KartoffelNyt nr. 24, 2022

Tekst: Adam Z. K. Jensen, SAGRO

Aktuelt fra marken

Optagningen til forlevering er startet og der meldes om pæne udbytter og en stivelsesprocent over middel, men stadig for tidligt at konkludere her i starten af kampagnen. Husk at ikke skindfaste kartofler, ikke holder længe i en stor kule med nuværende temperaturer, hvorfor optagning bør ske lige op til leveringen. Især i sortbensmodtagelige sorter såsom Kardal og Saprodi hvor der er set råd. Marker hvor der har været problemer med kartoffelskimmel i vækstsæsonen må antageligvis have en øget risiko for smitte med knoldskimmel, hvorfor der bør prioriteres at få disse marker med risiko for råd sendt afsted til direkte levering.

Optagning af læggekartofler er startet ved enkelte avlere, typisk er kartoflerne skindfaste 3-4 uger efter sidste nedvisning/vækststandsning. På lokaliteter med nedbørsunderskud er der problemer med at få jord nok op på bundkæden, hvilket kan resultere i flere stød, trods høj jordtemperatur, så fokus bør være på skånsom optagning. Har du brug for hjælp til at måle eventuelle stødpåvirkninger under optagning, kontakt da Birgitte Andersen 7660 2378/2928 1146 eller Frederik Danielsen 3062 9016 for yderligere oplysninger. Desuden tilbyder stivelsesfabrikkerne assistance med den elektroniske kartoffel.

For yderligere info omkring lagring, optagning samt desinfektion, klik her for at se KartoffelNyt nr. 22.

I stubmarkerne ses en del nye skud af spildkartofler, hvor det er muligt, f.eks. forud for vintersæd, bør behandles med 400 gram glyphosat som delvist vil bekæmpe døtreknoldene og mindske risikoen for falsk sædskifte. Forsøg fra 1996 med afprøvning af både 400 og 800 gram glyphosat pr. hektar viser ikke væsentlig forskel på efterårsbekæmpelse af spildkartofler i stub.

Adama tilbagetrækker registreringen af Banjo Forte (dimethomorph + fluazinam) til bekæmpelse af kartoffelskimmel på grund af udsigten til et generelt EU-forbud mod dimethomorph. Tilbagetrækningen i Danmark sker fra den 30. november 2022, hvorefter Banjo Forte ikke længere må importeres. Banjo Forte må ikke sælges til avlere efter den 31. maj 2023, og der er forbud mod anvendelse og opbevaring efter den 31. maj 2024.

Skimmel og bladpletbehandling

Marker som ikke leveres indenfor 14-21 dage og forsat har et vækstpotentiale skal forsætte med skimmelbehandlingen, gerne med effektive midler mod knoldskimmel, dvs. enten 0,3 l/ha Shirlan Ultra/Zignal 500 SC, 0,75 l/ha Banjo eller 0,375 l/ha Ranman Top - forudsat at de 6 godkendte behandlinger med Ranman Top ikke brugt. Brugen af skimmelmidlerne Zorvec, Proxanil, Option og Cymbal er ikke længere aktuelt denne vækstsæson, idet vi ser ind i en periode med lavere nattetemperaturer som får skimmelens aggressivitet til at aftage sidst i vækstsæsonen.

Er bladpletbehandlingerne endnu ikke er afsluttet, bør det ske i denne uge for marker som skal stå efter 1. oktober. Godkendelsen på bladpletmidlerne som Propulse nævner 2 tilladte behandlinger, 3 tilladte behandlinger for Narita (forudsat der ikke er brugt Revus Top) samt 2 tilladte behandlinger med Revus Top (forudsat der ikke brugt Narita).

Vanding af kartofler

Der har været store regionale forskelle i nedbørsmængden de seneste uger – enkelte egne har fået knap en fjerdedel af årsnedbøren på kort tid, andre egne har fået minimalt med nedbør. Kortet viser spredningen af nedbøren fra d. 15. august og frem til nu. Lokale skybrud ved Sdr. Felding har budt på omkring 200 millimeter nedbør.

Billede 1 viser spredningen af nedbør fra d. 15. august og frem til nu. Lokale skybrud ved Sdr. felding har budt på omkring 200 mm nedbør.

