hvilket giver en hurtigere udvikling, flere stængler, flere knolde og en tidligere høst. Kartofler der danner mange og forgrenede spire, er fysiologisk set ved at blive gamle. Dette kan resultere i spring i rækken på grund af dårlig fremspring, samtidig med at de spirede knolde kan have en dårlig knoldsætning. I nogle tilfælde kan det være så slemt, at de får ynglesyge, hvor døtreknoldende ansættes direkte på moderknolden, disse giver intet udbytte. Ofte er ynglesyge tegn på at kartoflerne har været opbevaret for varmt, specielt for de spirevillige sorter som f.eks. Kardal.

Billede 1 Betydning af læggekartoflers fysiologiske alder for spireegenskaber. De angivne udbyttepotentialer er kun gældende ved normale plantetal og for middel-sene sorter.

Billede 2 Effekten af fysiologisk alder på væksten af kartofler. Der er stor forskel på om de har den rette alder(midten) eller om de er for gamle eller for unge. Foto: AKV Langholt

Kunsten er, at få den optimale fysiologiske alder til at passe med tidspunktet for lægning. Dette kan gøres med et godt kendskab til den aktuelle fysiologiske alder på de enkelte partier man har på lager, så de kan får den rette forvarmning, så de er fysiologisk klar, men ikke for gamle, når de lægges.

Udfordringen er at nogle kartofler kan være for gamle, når man kommer til foråret, fordi de har været opbevaret for varmt under lagring, hvilket har tilskyndet den fysiologiske alder. Udover temperatur har forhold som lys, luftfugtighed og forholdet mellem CO₂ og O₂ på lageret sammen med kartoflernes spirevilighed stor betydning for den fysiologiske alder. Hvis sorter, der er meget spirevillige, opbevares for varmt, kan de tidligt blive fysiologisk modne og begynde at spire, hvilket senere kan give problemer med afspiring, når de håndteres. Nogle sorter er mere følsomme overfor afspiring end andre, mens andre godt kan tåle en afspiring uden at det går udover udbyttet.

Veje/spireprøve af læggekartoffelpartier

Det kan være en god ide, når man alligevel er ude og se til lageret, at få udtaget en veje og spireprøve på de enkelte partier. Der udtages 100 knolde af hvert parti som vejes. Er vægten af 100 knolde = 6.000 g (= 60 gram pr. knold), bruges 27 hkg læggemateriale pr. ha ved 45.000 planter pr. ha (svarer til en læggeafstand på 30 cm ved 75 cm rækkeafstand). Som oftest bruges lidt mere end de teoretiske beregninger. En sådan vejeprøve kan, hvis den bruges med tabellen herunder give en ide om, hvor langt læggekartoflerne rækker, så man kan beslutte om det er nødvendigt at indkøbe flere læggekartofler.

Derudover kan man lægge et antal af disse knolde på et mørkt og lunt sted ved 15-20 °C for at se hvor langt tid der går, før de får spireøjne. Hvis det går meget hurtigt, er kartoflerne fysiologisk ældre, og man skal passe på med at tage dem ud til forvarmning for tidligt. Hvis der går længere tid, er de fysiologisk unge, og så skal de forvarmes i god tid før lægning, så de er klar når de kommer i jorden. 

Klik her for at se tabellen

Plantetal i kartoffelmarken

For stivelseskartofler med kort vækstsæson dvs. sen lægning/tidlig optagning bør læggeafstanden være i intervallet 28-33 cm ved en rækkeafstand på 75 cm (40.000-47.000 planter/ha). For tidlige sorter som f.eks. Seresta, Avenue og Oleva bør læggeafstanden ikke overstige 28 cm ved tidlig høst og 33 cm ved sen høst. Det vil sige, tidlige sorter skal lægges med kort afstand, og vil man øge læggeafstanden, skal dette gøres i storknoldede sorter med lang vækstsæson. Her kan læggeafstanden øges helt op til 38-43 cm (31.000-35.000 planter/ha) uden, det går væsentligt ud over udbyttet i langt de fleste tilfælde. Det gælder dog, at jo længere afstand, jo sundere skal læggematerialet være, da der ellers vil være for store spring i marken.

Plantetallet i opformeringsmarkerne bør ligge omkring 65.000 planter pr. ha, eller en læggeafstand på 18-22 cm ved 75 cm rækkeafstand. Sorter der har tilbøjelighed til at sætte få knolde reduceres læggeafstanden med ca. 10 % (Sava, Seresta, Aventra) og omvendt ved sorter, der erfaringsmæssigt sætter mange knolde (Ydun, Saturna).

I spisekartofler skal plantetallet tilpasses anvendelse; er det små kartofler, der skal produceres, skal plantetallet være højere (afhængig af sortens knoldsætning) end til produktion til skrællekartofler. F.eks Sava 70.000 planter/ha svarende til en læggeafstand på knap 20 cm.

Bejdsning af kartofler til sæson 2022

Da pulverbejdsningens æra er forbi med udfasningen af Rizolex 10D (Pulver-Rizolex), så skal alt bejdsning foregå med flydende udstyr fra sæson 2022.

Der er to flydende midler Rizolex 50 FW og Maxim 100 FS der begge vurderes til at have ens effekt over for rodfiltsvamp. Derudover vurderes Maxim 100 FS at have en sideeffekt på sølvskurv og black dot, men den er kun dokumenteret når Maxim 100 FS anvendes på rullebord.

Udover de kemiske er der også biologiske midler, såsom Seranade ASO der i forsøg hvor det er blandet med Rizolex 50 FW og Maxim 100 FS har givet merudbytte. Dog ikke når det blev brugt rent. 

