KartoffelNyt nr. 7, 2022

Udgivet d. 26-04-2022

Tekst: Ib Clemmensen Vestjysk

Aktuelt i marken – jordtemperaturen og lægning

De seneste 14 dage har der virkelig været liv på kartoffelmarkerne. Uanset næsten hvornår på døgnet man bevæger sig rundt i landskabet, så høres brummen fra traktorer. Nu skal kartoflerne lægges.

De sidste 4-5 dage uden nattefrost – da er jordtemperaturen steget fra 4-5 grader til 8-10 grader. Der er dog udsigt til lavere temperaturer igen den næste uges tid, men jorden er forholdsvis tør – så kartoflerne skal nok klare sig dernede.

Det er altid spændende hvordan læggekartoflerne slår til. På flere ejendomme med ”lettere” jord er man færdig med lægningen, og der har til nu været kartofler nok – men det er dog opfattelsen at de strækker mindre end man havde regnet med.

Hold hele tiden styr på hvor langt I er med lægningen  – og det er tid for at få opgjort om kartoflerne slår til.  Det kan blive nødvendigt at øge læggeafstanden lidt – hvilket sagtens kan lade sig gøre i f.eks. Kuras og Ydon som skal gro længe – men pas på i de tidlige sorter.

Jordtemperatur

Der har været store problemer med DMI-data til jordtemperatur i april – nogle steder har temperaturen svinget mellem 4 grader og 14 grader indenfor et døgn, derfor vises temperatur for Århus Vest – da der ikke er rimelige tal fra ”Vestdanmark”.

Figur 1 Jordtemperatur ved Århus V. Kilde: www.landbrugsinfo.dk

Ukrudtsbekæmpelse i kartoflerne

Der er endnu engang ikke nyt under solen med hensyn til middelvalg. Mange havde nok sat sin lid til at vi ville få mulighed for at svide ukrudtet væk med Mizuki – men Nordisk Alkali forventer IKKE Mizuki godkendt i Danmark tidsnok til at vi kan bruge den i dette forår.

Færdighypning eller ej?

I kartoffelmarker hvor der udelukkende forventes at blive anvendt kemisk ukrudtsbekæmpelse vil det være en fordel at kammene færdighyppes med det samme. Færdighyppes kammene i forbindelse med lægning eller straks derefter medvirker det til, at kammene sætter sig. Derved opnås en fast/stabil jordoverflade, der er fordelagtig, når der anvendes jordmidler.

Vi glæder os over det fine såbed vi kan lave til kartofler – men med meget tør jord (sand) er det bedst at færdighyppe direkte med læggeren – så der er mest muligt fugt til at binde kammen.

Strategi for ukrudtsbekæmpelse i læggekartofler

Til læggekartofler anbefales ikke brug af glyphosat-holdige midler.

Tabel 1 Strategi for ukrudstbekæmpelse i læggekartofler.

Som opfølgning på ovenstående kan med forsigtighed anvendes maksimalt 2 x 0,25 l/ha Fenix med en uges mellemrum på nyfremspiret ukrudt – særligt melder. Ved behandlingen kan der opstå misfarvninger på bladene, som kan give udfordringer i forbindelse med marksyn af certificerede læggekartofler, med risiko for at afgrøden ikke kan godkendes.

Strategi for ukrudtsbekæmpelse i stivelses-, pulver- og spisekartofler

I andre typer kartofler end læggekartofler udgør glyphosat en vigtig brik i den kemiske ukrudtsbekæmpelse. I tabellen herunder fremgår en række strategier der dækker de mest gængse ukrudtsproblematikker. Vær opmærksom på at dosis af glyphosat er angivet som gram aktivstof/ha. Det anbefales altid at bruge 2 l/ha ammoniumsulfat og 0,2 l/ha spredeklæbemiddel sammen med de glyfosatholdige midler, da det erfaringsmæssigt giver en bedre effekt.

Tabel 2 Strategi for ukrudtsbekæmpelse i stivelses-, pulver- og spisekartofler.

*Husk tilsætning af 2 l/ha ammoniumsulfat og 0,2 l/ha spredeklæbemiddel ved brug af glyphosat – Ammoniumsulfat skal ALTID i sprøjten FØR glyphosat.