Kort sammendrag fra artiklen viser at det koster ca. 10 kr./mm/ha ved en elpris på 0,50 kr./kWh og ved en elpris på 1,50 kr./kWh er prisen ca. 14 kr./mm/ha. Dermed stiger omkostningen til vanding med ca. 4 kr./mm/ha, hver gang elprisen stiger med 1 kr./kWh. Nedenstående tabel er forsigtigt fremskrevet med de oprindelige beregninger fra Gunnar Schmidt. Tabellen er ikke fuldstændig retvisende, men viser prisrelationerne.

Derfor er der vandingsbehov i dele af landet, men den eksplosive stigning i elpriserne medfører at der skal regnes rentabilitet på vanding. Gamle forsøg fra 80’erne (tidsskrift: Planteavl 88, 1984) viste at stigende udtørring i knoldvækstfasen gav den største nedgang i totaludbyttet sammenlignet med udtørring først i vækstsæsonen. En litteraturoversigt fra 60’erne, (Salter, P. J. & Goode, J. E. (1967) som omhandler sorternes genetiske forudsætning for knoldantal, viste at sorter som sædvanligvis danner få knolde, (bl.a. Signum, Sarion, Festin, Supporter) sandsynligvis vil give det største udbytte ved hyppig vanding tidligt i vækstsæsonen, mens sorter med et stort knoldantal vil betale mere for vanding sent i vækstsæsonen (bl.a. Ydun, Avarna)  

Spørgsmålet om vanding ved en elpris på 5-6 kr./kWh kan betale sig på nuværende tidspunkt, er der brugt data på baggrund af en artikel, lavet af Gunnar Schmidt, Byggeri & Teknik som også har været bragt i nyhedsbrevet Tilvækst. Klik her for at se hele artiklen. Kort sammendrag fra artiklen viser at det koster ca. 10 kr./mm/ha ved en elpris på 0,50 kr./kWh og ved en elpris på 1,50 kr./kWh er prisen ca. 14 kr./mm/ha. Dermed stiger omkostningen til vanding med ca. 4 kr./mm/ha, hver gang elprisen stiger med 1 kr./kWh. Nedenstående tabel er forsigtigt fremskrevet med de oprindelige beregninger fra Gunnar Schmidt. Tabellen er ikke fuldstændig retvisende, men viser prisrelationerne.

Kort sammendrag fra artiklen viser at det koster ca. 10 kr./mm/ha ved en elpris på 0,50 kr./kWh og ved en elpris på 1,50 kr./kWh er prisen ca. 14 kr./mm/ha. Dermed stiger omkostningen til vanding med ca. 4 kr./mm/ha, hver gang elprisen stiger med 1 kr./kWh. Nedenstående tabel er forsigtigt fremskrevet med de oprindelige beregninger fra Gunnar Schmidt. Tabellen er ikke fuldstændig retvisende, men viser prisrelationerne.

Tabel 1 viser de omtrentlige omkostninger til vanding ved fremskrivning af tidligere beregninger. Omkostninger til vedligehold, flytning og tilsyn er samlet 6,62 kr./mm/ha, afgrødeværdig 3,50kr./stivelse.

Data fra 15 års prøveopgravninger i Kuras viser at stivelsestilvæksten er omkring 1 hkg/ha stivelse pr. dag. Der er taget udgangspunkt i stivelsestilvæksten fra 2. til 3. prøveopgravning som ligger i perioden 20. august og frem til medio september.

Ved en pris på 5 kr. pr. kWh vil en vanding koste 700 pr. hektar, det kræver et merudbytte for vanding på 200 kg stivelse ved en pris på 3,50 kr./kg stivelse for at dække omkostningen. Et simpelt regnestykke lyder derfor på at der skal være to dages tilvækst med 1 hkg stivelse pr. dag for at dække udgiften til vanding. Derfor bør marker med forsat vækstpotentiale, dvs. fri for nedvisning forsaget af PED, kartoffelskimmel og bladplet vandes, hvis der er et underskud på vand og vejrprognosen ikke melder om nedbør.

Resumé af kartoffeldagen d. 30. august 2022

Dagen blev besøgt af omkring 300 kartoffelinteresserede folk, som startede dagen med rundstykker, kaffe samt indlæg fra Lars Bødker, SEGES og Carl Heiselberg, Danske Kartofler.