Til spørgsmålet om vi skal bejdse eller ej så ved vi fra undersøgelse lavet af AKV Langholt, at stort set alle læggekartofler har bejdsebehov, da de i større eller mindre grad har sclerotier af rodfiltsvamp på sig, som potentielt kan udvikle sig til et knoldbåret angreb af rodfiltsvamp.

Vi ved også af der er stor variation fra parti til parti og fra år til år på angrebsgraden af den knoldbårne rodfiltsvamp, derfor vil man i nogle år ikke se effekt i forsøg eller på markniveau, mens man i andre år vil se store merudbytter. Gennemsnitligt merudbytte i forsøg ligger på 3-4 % over flere år.

Derfor er vores anbefaling at man fortsat bejdser sine læggekartofler med et af de to flydende produkter for at beskytte mod rodfiltsvamp:

Tabel 1 Anbefaling til bejdsning 2022

Der er to mulige bejdsemetoder: bejdseanlæg på lægger eller rullebordsbejdsning.

For de fleste vil et bejdseanlæg på lægger være den fortrukne løsning, her er det vigtigt at huske at der er krav om syn af bejdseanlæg hver 3. år og at der ved kontrol kan forekomme krav om dokumentation for at den er synet, og eventuel sanktion med bøde hvis det ikke overholdes.

Derfor er vores anbefaling, at hvis man har et bejdseanlæg der endnu ikke er synet, så få det synet hurtigst muligt inden sæsonstart. Hvis man ellers har et ok anlæg, så vil det kun være små ting der skal laves, hvilket omkostningsmæssigt er et lille beløb i forhold til en bøde for manglende syn ved en kontrol.     

Rullebordsbejdsning er også en mulighed men kan give udfordringer med ekstra håndtering af læggekartofler samt risiko for spredning af bakteriesygdomme og anbefaledes kun til specialiserede avlere hvor sideeffekten af Maxim 100 FS mod sølvskurv og black dot har betydning (skinfinish i spisekartofler).

Krav om syn af bejdseudstyr på kartoffellægger

Umiddelbart samme krav som til marksprøjter, men:

- Effektiv omrøring (kun en fordel mht. Rizolex)

- Krav om manometer

- Drypstop

- Ingen utætheder

- Pumpe skal fungere korrekt

Er tanken mindre end 400 l er der ikke krav om vaskeudstyr. Der kan søges dispensation hos Miljøstyrelsen hvis tanken er større end 400 l. Der er via SEGES givet en generel dispensation til krav om rentvandstank og spuledyser der gælder til 1. feb. 2023.

Klik her for link til syn af sprøjter vejledning.

Markedet og forsyning af læggekartofler

Tekst: Birgitte A.B. Andersen, SAGRO

Opgørelsen af den europæiske kartoffelproduktion i 2021 er nu opgjort i EU 27. Produktionen i 2021 endte på 51,5 mio. ton i forhold til 54,5 mio. ton i 2020. Hovedparten af de europæiske lande har været ramt af enten status quo eller nedgang i produktionen. I figur 1, ses produktionen i de 11 lande, der står for den størstedel af produktionen i EU-27, bag søjlerne ses den procentvise ændring i de enkelte landes produktion i forhold til 2020. Her står Danmark, for den klart største nedgang i produktionen, som særligt skyldes den store nedgang i stivelseskartoffelarealet i 2021. Danmark ligger på en 7. plads, men har tidligere ligget på 6. pladsen.

Billede 3 Kartoffelproduktion i EU 27 i 2021. Kilde AMI

De tyske spisekartoffelpriser er stadig stigende, og ligge pt 85 % over sidste års priser på samme tidspunkt. Samme melding er fra andre lande i Europa.

Holland melder således om stigende priser på kartofler til pommes frites, som følge af efterspørgslen efter frosne pommes frites i ikke kun Europa, men på verdensplan er stor. Det betyder også, at de avlere, der har kartoflerne liggende stille og stabile på lagret holder igen med salg.

Israel har fra ultimo oktober 2021 til primo januar 2022 importeret 131.000 ton læggekartofler fra Europa, herunder også fra Danmark, der melder om et fint salg. Disse er lagt/ved at blive lagt, og meldingerne fra Israel er nu, at kølig og fugtigt vejr gør, at de nye kartofler lader vente lidt på sig.

Det er ikke kun de israelske kartoffelavlere, der har problemer med vejret. I Andalusien, er manglen på regn stor, men at begynde vandingssæsonen allerede i februar, kan have store konsekvenser for resten af året, set i forhold til de vandingsrestriktioner der er. Så lige nu afventer man nedbør.

Det er ikke kun i Danmark, at produktionsomkostningerne er på himmelflugt. Derfor er NEPG (North-western European Potato Growers) ude med en melding til deres avlere om vigtigheden af ikke blot at underskrive kontrakterne med pakkerier og forarbejdningsindustrien, uden først at have gennemgået den nøje. Produktionsomkostningerne i 2022 vil være høje, og det er ikke kun avlerne, der skal betale for dette.

NEPG, skriver, at kartoffelarealerne i deres område er øget over de seneste årtier, men vil dette fortsætte - spørgsmålet om der er nok nye arealer nok til kartofler og om der er alternative afgrøder der giver det samme eller bedre afkast. De forudser, at man vil kunne gå fra en efterspørgselskrise til en udbudskrise, for vil producenterne være lige så opsat på at producere kartofler de kommende år, som de har været de senere år?