Hvis der er problemer med store snerle- eller vejpileurt kan dosis af glyphosat i ovennævnte strategier øges til ca. 1000 g/ha glyphosat. I sådanne situationer er det ligeledes vigtigt at sørge for optimale forhold i forbindelse med sprøjtningen. Dvs. morgensprøjtning i stille vejr på let-fugtige planter.

Hvis nødvendigt kan ovennævnte strategier følges op med yderligere 0,25 l/ha Fenix en uge efter sidste behandling. Vær opmærksom på, at der maksimalt må bruges 2,5 l/ha Fenix i alt og maksimalt to sprøjtninger med Fenix efter fremspiring.

Ukrudtsløsninger ved særlige ukrudtsarter efter fremspiring

Tabel 3 Ukrudtsløsninger ved særlige ukrudtsarter efter fremspiring.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler har i forsøg og praksis vist sig som en effektiv metode men med en kapacitet som ikke helt er på højde med kemisk bekæmpelse. Fordelen ved mekanisk bekæmpelse er at:

  • man kan køre hele dagen, også i blæsevejr,
  • mekanisk bekæmpelse har en bred virkning over for de fleste ukrudtsarter
  • metoden er mindre følsom over for ukrudtets vækststadie og artssammensætning end kemisk ukrudtsbekæmpelse

Brugen af mekanisk rensning kræver løbende indstilling af renser/hypper så den mekaniske behandling hverken bliver for blid eller for aggressiv. På den måde undgås rodskade på kartoflernes rodudløbere med knoldanlæg (stolonerne) med udbyttetab til følge.

Kemisk og mekanisk

Kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan med fordel også kombineres, så der f.eks. sprøjtes glyphosat før fremspiring efterfulgt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Gradvis hypning af kammen

Ved lægning formes kun en lille kam. Herefter hyppes kammen op af 2-3 gange, hvor der gradvis lægges mere og

mere jord på kammene. Det er vigtigt at hypningerne udføres mens ukrudtet er meget småt, hvor ukrudt er mest følsom for tildækning. Kartoflerne tåler fint denne behandling – også efter fremspiring, når bare de nyfremspirede kartofler ikke tildækkes. Metoden kan med lidt held også praktiseres med en kamformer. Her er det er en fordel, at jorden er lidt fugtig, når der hyppes op, så jorden bliver hængende på kammen.

Billede 1  Fremspiret ukrudt som let kan dækkes ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Nedstrigling og hypning

Ved lægning etableres kammene i fuld højde. Så snart ukrudt spirer frem strigles kammene ned og hyppes op igen. Metoden gentages hver gang nyt ukrudt spirer frem. Metoden kan gennemføres ved først at strigle ned og lade ukrudtet tørre og efter nogle timer hyppe op igen. Det kan være en fordel hvis ukrudtet er blevet lidt til den store side. Ulempen er at kammene tørrer ud, så det kan være svært at få fugtig i kammene igen. Metoden kan også gennemføres i én arbejdsgang, hvor strigle og hypper kører lige efter hinanden. Metoden er specielt effektiv, når ukrudt er tæt på fremspiring og står med ”hvide tråde” i jordoverfladen. Kartoflerne tåler fint denne behandling indtil fremspring.

I landsforsøg samt forsøg ved Flakkebjerg og Jyndevad på lerjord og sandjord har mekanisk ukrudtsbekæmpelse vist god effektivt mod ukrudt med kun to overkørsler i godt vejr. Effekten har i forsøgene været på højde med kemisk ukrudtsbekæmpelse og ukrudtets størrelse har haft mindre betydning.

Ny kartoffelmedarbejder SEGES

Malte Nybo Andersen er ansat som konsulent ved SEGES fra. 1. maj indenfor kartofler. Malte er uddannet agronom og kommer fra en stilling ved Innovationscenter for økologi med primær fokus på kartoffelproduktion.

I takt med at antallet af forskere indenfor kartoffelproduktion reduceres, er der stigende behov for at hente ny viden og inspiration hjem fra udlandet. På SEGES skal Malte derfor være med til at styrke udvikling og innovation på kartoffelområdet generelt i tæt samarbejde med DLBR Kartofler og de specialiserede kolleger i industrien.