KartoffelNyt nr. 5, 2022

Tekst: Pia Mai Thorshauge, LandboNord

Aktuelt i marken

En lang og våd februar måned er blevet erstattet af høj forårssol og blå himmel her i marts. Der er derfor kommet godt gang i markarbejdet, hvor både gyllevogn og såmaskine er i fuld omdrejning.

Den aktuelle gødningssituation kan kaste nogen ud i alternative løsninger. Rådet herfra er at man ikke skal lade sig slå ud af manglende gødningstyper. Tag i stedet en snak med konsulenten om alternativerne og de muligheder der er tilgængelige.  

Jordtemperatur – lægge eller ej?

Den seneste uge har vi set meget lidt nattefrost, hvilket har været medvirkende til at jordtemperaturen har været stigende op mod 5-6 grader. Jordtemperaturen kan ses på landbrugsinfo.dk, og måles i 10 cm dybde med græsvækst. Vi ser imidlertid ind i en periode den kommende tid, hvor temperaturen om natten igen vil komme ned omkring -5 grader og være max 5 grader om dagen. Trods de lave jordtemperaturer vil nogen formentlig være fristede af at udnytte muligheden for at etablere i et rigtig godt og tørt såbed og være klar til at lægge kartofler allerede i marts. Vi anbefaler generelt at kartoflerne lægges i et godt, veldrænet såbed med en jordtemperatur på omkring 6-8 grader. Vælger man at fravige denne anbefaling skal man være opmærksom på at skabe så optimale forhold som muligt for en hurtig fremspiring. Det vil sige; Læg kun kartofler der er ”klar”, altså sunde læggekartofler, der er gjort klar til at komme i jorden og som har øjne. Start på den milde lune jord, og vent gerne til lidt op ad dagen, så jorden, der hyppes op omkring kartoflen, er varmet op.  

Figur 1 Jordtemperatur ved Dronninglund 25. marts. Kilde: www.landbrugsinfo.dk

Figur 2 Jordtemperatur ved Herning 25. marts. Kilde: www.landbrugsinfo.dk

Fritlevende nematoder

2021 var et år, hvor vi måtte konstatere mange angreb fra fritlevende nematoder i kartoffelmarkerne. Angrebene konstateres ved ingen eller ringe fremspiring, med døde eller svækkede planter. Fritlevende nematoder er allestedsnærværende, og vil således kunne findes i alle typer at jorde og i alle sædskifter. Der findes et utal af slægter og arter, men vi ved at slægterne Trichodorus spp og Paratrichodorus spp forekommer i kartoffelsædskifter, særligt på sandjorde, og kan have betydning for udbyttet. Fritlevende nematoder angriber kartoflen under fremspiringen, hvor de suger væske fra vedkarene i rødder eller de underjordiske stængler.

Billede 1 Læssioner fra angreb af fritlevende nematorder. Foto: SEGES

Typisk vil det være de grovsandede jorde med ringe afdræning, hvor man ser den største angrebsgrad. I vandmættede jorde er mobiliteten af nematoderne væsentlig forbedret og de har derfor favorable forhold til at gøre skade på kartoflen.

De fleste vækstår kommer nematodernes tilstedeværelse ikke til udtryk, da de i sig selv ikke udgør nogen større trussel. Problemerne opstår når nematoderne kombineres med en række andre faktorer som resulterer i svage knolde og langsom fremspiring. I 2021 var det de våde og kolde forhold i foråret, som fik fremspiringen til at lade vente på sig. Kompromitterede eller underafkølede læggekartofler, samt for dyb læggedybde kan også bidrage til nematodeangreb.

Billede 2 Dårligt fremspirede kartofler som følge af fritlevende nematoder. Foto: SEGES

Der er som sådan ikke nogen reel mulighed for at bekæmpe fritlevende nematoder. Man kan imidlertid forebygge angreb i nogen grad ved at praktisere nedenstående:

Sædskifte

Da de fritlevende nematoder ikke er begrænset til et bestemt sædskifte, vil det ikke være muligt at bekæmpe nematoderne ved ændring af sædskiftet. Alligevel kan et anstrengt sædskifte være en medvirkende årsag til opformering af bestemte arter af nematoder. Derfor bør kartoflerne roteres med så mange kartoffelfrie år som muligt, særligt i marker hvor angreb tidligere er registreret. Forsøg indikerer desuden at olieræddike i nogen grad kan virke sanerende på bestemte slægter, men dokumentationen er mangelfuld.

Læggedybde og tidspunkt

Som nævnt ovenfor er den største risiko for angreb forbundet med en langsom fremspiring. Bliver læggekartoflen lagt for dybt vil fremspiringen bliver unødigt lang. Lægges kartoflerne i våd eller kold jord, forsinkes fremspiringen yderligere. Dette understreger vigtigheden af at kartoflerne står på veldrænet jord, læggekartoflerne gøres klar, lægges 1-2 cm under jordoverfladen samt at såbedet er klar.

Mekanisk bekæmpelse

Ældre forsøg har vist at jordløsning kan være med til at reducere angrebsgraden af fritlevende nematoder, mens forårspløjninger i disse forsøg fremmede angrebsgraden. Der er imidlertid meget få og i enkelte tilfælde modstridende data.

Færdighypning ved kemisk bekæmpelse

På arealer hvor der udelukkende planlægges med kemisk bekæmpelse af ukrudt, kan man med fordel færdighyppe kammene i forbindelse med lægningen. Formålet med dette er at sikre en god fast kam, som hurtigt sætter sig. Dermed opnår man en stabil jordoverflade, som dels vil være med til at begrænse fremspiringen af ukrudt, men også skabe ideelle forhold ved anvendelsen af jordmidler.

Gødningsstrategi – delt gødskning

Der er de seneste tre år lavet forsøg med delt gødskning på forsøgsarealerne ved Arnborg og Dronninglund. Nedenfor er resultaterne fra alle tre år samlet i én figur. Vi ved at for lidt kvælstof fører til udbyttenedgang, men vi ved også at for meget kvælstof har en negativ effekt på stivelsesprocenten. Derfor er delt gødskning en god strategi. På trods af, at vi ikke ser den samme gode effekt af delt gødskning i Arnborg som i Dronninglund, er det vores klare anbefaling at man deler gødningen i to og eventuelt supplerer med bladsaftanalyser til at bestemme et eventuelt behov i slutningen af juni måned.

Ved delt gødskning ser vi en bedre dimensioneret topvækst, mindre skimmel og dermed sundere kartofler. Vi undgår at spilde gødning, som ikke er nødvendig i et tørt år og sikrer en lang vækstsæson og dermed bedre potentiale i våde år.

Figur 3 Data fra forsøg  med delt gødskning i 2019, 2020 og 2021. Kilde: SEGES