KartoffelNyt nr. 9, 2022

Tekst: Jannie Renbæk Sørensen, Agri Nord

Aktuelt fra marken​

Langt de fleste kartofler er nu kommet i jorden, og en stor del af dem kommer op i løbet af den næste uge. Der er lige nu fuldt tryk på ukrudtssprøjtningerne inden fremspiring. Det er gået stærkt i år. Læggekartoflerne har generelt været klar og jorden lun og tjenlig, hvilket har givet en hurtig og ensartet fremspiring uden ret mange problemer med rodfiltsvamp og nematoder m.m.

Det har dog alligevel givet anledning til lidt bekymringer, da nogen er kommet for sent i gang med ukrudtsbekæmpelsen. Et andet problem er kamme, der ikke har set vand siden de er blevet lagt, så de ikke har sat sig, og vi dermed kan forvente en lidt svagere udnyttelse af jordmidlerne.

I det store hele er kartoflerne kommet godt fra start, og vi får i år, en rimelig ensartet fremspiring. Der er stadig fugt i kammene, men med den kommende vejrudsigt, kan vanding snart komme på tale.

Figur 1 Kartofler der er lige ved at bryde igennem kammen d. 18/5-22.

Figur 2 Kartofler der er lige ved at bryde igennem kammen d. 18/5-22.

Vanding

Vandingsmaskinerne er startet op for længe siden i vinterafgrøderne, hvor afgrøderne har en stor bladmasse, og dermed stor fordampning.

Så længe kartoflerne ligger under jorden er der en meget lille fordampning. Men med det ekstremt tørre vejr, er der alligevel en god grund til at starte vandingsregnskabet op, da det kan blive aktuelt førend vi aner. Mulighederne for at føre vandingsregnskab er efterhånden mange, men vigtigst er at det føres.

I en grovsandet jord (JB1) er der en plantetilgængelig vandmængde på 60 mm i rodzonen. Kartofler bør vandes, når 30-40 % af den plantetilgængelige vandmængde er opbrugt, svarende til et vandunderskud på 18-24 mm.

Kartofler vil have vandingsbehov, hvis ingen nedbør, 14 dage efter fremspiring. Brug ”vandingsregnskab-online” (en del af Mark-online) eller Cropmanager for at følge dine individuelle marker.

Vandingsbehov

Fremadrettet afhænger vandingsbehovet af udviklingstrinet, ved knolddannelse er kartofler særligt følsomme og må under ingen omstændigheder lide af tørkestres, idet det hæmmer knolddannelsen.

Figur 1  Kartoflens værksstadier. Kilde: www.bayer.dk

Timing

Start vanding inden underskuddet bliver for stort, start senest v. 40% af rodzonekapaciet, på Jb1 jord sker dette, når 25 mm er brugt!! Med en daglig fordampning på en overskyet dag på i gns. 3 mm. Efter fremspiring, nås dette hurtigt. Vand gerne med kun ca 15 mm ad gangen, da kammene har svært ved at optage mere, og man stille og roligt får vandet op efter princippet; lidt men tit.

At fastlægge fordampning i kartoffelmarker er en svær størrelse, fordi afgrødedækningen i opstartsfasen ikke er 100 %, men erfaringen er at der på Jb1 skal vandes før afgrødedækning.

Tabel 1 Den potentielle fordampning fra tæt, kortklippet græs.

Mangan og mikronæringsstoffer:

Bladgødskning med mikronæringsstoffer til kartofler har løbende været afprøvet i forsøg igennem de seneste 20 år i både ind- og udland. Det har været svært at påvise et positivt nettomerudbytte. I samme periode har bladgødskning af kartofler med mikronæringsstoffer været tiltagende i praksis.

Der blev i 2020 igangsat en ny forsøgsserie, hvor formålet var at vise effekten af forskellige bladgødninger i stivelseskartofler udbragt efter producenternes retningslinjer.

Tabel 2 Bladgødskning med mikronæringsstoffer.

Alle behandlinger blev grundgødet med 2 x 2 kg Mangansulfat 32 pr. ha. Den totale mængde næringsstoffer fremgår af forsøgsplan og resultater i tabel 16.

Der er generelt en lille ændring i bladenes indhold af mikronæringsstoffer ved de forskellige bladgødskningsstrategier. Der er både i 2020 og 2021 en tendens til reduceret knold og stivelsesudbytte ved tildeling af fire gange med Mangansulfat 32 ud over de to standardbehandlinger. Men dette er ikke statistisk sikkert. Der er også tendens til et lille merudbytte ved tildeling af 5 gange 5 kg EPSO Microtop pr. ha, som ikke er statistisk sikkert. Merudbyttet overstiger dog ikke udgiften ved anvendelsen. Forsøget gentages i 2022.

Vi anbefaler at der køres med 2 x 2 l/ha mangan her i starten af vækstsæsonen.

Der skal være en passende bladmasse når mangan tildeles, ca. når kartoflerne har en roset på 15-20 cm.

Kartoffelskimmel – tidlig smitte

Første blad med skimmel i 2022 er fundet i Solist på friland, der har været dækket med fiberdug. 