Lars Bødker fortalte om problematikken med mulig nedsat effekt af mandipropamid (Revus) i forsøgene samt situationen med Reglone og forsat dispensation. Carl Heiselberg fortalte om den kommende CAP-reform og hvilke muligheder reformen bringer kartoffelavlerne.

Formiddagen forløb med rundtur ved 5 poster, hvorefter der blev set på nedvisning i Assing efter middagsmaden. Igen i år var mange maskinudstillere, som interesserede havde rig mulighed for at se på efter frokost. I enden af teltet var der udstillere med bl.a. gødning og plantebeskyttelsesmidler, som der ligeledes var mulighed for at få en snak med.

Post 1 var sortsposten repræsenteret af AKV, Danespo, Karmark, KMC samt Semagri. Der blev præsenteret både nye og ældre sorter indenfor stivelses-, spise-, chips- og pulverkartofler.

Post 2 omhandlede kartoffelskimmel, bladplet og PED. I skimmelforsøgene var en tydelig forskel fra standardbehandling med Ranman Top og brugen det nye middel Zorvec, som er afprøvet på to forskellige tidspunkter i vækstsæsonen eller iblanding af Option/Cymbal samt Proxanil. I bladpletforsøgene var der fokus på forebyggende behandling af Alternaria, men den d. 23/8 var der stadig svage angreb. Omkring PED – Potato Early Dying (for tidlig afmodning) blev der fortalt om bl.a. sædskiftesygdommene kransskimmel, black dot, fusarium mv. som antages have et udbyttetab på 6 procent, når man går fra fem frie år til tre frie år. Fra fem til to frie år var udbyttetabet 15 procent. En dansk orienterende undersøgelse viser, at der er et udbyttetab på 25-30 procent ved at dyrke kartofler i anstrengte sædskifter (4-5 gange på 10 år) sammenlignet med marker hvor der kun dyrkes kartofler 1-2 gange på 10 år.

Post 3 viste en demo matrix som tester mulighederne for at reducere brugen af planteværn vha. forskellige input som bl.a. mekanisk rensning, sortsforskelle og planteværnsindsats. Baggrunden er EU's nye Farm to Fork strategi, hvor der er en målsætning om at reducere kemiforbruget med 50 % inden 2030, uden at udbyttet reduceres. Der blev vist en høj og en lav inputindsats på 5 forskellige dyrkningsfaktorer, som er kombineret på kryds og tværs således, at der i alt er 32 forskellige dyrkningsstrategier.  

Post 4 var forsøg i klimaets tegn. Landbruget står for 31% af den danske drivhusgasudledning, hvoraf ca. 60% kommer fra markbruget. Lattergasudledningen estimeres til at være 1% af tilført kvælstof og nitrifikationshæmmere forventes at kunne nedsætte lattergasudledningen med op til 40% (Olesen et al, 2018). Leddene med de forskellige gødningstyper +/- nitrifikationshæmmere blev gennemgået og der blev vist hvordan Ytteborgs medarbejdere udtager lattergasprøverne. På posten blev Ytteborgs nyudviklede ammoniaknedfælder, som kan placere nitrifikationshæmmere, præsenteret.

Post 5 omhandlede kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der var ikke meget nyt under solen på den kemiske side, men de fleste kemiske løsninger klarede sig generelt godt trods sandfygning kort tid efter ukrudtsbekæmpelsen. Der var afprøvet forskellige mekaniske løsninger samt fortalt om fordele og ulemper som er observeret i forsøgsmarken ved Arnborg samt på den bedre bonitet (JB 4) i Assing med mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Post 6 med nedvisning er flyttet til Assing hvor omkring 160 deltagere kom ud. Forsøge er anlagt på en bedre bonitet (JB 4) og brugen af Reglone har været undladt. Der blev fremvist afprøvninger af forskellige vækststandsningsmetoder med aftopning + kemisk nedvisning, mekaniske og termiske vækststandsningsmetoder samt forskellige kvælstoftildelinger på tværs som alle viste at der stadig er mange udfordringer omkring vækststandsning uden Reglone, men også muligheder.