Sidste år blev det første skimmel fundet i en affaldsdynge, på dette tidspunkt, efter en stor mængde nedbør.

Med det tørre forår vi har haft i år, er der ikke noget der tyder på at det kommer til at gå lige så stærkt i år!

Vi skal være opmærksomme og holde øje, og sørge for at fjerne potentielle smittekilder.

Figur 2 Meget tidliget fund af kartoffelskimmel i 2021 i en affaldsdynge.

Primærangreb

Primærangreb kommer fra kartoffelknolde smittet med kartoffelskimmel. Her vokser skimmel fra moderknolde op gennem stænglen og giver anledning til angreb og sporulering af skimmel, når der på et senere tidspunkt opstår skimmelfavorabelt vejr. Vi havde en del skimmel sidst på sæsonen i 2021, pga. de mange gengroninger der kom efter tørken, så risikoen for primærangreb i kartoffelmarkerne i år, er til stede.

Jordsmitte

Det tørre forår vi har haft ind til nu, giver ikke megen anledning til at tro at vi får store problemer med jordsmitte af kartoffelskimmel i år. Normalt vil det være år med meget nedbør, vandmættede marker og tætte sædskifter at dette er et problem.

Spildkartofler i kornmarker

Spildkartofler/gengroninger i nabomarker kan også fremkomme med primærangreb. Risikoen er dog lille, fordi gengroningerne ofte ligger dybt i jorden og fremspirer på et senere tidspunkt.

Affaldsdynger

Sandsynligheden for at finde primærangreb af kartoffelskimmel i affaldsdynger er væsentlig større. Det skyldes, at der i affaldsdyngen vil være større sandsynlighed for at finde skimmelinficerede kartoffelknolde. Samtidig vil jordtemperaturen i affaldsdyngen ofte være højere og give anledning til tidlig fremspiring af kartofler.

Tidlige plastdækkede kartofler

I de områder, hvor der findes produktion af både tidlige kartofler og sene kartofler, kan de plastik- og fiberdug-dækkede kartofler være en betydende smittekilde. Plast- og fiberdug-dækning medvirker til at skabe et optimalt klima for udvikling af kartoffelskimmel. Disse angreb kommer normalt meget tidligt, hvor det endnu ikke er skimmelfavorabelt vejr i de sene kartofler, som jo ikke har været dækket, og hvor planterne endnu er meget små.

Ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring – begrænsede muligheder

Hvis ikke ukrudtsbekæmpelsen før fremspiring er tilstrækkelig effektiv, er der få kemiske løsninger efter fremspiring, som alle har forskellige ulemper enten i form af manglende effekt/bredde eller manglende skånsomhed.

Mekaniske løsninger kan derfor være et godt alternativ.

Fenix

Kan anvendes med 2 behandlinger efter fremspiring med en dosis på 0,25 l/ha med min. 7 dages mellemrum. Løsningen har effekt på småt ukrudt på kimbladsstadiet, især melder, raps og pileurt. Kartoflerne kan blive let gulfarvet.

Boxer

Kan anvendes med 2-3 l/ha (maks. 4 l/ha) når kartoflerne er 10-15 cm høje. Anvendes kun hvis der er problemer med sort natskygge. Forbigående skade på kartoflerne kan ses.

MCPA-holdige midler

MCPA kan anvendes med 0,03-0,1 l/ha, primært hvis der er problemer med melder (hvidmelet gåsefod). MCPA kan give hormonskader på kartoflerne og bør ikke anvendes i officielt kontrollerede fremavlsmarker, da det kan vanskeliggøre markinspektion. Vi ved sorten Avarna er meget følsom.

Agil 100 EC

Kan anvendes med 0,8 l/ha og har effekt på kvik, flyvehavre, hanespore og spildkorn, og en vis effekt på enårig rapgræs (utilstrækkelig effekt på rajgræs). Ukrudtet skal være i god vækst og ikke stresset af andre sprøjtninger. Agil bør ikke anvendes i officielt kontrollerede fremavlsmarker, da det kan vanskeliggøre markinspektion.

Focus Ultra

Kan anvendes med 1,5-2,0 l/ha (maks. 5/ha) husk tilsætning af 0,5 l/ha Dash. Har effekt på kvik, flyvehavre, hanespore og rajgræs (utilstrækkelig effekt på enårig rapgræs). Ukrudtet skal være i god vækst og ikke stresset af andre sprøjtninger

Mekanisk rensning

Mekanisk rensning kan være et godt alternativ eller supplement til kemien.  Er det rodukrudt som gråbynke og svinemælk vil mekanisk bekæmpelse være det eneste som har en vis effekt på rodukrudtet. Er det alm. Ukrudt der skal bekæmpes mekanisk, er det vigtigt at ukrudtet ikke bliver for stort inden der køres.

HUSK: Noter fremspiringsdato og samlet kvælstoftilførsel til brug når der skal laves bladsaftmålinger.
Vi begynder målinger ca. 25-30 dage efter fremspiring.